Lad os smide fløjlshandskerne, Wammen

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

På et samråd sidst i juni meddelte finansminister Nicolai Wammen, at regeringen med fem nye tiltag vil bringe statens it-projekter under bedre kontrol. Det er hårdt tiltrængt.

Alt for mange af dem sprænger deres budgetter, og det kniber også med at levere de forventede gevinster, når projekterne omsider er færdige. Den gode nyhed er, at finansministeren nu fokuserer på de helt rigtige løsninger, og det fortjener anerkendelse.

Først og fremmest skal store, komplekse it-projekter nu deles op i mere overskuelige etaper, og det er en særdeles god idé, som Dansk IT har slået på tromme for længe. Skal man pege på én problemfaktor bag de mange budget- og tidsoverskridelser, så er det, at projekternes kompleksitet er for høj. Ingen kan overskue dem, og snart fosser pengene ud af statskassen.

Vores anbefaling er: Gå ikke for forsigtigt frem. Det er altid muligt at dele projekter op. Smid fløjlshandskerne og gør det til et krav. Betragt det som et grundlæggende skift i måden, vi etablerer vores offentlige it-systemer på.

Opdeling vil måske koste lidt ekstra på den korte bane, men effektivt dæmme op for ekstreme budgetoverskridelser og dermed spare penge.

De eneste projekter, der ikke hverken skal eller bør opdeles i etaper, er grundlæggende infrastrukturer som f.eks. MitID eller Digital Post. Disse projekttyper er anderledes af natur, fordi de ikke kan skabe værdi, før de er bygget færdige.

Det svarer til at bygge en bro, som heller ikke har værdi, før den er nået over vandet til den anden side. Men for alle andre it-projekter giver det mening at dele dem op og vurdere hver etape grundigt, før den næste går i gang.

Lad os tage et eksempel: Skat skal bruge en it-løsning, der gør det lettere at inddrive gæld. Men i stedet for at bygge et kæmpestort system, der kan håndtere alle former for gæld allerede fra dag ét, er det klogere at starte med digitalisering af de gældstyper, der har størst provenu og lavest kompleksitet. Så kan de involverede parter lære af det og gradvist digitalisere inddrivelsen af mere komplekse gældstyper.

Samtidig bør det vurderes, om nogle gældstyper forekommer så sjældent, at det ganske enkelt ikke kan betale sig at digitalisere dem. Bare fordi noget kan digitaliseres, er det ikke givet, det skal digitaliseres.

Næste tiltag på finansministerens liste er, at der skal fokuseres mere på, om de offentlige it-projekter skaber den samfundsgevinst, som er selve formålet med dem.

Det kan lyde som molbo-logik – for selvfølgelig skal vi da have værdi for vores skattekroner. Det er jo derfor, vi investerer milliarder i digitaliseringen. Men sandheden er, at mange projekter gennem tiden har fået lov til at køre videre i årevis uden skyggen af bevis for reel samfundsgevinst.

Som statens projektmodel ser ud i dag, gennemføres den vurdering altid til sidst (gevinstrealisering). Det er ikke godt nok, for hvis det viser sig, at et projekt ikke leverer den ønskede gevinst, så er hele budgettet brugt.

Deler man derimod projektet op og kræver samfundsgevinst allerede i de første faser, skaber det mulighed for at ændre kurs eller trække i bremsen, før det er for sent.

Samtidig tvinger det projektets parter til at fokusere mere på reel gevinst.

Fra Dansk IT’s side mener vi, at fokus på samfundsgevinst bør gennemsyre alle faser af ethvert offentligt it-projekt. Hvis første fase ikke skaber reel værdi, bør der lukkes for bevillingerne til de næste. Her vil kritikken måske lyde: Jamen det kan vel også føre til tabte projekter og skattekroner?

Ja, men i så fald vil det ske, længe før alle pengene er brugt, og de danske skatteydere igen sidder tilbage med sorteper.

Tredje skærpelse fra finansministeren er, at offentlige organisationer skal blive bedre til at tilrettelægge deres it-projekter efter, hvilke ressourcer og kapaciteter de rent faktisk råder over.

Også her har ministeren ret. Vi ser ind i en fremtid, hvor der vil opstå så stor mangel på softwareingeniører, at statens strategier må gentænkes.

Skal vi blive ved med at bygge løsninger fra bunden, og som kræver mange it-medarbejdere at drifte? Eller kan vi skifte til løsninger baseret på eksisterende platforme, hvor brugere med forretningsindsigt kan overtage nogle af opgaverne?

Den samlede omkostning af en given it-løsning (total cost of ownership) har længe været en overset faktor, som bør spille en langt større rolle før bestilling af nye it-systemer.

Ledelseslaget bør være langt tættere på den vurderingsproces, end det er tilfældet i dag. Det handler om sund dømmekraft og fornuftigt købmandskab.

Desuden peger regeringen nu på, at rådgivning fra Statens It-råd skal fokuseres på at skabe bedre balance mellem kapacitet og aktivitet.

Som det ser ud i dag, bruger vi generelt alt for lang tid på at bygge de rigtige løsninger. Så lang tid, at de ofte når at blive forældede, før de sættes i drift.

Fjerde tiltag fra ministeren er et modtræk til den silotænkning, der stadig hersker i udviklingen af vores offentlige it-systemer. Alt for ofte tilrettelægges selv store it-projekter uden skæven til tidligere erfaringer andre steder – vi opfinder den dybe tallerken igen og igen.

Derfor skal der nu skabes bedre rammer for erfaringsudveksling, og det er en tankegang, som Dansk IT hilser velkommen. Men dertil hører også en mere klar ansvars- og rollefordeling. Erfaringsudveksling gør det ikke alene.

Vi ser også et voksende behov for at definere strategi og rammer for den videre udvikling af de digitale fundamenter, som har fået enorm betydning for driften af vores samfund – CPR, CVR, BBR, MitID og mange andre.

De fundamenter har vi været dygtige til at bygge, og vi skal videre den vej. Men det kræver, at vi finder den optimale balance mellem central styring og frihed til at bygge innovative, decentrale løsninger oven på de digitale fundamenter.

Det femte tiltag drejer sig om, at de retningslinjer, der styrer statens håndtering af store it-investeringer, skal forenkles og ensrettes. I Dansk IT er vi enige: Både projekt- og risikomodel er meget omfattende.

Det er nu engang ikke omfanget af en vejledning eller model, der gør forskellen. Det er kvaliteten og brugbarheden. Træk de store linjer, og giv manøvreplads til visionær tænkning i tættere samarbejde med ledelsen.

Det er ikke omfanget af projektmodellen, der skaber succes, men det mindset, den bygger på.

Vi vil også anbefale ministeren at gøre det obligatorisk at vurdere forskellige tilgange i starten af hvert projekt. Ikke med omstændelige konsulentrapporter, men ved at give leverandører mulighed for at demonstrere deres teknologi og bud på en løsning. Det vil fjerne risici, og de håndører, det koster, er kun en dråbe i havet.

Med de fem nye tiltag blæser Finansministeriet til angreb på de ekstreme budget- og tidsoverskridelser, der har plaget statens it-projekter i årtier. Der er al mulig grund til at bakke op. Fra Dansk IT til Finansministeriet: Ryst ikke på hånden. Acceptér ikke bortforklaringer. Det er den helt rigtige vej fremad.