Succes med kunstig intelligens? Her er opskriften

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Lad os slå det fast med samme: Kunstig intelligens kommer til at vende op og ned på mange ting. Vi er knapt begyndt at ane mulighederne, og fordi teknologien hele tiden bliver dygtigere og bedre, vil udviklingen blive eksplosiv. Og der er ingen vej udenom:

Hvis Danmark og danske virksomheder skal gøre sig forhåbninger om at være konkurrencedygtige fremover, skal vi lære at mestre teknologien. Og nøjagtig som i gastronomiens verden kræver det de rette redskaber, ingredienser og evnen til at turde eksperimentere, tænke nyt og ud af boksen og samtidig sikre den rette balance mellem det sure, det søde, det salte og det bitre.

Den danske madtradition rækker mange år tilbage og er både verdenskendt og dagsordenssættende. Det samme har vi brystet os af, når vi taler digitalisering. Men ligesom Danmark ikke længere er hjemstedet for verdens bedste restaurant, er vi blevet overhalet indenom af andre nationer og har tabt vores digitale michelinstjerner.

Forsiden af medaljen, når vi taler kunstig intelligens, er, at de nationer, de virksomheder og de medarbejdere, der kommer til at mestre denne digitale kogekunst, får adgang til massive muligheder, nye produkter og flere kunder i butikken.

Og hvis Danmark og Europa skal følge med udviklingen, kræver det, at vi tager forklædet på og smøger ærmerne op nu, for markedsudviklingen er ikke opmuntrende. Mildt sagt. Vi er nemlig stamkunder hos og dybt afhængige af meget få, meget store teknologiudbydere.

Hvad betyder det her og nu for danske virksomheder? Ja, det betyder for eksempel, at der er manglende konkurrence og en komplet skævvridning, når det gælder licenser til techgiganternes produkter inden for kunstig intelligens og cloud. De kan næsten diktere forretningsbetingelserne, for der er jo meget få, om nogen, andre steder at gå hen for at få det nødvendige produkt. Og det kan gøre ondt på virksomhedernes kassebeholdning og konkurrenceevne.

Der er meget på spil i den globale konkurrence om kunstig intelligens. Det handler om, hvem der bliver fremtidens supervirksomheder og supermagter, og hvem der bare må nøjes med at følge med efter bedste beskub.

Det betyder dog ikke, at vi skal smide forholdet til de store techvirksomheder i skraldespanden. For det er godt, at de ser et attraktivt marked – og investerer – i Europa. Der er også god grund til, at vi er storforbrugere af produkterne, da de er af høj kvalitet, og der er noget til enhver smag.

Men behøver vi overhovedet at være verdens bedste til AI? Måske ikke. Men hviler vi på laurbærrene, risikerer vi at blive reduceret til AI-importører og forbrugere, der ikke formår at komme med på den enorme vækstrejse, teknologien åbner for. Derfor er der behov for, at vi i Danmark og Europa gentænker opskriften på teknologisk succes og får sammensat et udvalg af afbalancerede og internationalt anerkendte AI-signaturretter bestående af danske og europæiske ingredienser: vores værdier, kultur og data.

Der er nødt til at ske noget, både fra politisk hold og ude i erhvervslivet. Som den verdensberømte kok Anthony Bourdain har sagt: »Uden at eksperimentere, uden viljen til at stille spørgsmål og gå nye veje vil vi stagnere, gentage os selv og til sidst gå i forfald.« Men hvad indeholder opskriften til europæisk AI-succes? Jeg vil tillade mig at komme med mit bud:

1. Højkvalitetsdata er hovedingrediensen i kunstig intelligens. Lettere adgang til gode data er derfor altafgørende. Danmark har store mængder historisk data og gode datasæt, både offentligt og privat, som vi bør høste og skabe profit på, ligesom vi gør med vores gode danske kartofler.

