Anklager mod FN i Palæstina kræver klogt dansk modsvar

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Behovet for humanitær bistand til Palæstina har aldrig været større. Derfor er det både rædselsfuldt og tragisk, at 12 ansatte i FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge – UNRWA – ser ud til at have hjulpet Hamas med deres barbariske terrorangreb mod Israel den 7. oktober sidste år. Det skal selvsagt have konsekvenser.

Omvendt er det en uomgængelig realitet, at UNRWA spiller en nøglerolle i at sikre uddannelse, sundhed, mad, medicin og husly til den palæstinensiske civilbefolkning i både Gaza og i regionen. Trækker vi støtten øjeblikkeligt, som flere appellerer til, vil millioner af civile palæstinensere betale prisen. For der er ikke nogen, som nu og her kan træde i UNRWA’s sted i Gaza. Derfor er der brug for et mere gennemtænkt dansk modsvar.

Diskussionen om, hvordan vi bedst støtter den palæstinensiske civilbefolkning, er vigtig. Derfor ærgrer det os, at diskussionen i de seneste uger har været fuld af fejl og unøjagtigheder. Det er forkert, at Danmark ukritisk vil fortsætte støtten til UNRWA. Ifølge aftalen mellem Danmark og UNRWA skulle det danske bidrag for 2024 først udbetales i løbet af første kvartal. Det er vi stadig åbne for, men vi vil afvente de næste skridt i FN’s undersøgelse, før vi tager endelig stilling.

Det er også forkert, at Danmark som stort set det eneste land i Vesten ikke har smækket kassen i over for UNRWA. Der tegner sig et noget mere nuanceret billede, hvor lande som Norge, Belgien og Spanien på den ene side fortsætter støtten uden afbrydelse. Spanien valgte endda tidligere på ugen at øge støtten til UNRWA.

På den anden side har blandt andet Sverige, Finland og Storbritannien foreløbigt suspenderet deres støtte. Midt imellem ligger en gruppe med blandt andet EU, Island og Schweiz, der ligesom Danmark vil tage bestik af FN’s undersøgelse af anklagerne, inden de planlagte bidrag udbetales.

Og så har vi USA, Tyskland og Holland, som inden for de seneste måneder har udbetalt store bidrag til UNRWA, inklusive for 2024, og som nu har sat eventuelle ekstraordinære bidrag i midlertidig bero. For de lande er de reelle konsekvenser ved at suspendere støtten derfor begrænset. Hvis Danmark gør det samme, vil UNRWA mangle 105 mio. kr. i kassen i år, så det vil kunne mærkes én til én af den palæstinensiske civilbefolkning.

De nuancer er man meget bevidst om hos vores ligesindede lande. Den amerikanske regering har ved flere lejligheder understreget, at UNRWA er essentiel for leveringen af den nødvendige humanitære støtte i Gaza. Og når vi taler med vores internationale kollegaer, giver mange det indtryk, at deres regeringer var lige hurtige nok til at sætte støtten i bero i krisens første timer.

Nu leder mange af dem efter en løsning, hvor støtten kan opretholdes. Flere udtrykker håb om, at lande som Danmark vil holde fast i støtten til UNRWA, så organisationen ikke kollapser helt.

Når det er sagt, kan vi selvfølgelig ikke sidde overhørig, at UNRWA tilsyneladende i et eller andet omfang har været infiltreret af terrorister fra Hamas. Det kan ikke udelukkes, at der i en organisation med 30.000 ansatte kan komme flere sager frem. Det er fuldkommen uacceptabelt.

Det nemme modsvar ville være at lukke kassen i, men det vil også få den humanitære katastrofe i Gaza til at eksplodere. Og vi lavede ikke SVM-regeringen for at vælge de nemme løsninger, men for at lade fornuften og sagligheden råde.

I stedet har vi formuleret en række tiltag og kriterier, som UNRWA skal leve op til, for at tilliden til organisationen kan blive genskabt. Det betyder på den korte bane, at UNRWA’s ledelse skal bakke fuldt op om en åben og gennemgribende undersøgelse af anklagerne mod organisationens ansatte.

Det skal samtidig afdækkes, om infiltrationen af Hamas rækker videre end de 12 anklagede medarbejdere. Og vi skal have en garanti for, at der vil blive slået hårdt ned på ethvert tilfælde af ekstremisme blandt organisationens ansatte. De interne kontrolmekanismer er tydeligvis ikke robuste nok, så de skal strammes op.

På den mellemlange bane er der behov for en grundig og uafhængig undersøgelse af UNRWA. Det har FN’s generalsekretær tidligere på ugen taget det første skridt mod – med Dansk Institut for Menneskerettigheder i en fremtrædende rolle. Det er vigtigt, for vi skal have tryktestet alle svage punkter i organisationen, så der kan blive taget fat om problemernes rod. Der skal også iværksættes bredere reformer af UNRWA, så organisationen kan blive mere robust og effektiv. Derudover skal det afsøges, om dele af UNRWA’s indsats på sigt kan varetages af andre. Det er uholdbart, at UNRWA er den eneste aktør, som i dag har evnen til at gøre en reel humanitær forskel i Palæstina.

Ambitionen på den lange bane er, at det palæstinensiske selvstyre selv kan tage vare på den palæstinensiske civilbefolkning. Det kræver en tostatsløsning, hvor FN spiller en central rolle som rygrad i etableringen af de samfundsstrukturer, der skal bane vej for en bæredygtig palæstinensisk stat, snarere end som leverandør af serviceydelser og nødhjælp. Selvom den situation ikke ligger ligefor, må vi arbejde ud fra en fælles forståelse af, at det er endemålet.

Den tretrinsplan vil vi snarest muligt drøfte med UNRWA’s ledelse. Vi vil også sætte ledelsen af selve FN-systemet stævne for at bede om svar på, hvordan de selv vil genskabe tilliden til UNRWA. Nu og her vil vi sætte os sammen med relevante ministre fra lande i Norden og EU for at samle opbakning til den danske handlingsplan.

På den udviklingspolitiske scene er Norden og EU sværvægtere, så hvis vi lægger et fælles pres, bliver det svært at overhøre. Og vi er selv villige til at sætte ressourcer bag. Vi vil tilbyde UNRWA at udsende en dansk ekspert, som kan bidrage til organisationens oprydnings- og reformarbejde.

Den humanitære opgave i Gaza er monumental. Derfor er det livsnødvendigt, at der er tillid og opbakning til den nødhjælpsindsats, FN leverer. Af de omkring 2 mio. palæstinensere, som bor i Gaza, er omkring 1,7 mio. fordrevet fra hus og hjem. Mere end 90 pct. af befolkningen mangler mad i en så kritisk grad, at FN advarer om en nært forestående sultkrise. 14 af Gazas 36 hospitaler fungerer delvist; resten er lukket ned. Krisen vil blive markant accelereret, hvis den vestlige støtte til UNRWA forsvinder. Uden yderligere finansiering forventer UNRWA allerede at løbe tør for penge i slutningen af februar.

Vi gør os ingen illusioner om, at regeringens handlingsplan kan løse det hele med et fingerknips. Men den er et mere ambitiøst, konstruktivt og gennemtænkt dansk modsvar til de alvorlige anklager, der har ramt organisationen, end blot at stoppe pengetilførslen fra den ene dag til den anden.

For taberne ved den tilgang bliver de 2 mio. civile, som ikke har begået anden forbrydelse end at leve og bo i Gaza. I første omgang handler det om at samle opbakning blandt vores nordiske og europæiske kollegaer til at skabe et forbedret og forandret UNRWA, og regeringen er allerede trukket i arbejdstøjet.