Er havudsigt blevet et prisafslag fremfor et salgsargument?

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Peter havde aldrig forestillet sig, at huset i Solrød skulle forvandles til en livskrise. Ikke desto mindre skete det i slutningen af 2023, hvor stormflod pressede vandet 185 cm over normalen i Køge Bugt og ødelagde hjemmet. Familien er mere end et år efter fortsat genhuset og lever i dag stadig i uvished om, hvor dyre skaderne på huset ville blive, og om familien er blevet stavnsbundet til et usælgeligt hus.

Historien er virkeligheden for flere og flere danskere. Scenariet skildres skræmmende dramatisk i Thomas Vinterbergs nye serie ”Familier som vores”, hvor hele Danmark oversvømmes og bliver ubeboeligt. Al fast ejendom bliver med ét værdiløst.

Heldigvis er vores land ikke tæt på at blive evakueret, og alle danskerne har adgang til boligfinansiering og husforsikring. Men hvis vi skal opretholde den sikkerhed, er det afgørende, at vi handler nu.

Det bliver vi nødt til at tale om. Og vi vil i Tryg, Danske Bank og Realkredit Danmark gerne være med til at sikre, at Danmark kan stå imod klimaforandringer, og at vi fortsat kan bo i områder tæt på vandet. Det kræver, at klimatilpasning kommer endnu højere op på dagsordenen.

I Tryg indtænker vi forebyggelse på produktsiden og skaber incitamenter, så kunderne selv tager et ansvar, og vi er løbende i direkte dialog med kunderne om vejrudviklingen, så de kan tage deres forholdsregler, inden vejret bliver voldsomt. Hos Danske Bank og Realkredit Danmark tilbyder vi fordelagtige lån til kunderne og rådgivning, så de kan klimatilpasse deres matrikel og bolig.

Udfordringen er, at vores indsats alene ikke er tilstrækkelig til at stoppe de omfattende skader, som stormfloder og stormen Pia skabte i december 2023. Det er en samfundsudfordring i en skala, der vedrører alle danskere, og derfor er handling fra både boligejere, virksomheder og samfundet bydende nødvendig. Især politisk handling er vigtig.

I en ny rapport fra DTU lavet for F&P og CIP Fonden anslår man, at vi i løbet af de næste 100 år kan forvente skader på boliger, sommerhuse, erhvervsbygninger, transport, landbrug og turisme på omkring 406 mia. kr.

Heldigvis er der også godt nyt: Det kan betale sig at komme i gang med at forebygge, især i områder, der kunne være i fare for at blive svære at forsikre. Ifølge DTU’s analyse, så sparer vi 1,6 kr. i fremtidige skadeomkostninger for hver krone, som vi bruger på klimasikring i dag.

Vi skal i gang med langsigtede investeringer for at undgå nutidige og fremtidige skader. Klimasikring som diger, højvandsporte og regnvandsbassiner bør blive en lige så normal del af mange danskeres liv, som veje og broer er det i dag.

Risikoen for mere vand kan oversættes direkte til hovedpiner for boligejerne. I en nylig undersøgelse fra Tryg svarer tre af fire boligejere, at de er bekymret for klimaforandringernes konsekvenser i fremtiden. Og mere end hver tredje har allerede oplevet negative konsekvenser på deres bolig.

Samme billede går igen, når Danske Bank og Realkredit Danmark spørger til danskernes bekymringer. 85 pct. af boligejere vurderer, at manglende klimatilpasning vil påvirke boligernes værdi negativt. Det stigende antal vejrhændelser gør visse områder eller boliger mindre attraktive, hvilket kan afspejle sig i boligpriserne over tid. Et hus med en tør kælder er allerede i dag højere værdisat end et hus med en våd kælder, men den forskel bliver kun større desto mere udsat, huset er.