2. Lige nu og her er manglende kompetencer og prioriteringen af kunstig intelligens den største hæmsko for danske virksomheder for at komme i gang. Det er faktisk kun 44 pct. af Dansk Erhvervs medlemmer, der er gået i gang med kunstig intelligens. Derfor skal AI på CEO-agendaen i det brede erhvervsliv for at sætte retning og allokere ressourcer til kompetenceopbygning.

3. Med Europa-Parlamentets ja til AI-forordningen har vi fået verdens første lovgivning om kunstig intelligens. Det vil skabe et sikkerhedsnet, der sikrer en etisk og ansvarlig udvikling af AI baseret på europæiske værdier. Men nu er det vigtigt at sætte fokus på erhvervsvenlig og ensartet implementering.

4. Europæiske virksomheders relation til store teknologiudbydere skal have en langt stærkere karakter af partnerskaber, som sikrer teknologioverførsel og innovation i Europa. Samtidig skal virksomheder i langt højere grad tænke i diversificering, når de indkøber teknologi, for at mindske afhængigheden af ét produkt eller én udbyder.

5. Det handler selvfølgelig også om investeringer. Både de private og de offentlige. Vi kan se, at der investeres langt mere på den anden side af Atlanten, end der gør i Europa. 10 gange så meget faktisk. Det gør også en kæmpe forskel. Her er investeringer som den, Novo Nordisk Fonden og EIFO netop har præsenteret, der bringer en AI-supercomputer på dansk jord et vigtigt skridt nærmere. Investeringer som disse styrker Danmarks position på den internationale teknologiske arena og bidrager til den europæiske digitale suverænitet.

6. For at styrke Europas digitale økonomi kræver det et stærkere digitalt indre marked, da udfordringerne med fragmenteret national lovgivning og uens implementering af EU-regulering hæmmer væksten af digitale virksomheder.

Tilsæt her en særskilt og meget vigtig pointe om, at det er ude i de enkelte sektorer og i den enkelte virksomhed, at AI-teknologi skal tilpasses og smages til efter behov. Hvis virksomheder skal differentiere sig på markedet, skal de ikke se kunstig intelligens som en færdigret i køledisken. Det kan være en udfordring for smv’er, der ikke besidder datasæt af den rette størrelse og ressourcer til at starte fra bunden. Her kan man i stedet lade sig inspirere og videreudvikle på en algoritme eller model og selv tilsætte ”hjemmedyrkede” data af høj kvalitet. Derfor bør alle de virksomheder gå i gang med at luge ud i deres egen data-køkkenhave for at sikre kvaliteten af deres forretningsdata.

Ved første øjekast lyder det måske ligetil. Men jeg erkender, at virksomhederne står over for et paradoks: Jo mere de får hænderne ned i bolledejen, jo sværere og mere kompliceret bliver det, og teknologi har vist sig fortsat at være umoden på flere områder. Men det betyder samtidig ikke, at de skal lade være. Og her er det, at både virksomheder og medarbejdere skal forstå, at man ikke kan nøjes med et halvdagskursus med indlagt kagepause, og så er man AI-mesterkok.

Der er stemmer i debatten, som melder, at vi bare skal skrue op for fuldt blus og se, hvad der så sker, fordi der ikke er nogen vej udenom, og det hele i øvrigt bliver superfedt. Det kan forveksles med jubeloptimisme, men det er en både forkert og fatalistisk tilgang. Det er ikke den rigtige vej, hvis vi som nation skal være konkurrencedygtige på den internationale AI-scene. Vi må og skal tage bekymringerne alvorligt og adressere de udfordringer, der indiskutabelt er.

Men lad os slå fast: Der er ingen modsætningsforhold mellem at være ambitiøs og samtidig tage hånd om de helt legitime bekymringer, der følger med. Vi skal gøre det klogt og velovervejet. Kunstig intelligens kræver tid og integration nøjagtig som en simreret. Og i størstedelen af danske sektorer vil det blive et altafgørende element, og tid og midler investeret i teknologien er givet mere end godt ud.