Nato står foran lange og stejle stigninger
Med henvisning til Tour de France kaldte Mette Frederiksen det nylige Nato-topmøde for »en slags sejrsrunde for Nato«. Alliancen står stærkere end længe. Men i horisonten venter både fartbump og bjerge, der kan vise sig at være uden for kategori.
Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.
At dømme ud fra det seneste halve år kunne man tro, at Nato er en solidt sammentømret alliance. Dette har dog ikke altid været tilfældet. Nato er historisk udfordret af uenighed om alt fra strategi til finansiering. Set i lyset af krigen mellem Rusland og Ukraine og især Tyrkiets modstand mod Finlands og Sveriges Nato-medlemskab de seneste uger var det for de fleste et mindre mirakel, at alliancens topmøde i sidste uge forløb så godt, som det var tilfældet.
På mødet blev Nato-landene enige om en markant, men endnu ikke fastlagt, budgetforøgelse frem mod 2030. Den eksisterende reaktionsstyrke skal øges fra 40.000 til 300.000 soldater. Finsk og svensk medlemskab faldt på plads, efter at Tyrkiet droppede sine indvendinger. Våbenstøtten til Ukraine blev genbekræftet som et løfte, »så længe det må være nødvendigt«.