Grønlands sundhedsvæsen er presset helt i bund. Nu skal et nyt sundhedsråd få området på skinner

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Grønland får nu et sundhedsråd – en interessant national og international nyskabelse, også set i lyset af det kommende danske reformforlig om sundhedsvæsenet.

I maj 2023 afgav en grønlandsk sundhedskommission, hvor den ene af os var næstformand, den hidtil mest omfattende og detaljerede analyse af det grønlandske sundhedsvæsen: ”Vores sundhedsvæsen – vores fælles ansvar”. Knap 400 sider med ikke mindre end 117 anbefalinger – en del af dem lignede brændende platforme.

Det grønlandske sundhedsvæsen er presset på næsten på alle fronter: Personalerekruttering, økonomi, faglig udvikling, ressourceudnyttelse, opgradering af bygningsmassen, udskiftning af apparatur osv. Og dette pres vil tage til som følge af bl.a. en aldrende befolkning. De danske problemer blegner i sammenligning. Det er imponerende, at det grønlandske sundhedsvæsen fungerer så godt under disse vilkår.

Der gælder mindst tre grundvilkår for at drive det grønlandske sundhedsvæsen, der servicerer ca. 56.000 mennesker.

For det første har Grønland en geografi med meget store afstande og spredt bosætning med mange små steder. Der er 2.700 km fra nord til syd og 1.500 km fra øst til vest. Ikke underligt, at 10 pct. af sundhedsbudgettet går til transport af patienter og personale. I Nuuk bor 20.000 mennesker, og byen er hjemsted for landshospitalet, Dronning Ingrids Hospital.

Flersprogethed er et andet vilkår. Sundhedsvæsenets interne kommunikationssprog er ofte dansk på grund af nødvendig rekruttering af specialiseret dansk personale, mens en stor del af den grønlandske befolkning primært taler grønlandsk, som er det officielle sprog, hvorfor befolkningen i sagens natur har krav på at kunne blive betjent på grønlandsk.

Det tredje vilkår er permanent personalemangel med et konstant behov for rekruttering af kvalificeret arbejdskraft udefra. Det har i årevis været sundhedsvæsenets største udfordring.

Der er i øjeblikket ca. 1.600 ansatte i sundhedsvæsenet, hvoraf ca. 950 er fastansatte. Der er rigtig mange korttidsansatte – fra få uger til nogle måneder. Dette munder ud i ca. 1.500 nye ansættelser årligt! Hovedparten kommer fra Danmark.

Det er vigtigt at forsøge at fastholde grønlandsk uddannet personale, men f.eks. ca. halvdelen af grønlandsk uddannede sygeplejersker er ikke i sundhedsvæsenet i dag. Der arbejdes ihærdigt på at få uddannede grønlændere i Danmark til at vende tilbage til Grønland – det gør for få.

Grønland uddanner selv speciallæger i almen medicin, og der kommer mange andre speciallæger på kortvarige besøg. Som eksempel kan nævnes, at den ene af os er speciallæge i hjertesygdomme og lige har tilbragt 10 dage i Sisimiut, landets næststørste by.

Formålet var at se byens og de tilhørende tre bygders ca. 70 patienter med kendt eller mistænkt hjertesygdom og undersøge dem med tilsendt specialudstyr. Stort set alle konsultationer foregår med grønlandsk tolk. Nogle patienter blev henvist til videre undersøgelse i Nuuk, nogle få blev henvist til operation på Rigshospitalet, mens hovedparten blev sat til videre behandling af sygehusets egne læger. Akutte tilfælde behandles også af sygehusets egne læger – ofte efter telefonisk konsultation med hjertelæger i Nuuk eller i Danmark. Tilsvarende ordning med ”rejsende speciallæger” og telemedicin gælder for andre lægelige specialer.

Og nyt og opdateret medicinsk udstyr er også en mangelvare. En anden af os har bidraget til ansøgningsarbejdet om en donation til en ny MR-scanner, som indvies her i slutningen af oktober. Den nuværende MR er mere end 10 år gammel og uddateret. Med den nye scanner vil det blive muligt at levere diagnostik af høj kvalitet, hvilket foregår i et nært samarbejde mellem Dronning Ingrids Hospital og Rigshospitalet.

