Et forbud mod sociale medier for børn under 18 risikerer at gøre mere skade end gavn
Et forbud mod sociale medier for børn under 18 år er en symbolsk lappeløsning, der ignorerer de udfordringer og muligheder, som sociale medier repræsenterer, samtidig med at det svækker deres demokratiske rettigheder.
Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.
Bekymringen for børn og unges brug af sociale medier er stor blandt forældre, fagpersoner og politikere. Sociale medier kan være en kilde til pres, skadeligt indhold og afhængighed. Derfor foreslås drastiske tiltag som et totalforbud for børn og unge under 18 år. Senest har et borgerforslag samlet over 50.000 underskrifter og skal nu behandles i Folketinget. Forslaget er drevet af ønsket om at beskytte børn mod uetiske designgreb, fastholdelsesmekanismer og mobning. Men selvom bekymringerne er forståelige, vil et forbud risikere at skabe flere problemer end løsninger. Det er urealistisk at håndhæve, krænker børns rettigheder og kan især skade de mest sårbare unge.
I stedet for at forbyde sociale medier bør vi arbejde målrettet for at håndhæve eksisterende lovgivning og kræve, at platforme tager ansvar for deres design og indhold. Dette vil gøre sociale medier tryggere og mere ansvarlige uden at fratage unge deres muligheder for at deltage i digitale fællesskaber og udtrykke sig online.
Et forbud mod sociale medier for børn og unge under 18 lyder simpelt i teorien, men i praksis er det fyldt med udfordringer. Sociale medier er globale platforme, der opererer på tværs af landegrænser og ofte uden for national lovgivning. Allerede nu kræver mange platforme, at brugerne er over 13 år, men alderskravet håndhæves sjældent.
At hæve grænsen til 18 år vil kræve komplekse mekanismer for aldersverifikation, som vil påvirke alle brugere – ikke kun de unge. Derudover kan børn og unge sandsynligvis finde måder at omgå et forbud på, hvilket gør det ineffektivt. Samtidig rejser det spørgsmål om ansvar.
Hvem skal straffes, hvis noget går galt? Er det platformene, staten eller forældrene? Borgerforslaget mangler klare løsninger på disse praktiske og juridiske problemer, og mange centrale spørgsmål forbliver ubesvarede.
Forslaget bygger på en forsimplet opfattelse af, at sociale medier primært er skadelige. Men forskningen tegner et langt mere nuanceret billede. Der er utvivlsomt problematiske aspekter ved sociale medier. De kan udsætte brugere for skadeligt eller stødende indhold, skabe pres for at dele personlige billeder og fastholde i længere tid, end både de selv og deres forældre synes er hensigtsmæssigt.
Dertil kommer uetiske forretningsmodeller, hvor platformene prioriterer profit over trivsel, og som ingen brugere har reel mulighed for at gennemskue. Derfor er det helt forståeligt, at forældre, fagpersoner og politikere bekymrer sig om børn og unges digitale tilværelse.
Men de spiller også en vigtig rolle i mange unges liv som en kilde til sociale forbindelser, fællesskaber og personlig udvikling. For nogle unge, især dem, der føler sig isolerede eller marginaliserede, kan sociale medier være en afgørende ressource.
De tilbyder adgang til støttegrupper, viden og tryghed, som kan være svære at finde i den fysiske verden. Ignorerer vi disse positive aspekter, skaber vi et unuanceret billede af sociale medier og risikerer at lede til forhastede politiske beslutninger.
Et forbud mod sociale medier vil også være et alvorligt indgreb i unges rettigheder som beskrevet i FN’s Børnekonvention. Børnekonventionen anerkender, at børn og unge har ret til ytringsfrihed, adgang til information og deltagelse i samfundslivet. Disse rettigheder omfatter også deres digitale aktiviteter, og det understreges, at børn har samme rettigheder online som offline, og at stater har pligt til at sikre, at digitale miljøer understøtter børns muligheder for at udtrykke sig og deltage aktivt.
