Skærpede karakterkrav er en af truslerne: Htx er på katastrofekurs

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Htx er nødlidende. Den tekniske gymnasieuddannelse, der kvalificerer unge til videregående uddannelse i STEM-fagene, er blevet offer for en uddannelsespolitisk kurs, der har enøjet fokus på erhvervsuddannelserne. Og for regeringens manglende anerkendelse, beskyttelse og skærpelse af uddannelsens særlige profil.

Krisen illustreres i optagstallene fra Danmarks Statistik. På fire år har htx på landsplan mistet 32 pct. af sine elever og er gået fra 5.423 til 3.695 elever. I løbet af det seneste år har vi mistet 20 pct. af vores elever (fra 4.359 til 3.695).

Htx-uddannelsens nedgang er i sig selv en katastrofe i en tid, hvor virksomheder skriger på kvalificeret arbejdskraft inden for netop det det naturvidenskabelige område, hvor htx leverer blandt andet ingeniører, programmører, biokemikere, naturvidenskabelige forskere, læger og laboranter. Det er dem, der i fremtiden vil sikre udvikling af ny medicin, nye behandlingsformer, nye tiltag inden for klima- og miljøforskning og energibesparelser – områder, hvor vi i Danmark gerne ønsker at indtage en førerposition.

I stedet for at holde hånden under htx-uddannelsen har regeringen med sine seneste tiltag og udmeldinger øget presset på uddannelsen.

Oven i en krise med faldende elevtal over hele landet risikerer htx nu at blive ramt af regeringens planer om at indføre et skærpet karakterkrav. Hvis karakterkravet hæves til 6, vil det få store konsekvenser for rigtig mange htx-gymnasier. Eksempelvis vil erhvervsgymnasierne på College360 i Silkeborg miste 16 pct. af eleverne, og NEXT i København vil miste 22 pct., hvis karakterkravet på 6 gennemføres. Og det er en tendens, der er generel i hele Danmark.

Ud over det planlægger undervisningsministeren også at oprette en ny hpx-uddannelse. En praktisk ungdomsuddannelse, som skal få flere unge pejlet mod en erhvervsuddannelse. Hvis det lykkes at oprette denne nye praktiske ungdomsuddannelse, og hvis det lykkes at skabe et attraktivt ungdomsmiljø, er der risiko for, at htx-uddannelsen vil tabe yderligere terræn.

Vi har flere forskellige ungdomsuddannelser i Danmark. Stx er den ældste gymnasiale uddannelse. Stx startede i 1850 som latinskolen eller ”den lærde skole” og skulle forberede til optagelse på universitetet. Hf blev etableret i 1967 – blandt andet for at sikre kvalificerede ansøgere til læreruddannelsen, og hhx-uddannelsen blev etableret i 1888 som en toårig merkantil erhvervsuddannelse og fandt sin endelige form i 1920.

Htx – den højere tekniske eksamen – blev oprettet som forsøg i 1982 og gjort permanent i 1988. Htx var i starten toårig og lå i direkte forlængelse af efg-basis for at sikre adgang til de videregående tekniske uddannelser. Fra 1994 blev både hhx og htx treårige.

Htx-uddannelsen er fortsat målrettet de ”naturvidenskabelige uddannelser”, først og fremmest de videregående uddannelser inden for naturvidenskab og teknologi, herunder medicin, ingeniør- og teknologiudvikling. Det er som bekendt områder, hvor vi i Danmark måske stadig indtager en førerstilling, men hvor vi lige nu slås med store udfordringer på eksempelvis sundheds- og klimaområdet.

Men det er ikke en førerstilling, der er givet på forhånd. Tværtimod trues den lige nu af lande som Indien og Kina, hvor der satses højt på nye teknologiske løsninger, og hvor man kæmper indædt for at overhale os. Alene Kina uddanner hvert år – hold nu fast – to millioner nye ingeniører. Der skal mere end nogensinde udvikles, nytænkes og opfindes.

De senere år er htx blevet mere teoretisk, og der er fyldt mange timer på.