Grønland overtog ansvaret for sundhedsområdet i 1992 og har stadig et tæt samarbejde med Danmark. Det grønlandske sundhedsvæsen vil også i den nærmeste fremtid være tæt knyttet til det danske sundhedsvæsen, da en række specialiserede behandlinger ikke kan foretages i Grønland.

Den danske regering har tidligere udtrykt åbenhed om at understøtte det grønlandske sundhedsvæsen, og forligspartierne opfordrede derfor den grønlandske regering (Naalakkersuisut) til at indlede dialog med den danske regering om at afdække mulighederne for at udvide samarbejdet. Og det har måske allerede båret frugt.

Den danske regering har netop meddelt, at man i finansloven for 2025 ville afsætte 140 mio. kr. til en særskilt pulje til Grønlands sundhedsvæsen.

De grønlandske politikere tog vel mod betænkningen. Allerede i november 2023 blev der indgået et politisk forlig blandt alle politiske partier minus ét, som dog havde været med til at udarbejde forliget.

Det er utroligt vigtigt med brede forlig om en så central samfundsinstitution, så der skabes ro om udviklingen og stabile rammer. Forliget støtter sig op ad Sundhedskommissionens mange anbefalinger. I sundhedsdepartementet er der etableret en særlig implementeringsenhed.

Forliget er bygget op om otte temaer. For hvert tema er der en tidsramme: et-tre år, inden for fem år og inden for 10 år med angivelse af, hvad der skal ske og forventede udgifter. Et af temaerne drejer sig om en styrkelse af psykiatrien.

Det psykiatriske område i det grønlandske sundhedsvæsen har i en årrække oplevet store kapacitets- og bemandingsudfordringer, som har medført lange ventetider på udredning og behandling.

Bemandingsudfordringerne kan illustreres ved, at det i perioder ikke har været muligt at rekruttere speciallæger i psykiatri. Psykiatrien har derfor været nødt til at fokusere på de mest handlingskrævende psykiatriske patienter, mens patienter med mere moderate symptomer har måttet vente længe på den specialiserede udredning og behandling.

Sundhedsvæsenet har en særskilt problemstilling vedrørende personer dømt til behandling i Danmark. Kapaciteten på de eksisterende pladser er meget begrænset, og derfor skal der sikres yderligere pladser. Derfor skal der indledes en dialog med det grønlandske justitsområde vedrørende de retspsykiatriske patienter med henblik på at finde holdbare og værdige behandlingsmuligheder.

Inden for fem år vil en ny psykiatribygning i Nuuk blive taget i brug med en øget sengekapacitet, som også skal sikre, at børnene får et afskærmet afsnit samt mulighed for at afskærme udadreagerende patienter. Noget, der ikke er muligt i dag.

Det uafhængige sundhedsråd skal i en årlig rapport følge, analysere og vurdere udviklingen i sundheden i samfundet samt udviklingen af sundhedsvæsenet. Det kan bruges til at se, om strategier og anbefalinger bliver implementeret, ligesom Sundhedsrådet kan pege på forbedringer og nye finansieringsbehov, og den grønlandske regering kan søge rådets vurdering i andre sundhedsrelaterede problemstillinger.

Rådet er ikke underlagt politisk instruktion og vælger selv hovedtemaerne i rapporten, der skal være baseret på fagprofessionelles vurderinger og viden og så vidt muligt være forskningsbaseret, men ikke er en forskningsrapport. Årsrapporten skal være rettet mod det politisk-administrative såvel som det sundhedsprofessionelle niveau og skal formidles til en bredere offentlighed.

Rådet består af et formandskab med fem medlemmer: to læger, en sygeplejerske, en jordemoder og en sundhedsøkonom. Tilsammen skal de ifølge kommissoriet have kompetencer inden for drift af og strategier for sundhedsvæsenet, viden om epidemiologi, sundhedsdata og kvalitet, folkesundhed, borgerperspektiv og kulturforståelse, regulering af sundhedsområdet, økonomiske forhold samt medarbejder- og brugerforhold.

Rådets øvrige medlemmer er udpeget efter indstilling fra faglige organisationer, patientforeninger, Grønlands Universitet, kommunerne og landslægen for Grønland. Hertil kommer tilforordnede fra Sundhedsledelsen og de øvrige departementer (”ministerier”).