Der er fremtid i at bygge skibe i Danmark

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

I årtier har Danmarks forsvarsudgifter været lave, mens nedrustning og afspænding har strømmet gennem verdens lande. I samme periode har samhandlen med andre lande beriget Danmark. Samlet set har nedrustning og globalisering givet mulighed for at bruge flere penge på velfærd og skattelettelser – den såkaldte fredsdividende og globaliseringsdividende.

De sikkerhedspolitiske kriser er imidlertid rykket tættere på og har skabt politisk opmærksomhed om at styrke Forsvaret, og de har fremhævet risikoen ved at stole blindt på globale forsyningskæder. Danmark må indstille sig på nye tider, hvor en større del af statens finanser skal gå til at styrke landets forsvar, og hvor politikerne samtidig i højere grad må træffe beslutninger, der gavner forsyningssikkerheden, vores kritiske infrastruktur og dansk økonomi som helhed.

Størstedelen af Danmarks udenrigshandel fragtes med skib, og Danmark er historisk og geografisk et maritimt land med over 400 øer og en af verdens længste kyststrækninger, inklusive Grønland og Færøerne. Derfor er selvforsyning i skibsbyggeri og sikring af national kapacitet vigtige elementer i at sikre landets handel, velstand og sikkerhed.

Derfor er det betryggende, at der allerede er taget et vigtigt skridt for at styrke landets sikkerhed til søs med beslutningen om at bygge nye patruljeskibe i Danmark. Det er værd at bemærke, at alle Forsvarets store skibe tidligere er bygget i Danmark. Selvom vi ikke længere bygger containerskibe her, har vi en aktiv værftsindustri, som bygger mange andre skibstyper såsom fiskerfartøjer på størrelse med patruljeskibe.

Dertil kommer vores vigtige infrastruktur, hvor det er positivt, at også kommunerne i stigende grad investerer med bæredygtig omtanke, når de køber nye færger. Det er vigtigt, at det offentlige går forrest på den grønne agenda og samtidig åbner døren for, at danske virksomheder kan vise deres stærke innovationskraft på nationale projekter, som også fremmer danske eksportmuligheder. For eksempel er verdens første elfærge bygget i Danmark.

Over de næste 10 år skal Danmark udskifte et betydeligt antal skibe. Næsten alle Søværnets 60 skibe og over 70 færger på danske indenrigsruter forventes at skulle udskiftes inden år 2055. Sådan en investering i sikkerhed og infrastruktur er selvfølgelig ikke gratis. Men hvis aktiviteten holdes i Danmark, vil det udgøre en enorm økonomisk og beskæftigelsesmæssig mulighed, da udskiftningen af disse skibe vil involvere tusinder af arbejdspladser.

Kraka Economics har i en ny rapport beregnet, at udskiftningen af skibene vil kunne skabe ca. 2.500 arbejdspladser årligt frem mod 2055, hvis bygningen af skibenes skrog hjemtages. På sit højdepunkt i perioden 2045-2055 vil dette være op mod 3.000 arbejdspladser. Vedligeholdelsen af de nye skibe vil desuden understøtte tusindvis af eksisterende arbejdspladser i den maritime industri.

Samtidig kommer der et betydeligt tilbageløb til statskassen, når staten og kommunerne bestiller nye skibe i Danmark. F.eks. giver et patruljeskib en bruttoværditilvækst på ca. 1 mia. kr. Det er overskud og aflønning, som kan geninvesteres i innovation på tværs af hele industrien og dansk økonomi. For et nyt patruljeskib vil hele 60 pct. af statens udgifter til køb af skibet komme tilbage til statskassen via selskabsskat og indkomstskatter.

Når politikerne har besluttet at hjemtage produktionen af Søværnets skibe er det – med en tidligere skibsreders ord – rettidig omhu. På det militære område er det i dag muligt at hjemtage produktion af blandt andet skibsbygning og undtage det fra EU-udbud, fordi det har et sikkerheds- og forsyningssikkerhedsmæssigt perspektiv. Beslutningen flugter med en tendens blandt en række andre EU-lande, som allerede benytter sig af undtagelsen fra udbudspligten, når det kan begrundes i medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsmæssige interesser.

Den gode nyhed er, at Danmark allerede har en konkurrencedygtig og levende maritim industri, der leverer både tungt udstyr og fintfølende teknologi til stort set alle verdens oceangående skibe. Den maritime industri kan derfor fint påtage sig udskiftning af Søværnets skibe og danske færger over de næste årtier. Det vil dog kunne styrke industrien yderligere og være til gavn for Danmarks interesser, hvis der kommer længere planlægningshorisonter i Forsvaret, hvilket også påpeges af Det Nationale Partnerskab for det maritime område. Det vil betyde, at der i endnu højere grad kan foretages investeringer i både produktionsfaciliteter og i viden og knowhow.

En styrket maritim industri med fokus på øget skibsbygning i Danmark vil også kunne understøtte det politiske mål, som både nuværende og tidligere regeringer har haft om at skabe vækst og beskæftigelse i hele landet, som indtil nu mest har været understøttet ved udflytning af offentlige arbejdspladser og uddannelser. Genopbygning af produktionsfaciliteter til bygning af Søværnets skibe vil hovedsageligt skabe øget økonomisk aktivitet i Syddanmark, Midt- og Vestjylland og Nordjylland med vellønnede og især faglærte job til følge.

Rygmarvsreaktionen fra økonomer har i mange år været en udbredt skepsis over for politiske tiltag, hvis formål er at understøtte bestemte industrier – såkaldt industripolitik. Det kan være udfordrende at fastslå den præcise mængde af vækst og innovation, man vil forvente som følge af øget offentlig skibsbygning i Danmark. Men den nyere forskningslitteratur peger på, at den kritiske rygmarvsreaktion bør genovervejes. Forskningen har talrige eksempler på, hvordan aktiv industripolitik har været med til at understøtte konkurrencedygtige virksomheder og industrier. Det er derfor plausibelt, at bygning af offentlige skibe i Danmark vil kunne give betydelige afledte, positive effekter for dansk økonomi på sigt.

Derfor giver det også rigtig god mening, når industrien efterspørger det, man kan kalde kloge udbud på det civile område. Offentlige myndigheder bør tænke sig godt om, når der skal investeres i nye fartøjer, så der f.eks. stilles krav om danske lærlinge eller ph.d.er, samarbejde med danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner, konkrete kravsspecifikationer, høje klima- og miljøkrav og lignende.

Til sammen vil sådan nogle krav i udbuddene bidrage til at udvikle den maritime industri i Danmark og fastholde positionen som en af de mest kompetente i verden. Derfor vil det være en dårlig idé at navigere efter pris alene. Der skal tænkes langt mere holistisk med blik for, hvordan de samfundsøkonomiske gevinster kan skabe dønninger til vækst og udvikling i hele landet.

Danmark og Europa ruster sig til urolige tider, hvor evnen til at bevare og forsvare forsyningslinjer er centrale elementer for hvert enkelt land. Det må vi ikke lade os skræmme af. Danmark har den nødvendige viden, industri og innovationskraft til at sikre landets strategiske uafhængighed og forsyningssikkerhed og er klar til at løfte opgaven over de næste mange år.