Den ængstelige generation fortjener hjælp og handling – fra os alle

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Debatten om børn og unges brug af mobiltelefoner og tilstedeværelse på sociale medier kører med god grund på højtryk. Som forældre til børn og unge kan vi se, hvordan smartphones og de sociale medier kan opsluge vores børns opmærksomhed fra en meget ung alder.

Hvis vi skal være ærlige, må vi indrømme, at vi som voksne også alt for ofte har svært ved at kontrollere vores egen brug af vores smartphones.

I takt med at samfundet bliver mere og mere digitalt, befinder en stigende andel af vores børn og unge sig også på nettet. Næsten alle unge mellem 12 og 18 år har en profil på mindst ét socialt medie. I en ny rapport fra Børns Vilkår angiver 63 pct. af børnene i 4. klasse, at det at være på mobilen er blandt de aktiviteter, de bedst kan lide at lave efter at have været i skole.

Der er gode grunde til, at de politiske vinde blæser i retning af strammere kontrol med skærmtid og sociale medier. 75 pct. af Yousees mobilkunder mener, at forældre bør begrænse børns skærmtid eller brug af sociale medier, og organisationer som Red Barnet og Børns Vilkår har sat tydeligt fokus på, hvordan både mekanismer og indhold på sociale medier påvirker børns mentale sundhed.

Det handler om flere ting. Et af problemerne er, at når børn og unge bevæger sig rundt på nettet, udsættes de alt for ofte for skadeligt digitalt indhold, der kan have store konsekvenser for deres trivsel og opvækst.

Det var også omdrejningspunktet, da Dansk Erhverv, Red Barnet og Socialdemokratiet for nylig samlede over 100 aktører for at nuancere debatten om børn og unges brug af sociale medier. Der er politisk for nylig blevet fremsat forslag om at begrænse afhængighedsskabende design som autoplay og indføre obligatoriske aldersbegrænsninger og aldersverifikation ved brug af sociale medier. I sidste uge udkom Sundhedsstyrelsen med en række anbefalinger om skærmtid og gode råd til, hvordan forældre kan hjælpe deres børn og teenagere med et få et balanceret skærmforbrug. Det byder vi velkommen.

Vi vil gerne give vores indspil til debatten netop nu, hvor der er udkommet et hovedværk på dansk: ”Den Ængstelige Generation” af den amerikanske psykologiprofessor Jonathan Haidt. I bogen forsøger Haidt at belyse slagsiderne ved børn og unges overforbrug af skærme og særligt sociale medier, som vi har oplevet i løbet af de seneste 15 år.

Haidt argumenterer for, at omfanget af skærmtid blandt unge – omkring syv-otte timer om dagen for teenagere – og fordybelse i sociale medier kan have ekstremt negativ effekt på udviklingen af centrale sociale færdigheder blandt unge. Efter hans mening underminerer sociale medier selvværdet – især for unge piger – ved at tegne et urealistisk billede af deres jævnaldrende, samtidig med at de afleder dem fra reelle interaktioner med deres jævnaldrende.

Ifølge Haidt modtager unge i gennemsnit 11 notifikationer i timen, hvilket bidrager til opmærksomhedsforstyrrelser og digital afhængighed. Han påpeger også, at mange unges uhindrede adgang til skærme står i dyb kontrast til forældres overbeskyttelse af børns fysiske aktiviteter. Haidts hovedargument er, at brugen af sociale medier og smartphones er forbundet med fald i mental sundhed og stigning i selvskade blandt unge.

Der er debat om problemets præcise omfang og konsekvenser. Realiteten er nok, at den stigende mistrivsel ikke alene kan tilskrives smartphones og sociale medier. Men vi er enige i, at det påhviler os og det bredere samfund at handle for at skabe bedre rammer, der kan sikre, at den næste generation trives i en stadig mere digital verden.

Haidt peger på fire nye normer for en sundere barndom i en digital tidsalder: ingen smartphones før 14-årsalderen, ingen sociale medier før 16-årsalderen, telefonfri skoler og mere fri leg i den fysiske verden.

Vi tror dog ikke, at det kun handler om flere forbud, men at løsningen skal findes på flere fronter. Politisk, ikke mindst på EU-niveau. I skolerne. Blandt forældre og i familierne. I det bredere civilsamfund. Og sidst, men ikke mindst, blandt virksomhederne. Vi skal alle bidrage for at understøtte vores børn og unge, hvis og når de færdes på sociale medier. For vi har et ansvar for at være i kontrol over vores teknologi og vores digitale forbindelser. Vi skal ikke kontrolleres af dem.

For det første er vi nødt til at sikre, at vores børn først får en smartphone, når de og vi som samfund er klar til at håndtere deres brug af dem. Det handler om langt mere uddannelse. Både af børnene, forældre og fagfolk. Derfor er det positivt, at regeringen har besluttet at indføre teknologiforståelse som faglighed i folkeskolen. Dog kun som valgfag og først gældende fra 2028.

Vi mener, at der er behov for at tage skridtet videre og indføre teknologiforståelse som et obligatorisk, timesat fag for alle skolens elever. Vi bør også gøre det socialt acceptabelt at have en ”dumbphone” og sørge for, at der er produkter på hylderne, som imødekommer de faktiske behov hos børn og forældrene.

For det andet skal der politisk stræbes efter en fælles europæisk indsats på området. Det kan f.eks. være tiltag, der fremmer alderssvarende indhold og aldersverifikation for brug af sociale medier, så de ikke bruges af børn under den tiltænkte lavalder. Det er desværre ikke tilfældet i dag, hvor det er alt for nemt at omgå reglerne. Men det er vigtigt, at reguleringen baseres på det bedst mulige vidensgrundlag og er proportionel med udfordringerne. Her byder vi arbejdet i EU-Kommissionens taskforce om verifikation af alder velkommen.

For det tredje skal vi blive bedre til at guide forældre og stille bedre vejledninger og produkter til rådighed. Hvis digitale enheder er forbundet til familiens wi-fi fra Yousee, kan man med få klik kontrollere børnenes brug af skærme. På samme måde har alle smartphones enkle indstillinger, der f.eks. begrænser overdreven brug af skærme og sociale medier eller fjerner notifikationer.

For det fjerde er vi også nødt til at overveje at begrænse brugen af telefoner i skolerne. Det betyder ikke, at digitale værktøjer skal ud af skolerne. Tværtimod. Men skolen er et fysisk sted, hvor fokus bør være på fordybelse og fysisk samvær. Samtidig skal vi som forældre og lærere blive bedre til at tale med børnene om god digital opførsel og de oplevelser, gode som dårlige, de har online på samme måde, som vi interesserer os for deres oplevelser ude i virkeligheden.

I den kommende tid skal vi derfor samarbejde mere og bedre for at skabe bedre rammer for vores børn og unges brug af smartphones og sociale medier. Det gælder både ngo’er, myndigheder, politikere, skoler, familier og brancheaktører. Men som enkeltpersoner er vi også nødt til at påtage os vores ansvar; at uddanne os selv og vores jævnaldrende og være et godt eksempel for vores børn, når det gælder ansvarlig brug af teknologi. Det handler om den næste generations ve og vel. Det kræver handling.