Fra et forsikringsperspektiv vækker tallene særligt bekymring. Forsikringer bygger på et solidarisk princip om, at vi alle betaler et beløb til en fælles pulje gennem et selskab, som kan dække skader, på trods af at det overstiger det beløb, du samlet har betalt ind. Men hvis et hus eller område gentagne gange beskadiges af vejrfænomener, kan man så blive ved med at bede fællesskabet om at dække udgiften?

F&P og Forbrugerrådet Tænk frygter allerede nu, at det nogle steder kan blive umuligt at forsikre sit hus mod vandskader. En bolig, eller en erhvervsejendom, der ikke kan forsikres, bliver også vanskelig at få realkreditbelåning i.

Fornøjelsen ved havudsigten eller adgangen til et havneområde kan i værste fald blive til en forbandelse for borgere og virksomheder.

Ifølge DTU og forskernetværket Navigating 360’s rapport om havvandsstigninger vil visse områder, herunder Nakskov, Kalundborg og Kerteminde, være i risiko for at blive uegnede til beboelse. Ved en 100-års hændelse og en havvandsstigning på over én meter vil disse bysamfund opleve massive skader. Det vil selvsagt få økonomiske konsekvenser for den enkelte boligejer, men også for lokalsamfundet, hvis forretningsdrivende er nødt til at flytte adressen væk fra det lokalsamfund, de har rødder i og er en del af.

Det skaber en ond cirkel, hvor boligejernes og virksomhedernes økonomiske sikkerhed og tryghed undermineres. I værste fald står vi over for at skabe et delt danmarkskort.

Der er allerede politisk fokus på området, bl.a. ved støtten til kommunernes kystbeskyttelse gennem Grøn Fond, regeringens Klimatilpasningsplan I (og en plan II på vej) og oprettelsen af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Senest har miljøminister Magnus Heunicke (S) lovet mere statslig styring for at beskytte Danmark, Det Konservative Folkeparti lanceret et klimatilpasningsudspil, og Venstres formand, Troels Lund Poulsen, satte fokus på behovet og villigheden til at handle i sin årsmødetale.

Alle tiltag, som peger i den rigtige retning, er nødvendige, men dagsordenen bør løftes til et helt nyt niveau og helt ind i finanslovsforhandlingerne – ikke mindst i erkendelse af at det er nogle virkelige svære og dilemmafyldte politiske såvel som privatøkonomiske beslutninger, der skal træffes. Det bør være en bunden politisk opgave.

Det handler ikke kun om, hvor mange penge der skal bruges, men også om at finde en politisk løsning på, hvad vi gør med de boliger og områder, som er særligt udsatte. De mennesker, som bor i de områder, skal ikke bare sejle i deres egen sø, så at sige.

Både ministerier, styrelser, kommuner og regioner har snitflader ind i problematikken. Men ingen har rigtig sat sig for bordenden med et nationalt fokus. Det er ikke optimalt, for flere tiltag bør eksekveres allerede nu.

Vi mener, at der er behov for at få udarbejdet en national og prioriteret klimatilpasningsplan, der samlet viser de vigtigste udfordringer og fokusområder i Danmark. Det skal tænkes helhedsorienteret, så vi sikrer, at der sættes ind på de rigtige steder, hvor der er størst risiko.

Derudover er det nødvendigt med statslig medfinansiering, hvis vi skal nå et tilstrækkeligt niveau af klimatilpasning i Danmark. Her kunne man afsætte penge på finansloven til en klimatilpasningsfond, der kan bidrage til finansiering af større tværkommunale og regionale klimatilpasningsprojekter.

Investering i klimatilpasning er en investering i vores fælles fremtid og økonomisk sikkerhed. Vi står ved en kritisk skillevej, hvor klimaforandringer truer med at omskrive vores landskab og vores liv. Vi er klar til at påtage os vores del af ansvaret i forsikrings- og finansieringsverden, men et klimasikkert Danmark kræver et samlet løft fra hele samfundet.