Et forbud mod deltagelse på sociale medier for alle børn og unge under 18 år vil være en voldsom indskrænkning af deres demokratiske rettigheder, og det vil placere problemet hos børnene og de unge frem for faktisk at stille platformene til ansvar for at skabe et sikkert internet for alle.
Det risikerer at sende et signal om, at deres behov, holdninger og engagement ikke er velkomne, hvilket kan føre til en følelse af at være forkert, eksklusion og marginalisering. Især unge fra allerede udsatte grupper – som minoriteter eller børn med særlige behov – kan blive yderligere isolerede, hvis de mister en vigtig kanal for at blive hørt og finde støtte.
Et af de mest alvorlige problemer ved et generelt forbud mod sociale medier for børn og unge under 18 år er, at det risikerer at mindske sociale medieplatformes ansvar for at gøre deres tjenester sikre for denne aldersgruppe. Hvis børn officielt ekskluderes som brugere, kan virksomhederne med rette hævde, at deres produkter ikke er designet til eller beregnet for børn, og dermed undgå at tage hensyn til børns særlige behov og rettigheder.
Dette er særligt bekymrende i lyset af EU’s Digital Services Act (DSA), som trådte i kraft i 2022, og som er en af de mest ambitiøse lovgivninger til regulering af digitale platforme.
DSA pålægger platformene en række krav for at sikre brugernes trivsel, herunder at reducere afhængighedsskabende design, begrænse skadeligt indhold, beskytte privatliv og fremme gennemsigtighed i algoritmer. Platformene er også forpligtede til at tage særlige hensyn til sårbare grupper, herunder børn og unge.
Men hvis børn og unge officielt ikke må bruge platformene, vil de blive usynlige i reguleringsprocessen. Platformene vil kunne argumentere for, at disse forpligtelser ikke gælder for dem, og dermed undgå at implementere børnevenlige funktioner eller sikre indholdsmoderation, der beskytter mod mobning og skadeligt indhold. Dette vil svække mulighederne for at skabe et mere sikkert digitalt miljø og efterlade børn og unge mere udsatte, hvis de alligevel bruger platformene uofficielt.
En anden vigtig indsats er at styrke teknologiforståelsen hos børn, unge og deres forældre. Dette kræver en målrettet indsats i skolerne, hvor undervisning i dataetik, algoritmer og digital adfærd bliver en integreret del af pensum. Elever skal rustes til at navigere sikkert i en digital verden og forstå de mekanismer, der styrer sociale medier.
Samtidig skal lærere og pædagoger have adgang til efteruddannelse, så de kan vejlede børn og unge i brugen af digitale platforme. Teknologiforståelse er en kernekompetence i vores moderne samfund, og det er afgørende, at fremtidens generationer bliver klædt på til at håndtere de udfordringer og muligheder, som den digitale verden bringer.
Undervisning i teknologiforståelse kan også bidrage til at opbygge kritisk tænkning hos børn og unge, så de bliver bedre i stand til at gennemskue designgreb og skadelig adfærd på sociale medier.
Et forbud mod sociale medier for børn under 18 er en symbolsk lappeløsning, der ignorerer de komplekse udfordringer og muligheder, som sociale medier repræsenterer, samtidig med at det svækker børn og unges demokratiske rettigheder. Det vil være umuligt at håndhæve, det risikerer at skade de mest sårbare og gør det vanskeligere at regulere platformene effektivt.
I stedet bør vi fokusere på at skabe et digitalt miljø, hvor børn og unge kan færdes trygt og sikkert og udvikle sig positivt. Det kræver en kombination af hård regulering, oplysning og uddannelse – og en forståelse af, at sociale medier både kan være en risiko og en ressource. Hvis vi tager disse skridt, kan vi styrke unges muligheder for at deltage i det digitale samfund uden at kompromittere deres trivsel, sikkerhed eller demokratiske stemme.