Det betyder, at htx-elever i dag har flere timer end elever på hhx og stx, blandt andet fordi man på htx har de praksisnære fag teknologi og teknikfag inden for eksempelvis robotteknologi, design samt proces- og levnedsmiddel. Men også fordi uddannelsen indholdsmæssigt søges tilnærmet stx, så eleverne skal afse lige så meget tid til halvakademiske opgaver som på den mere bogligt orienterede almene gymnasieuddannelse.

Det betyder, at en htx-elev skal bruge 200 ekstra timer i forhold til en stx- eller hhx-elev for at få sin studentereksamen. Det giver mindre fritid og mindre tid til de sociale oplevelser, som også er en vigtig bestanddel af unges oplevelse af gymnasiet.

Oven i kommer så, at htx-elever ofte har lange transporttider fra hjemmet til de færre og dermed mere geografisk spredte erhvervsgymnasier, hvilket giver endnu mindre tid til fritidsinteresser, venner og familie.

Hvis htx-uddannelsen skal overleve, skal der ydes øjeblikkelig førstehjælp. Vi foreslår, at htx-uddannelsens timetal afkortes, så den får samme omfang som de øvrige gymnasiale uddannelser. Det kan være med til at fjerne det uheldige ry, uddannelsen har fået som den hårdeste gymnasieuddannelse – et ry, der i nogen grad er forståeligt.

Hvordan det skal ske, kan der være forskellige forslag til. Man kunne målrette studieretningerne tidligere i uddannelsen, så der ikke skulle læses så mange forskellige fag. Man kunne reducere i antal skriftlige opgaver. Eller man kunne skære i de mange timepuljer, der gives til ikkefaglige formål.

Det er en kendt sag, at erhvervsskoler længe har kanaliseret taxametertilskud tiltænkt de erhvervsgymnasiale uddannelser over i erhvervsuddannelserne for at understøtte de små fag.

Det har mange steder ført til nedslidte laboratorie- og værkstedsfløje og for få midler til indkøb af materialer.

Htx-undervisningsmidlerne skal indhegnes, og så skal der gives en saltvandsindsprøjtning til indkøb af nyt og tidssvarende laboratorieudstyr, spændende oplæg af forskere og materialer i det hele taget til alle fag.

Htx-uddannelsens profil skal styrkes. Det skal først og fremmest ske ved at anerkende uddannelsen som den centrale vej til de videregående uddannelser inden for STEM-fagene.

Samtidig bør htx-uddannelsens særlige praksisnære profil styrkes. Det kan gøres ved for eksempel at udvide htx-uddannelsens særlige teknologisk tonede dannelsesfag idéhistorie. Hvis idehistorie udvides fra B- til A-niveau, vil htx få samme mængde obligatoriske A-fag som på stx.

På htx har også de almene fag fået en mere praktisk og teknologisk toning. Men denne toning af de alment dannende fag er imidlertid blevet udvandet over de seneste 10-15 år, hvor læreplanerne bliver stadig mere identiske med stx-fagenes lærerplaner. Samtidig er der blevet fyldt stadig mere teori på uddannelsen.

Htx-undervisningens særlige naturvidenskabelige didaktik og undervisningsformer skal styrkes og synliggøres. Den særlige praksisnære tilgang og fagrækker med afprøvning og eksperimenter i laboratorier og værksteder har særlig appel til de elever, der er kørt fast i det boglige.

Vi foreslår, at uddannelsens arbejdsformer og læringsteoretiske udgangspunkt inden for teknisk innovation anerkendes som værdifulde i deres egen ret. Det vil åbne for, at konkrete elevprodukter kan bedømmes på egne præmisser uden nødvendigvis at skulle være efterfulgt at for mange unødvendige teoretiske refleksioner.

Sidst, men ikke mindst, og i forlængelse heraf vil det være oplagt at eksperimentere med nye konkrete eksamensformer og bedømmelseskriterier, som begrænser brugen af ChatGPT og andre af de såkaldt generative, tekstbaserede AI-programmer.

Forstå de mest interessante aktuelle dagsordener i nyhedspodcasten ”Hvis du vil vide mere”. Følg med her alle hverdage fra kl. 04.30 eller i playlisten herunder.