Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kan klima, skovdrift og biodiversitet kombineres?  

Hvis tilvæksten i de danske skove fordobles med vægt på brugbart træ og på, at træet bruges klogt, kan skovdrift være en væsentlig faktor til reduktion af CO2-udledningen.

Artiklens øverste billede
Tegning: Rasmus Sand Høyer

Mens vi venter på holdbare teknologiske løsninger, som kan hjælpe med at bremse udledningen af fossilt CO2, skal situationen undervejs håndteres. Parallelt med, at udledningen af fossilt CO2 til atmosfæren reduceres, skal vi selvfølgelig også tænke på den fossile CO2, som allerede er i atmosfæren. Kan den fjernes og bindes effektivt, så vi kan reparere skaden på atmosfæren?

Det kan den, og det mest kraftfulde hjælpemiddel, vi har til rådighed, er skovdrift. Ligesom sol og vind kan erstatte fossil energi, så kan træprodukter, der binder store mængder CO2 i sig, erstatte (substituere) stål, beton, plastic, tegl m.m., som i dag kræver store mængder fossilt brændsel at fremstille.

Med mere træ i f.eks. byggeriet slipper vi for den store CO2-udledning, som deres fremstilling og forarbejdning medfører. Når CO2-fangsten bliver en realitet, kan bioenergi og CO2-lagring i undergrunden bane vejen for, at det i forlængelse af skovdriften effektivt kan bringe os tilbage til et lavere CO2-indhold i atmosfæren.

Denne CO2-effekt ved substitution svarer til den ”grønne” strøm fra solceller og vindmøller, der substituerer den ”sorte” strøm af fossilt brændsel. I klimasammenhæng er substitutionseffekten ved at anvende mere træ i byggeriet den vigtigste egenskab ved skovdrift og står for to tredjedele af skovdriftens samlede CO2-effekt.

Det kræver imidlertid, at substitutionseffekten medregnes. Så vil vi kunne se, at der skal satses på at drive skov med henblik på produktion af brugbart træ og dermed positiv CO2-effekt. I dag medregnes kun den tredjedel CO2, som træerne i deres vækst via fotosyntesen suger ud af atmosfæren og lagrer i træernes ved. Bundlinjen er, at skovdrift i dag kun godskrives for en tredjedel af skovens mulige bidrag til CO2-reduktion.

Sol, vind og skov vurderes med andre ord med forskellig målestok. Skoven uden substitutionseffekt – sol og vind med substitutionseffekt, da det er her, hele deres effekt skal findes.

Det forhold må der rettes op på, så vi i klimapolitikken anerkender skovenes samlede klimaeffekt og fortsætter med at dyrke vores kulturskove aktivt og søger at opnå høj tilvækst og hugst.

Vi har i ”Klimaskoven – et effektivt redskab til håndtering af CO2-problemet” (2019) dokumenteret en reduktion på 30 pct. af den danske CO2-udledning inden år 2050, hvis tilvæksten i de danske skove fordobles med vægt på brugbart træ og på, at træet bruges klogt. En sådan fordobling er mulig, hvis der rejses skov på de jorder, som tages ud af landbrugsproduktionen. Den vigtigste forudsætning er, at man løfter blikket og tør at se situationen i et 30-årigt perspektiv.

Udnytter og dyrker vi skovene godt og bæredygtigt, har vi adgang til den substitutionseffekt, som høst af modent træ giver os. Vi har jo allerede skov, så den effekt kan vi med god samvittighed udnytte, da det var meningen fra begyndelsen, da de blev plantet til os.

Vi skal altså fortsætte med den bæredygtige skovdrift, hvis vi mener det med klimaindsatsen alvorligt.

Desværre viger vi tilbage for at anvende det, fordi skovdrift i de sidste årtier er blevet italesat som en trussel mod biodiversiteten. Det er et udsagn, der er svært at finde dokumentation for.

Det er naturligvis en given forudsætning, at de truede arters fortsatte eksistens skal sikres – ligesom det er en given forudsætning, at vi effektivt skal løse klimakrisen. Men hvad virker, og hvad virker ikke?

Her er den danske rødliste traditionelt udgangspunktet, men sandheden er, at mange af de arter, som er rødlistede, ikke er truede, selv om de kommer til at fremstå sådan i den danske debat. Er det f.eks. sagligt at erklære ræven og agerhønen for henholdsvis ”næsten truet” og ”sårbar”, når bestandene vurderes stærke nok til at kunne bære en jagttid? Er det sagligt, at en art på vej til at bosætte sig i Danmark straks registreres og klassificeret som rødlistet, når de første individer dukker op og ses?

Sagligheden er heller ikke i top i de afrapporteringer fra Natura 2000-områderne, som sendes til EU om naturens tilstand. Her fornemmer man, at det videnskabelige er trængt i baggrunden af den politiske agenda. Disse rapporter kan således næppe danne seriøs baggrund for at konkludere noget som helst om situationen i de danske skove generelt.

Lad os som eksempel fremhæve, at der generelt ikke findes dokumentation for, at nogen af de truede arter kræver urørt skov, som jo er vældigt oppe i tiden i naturforvaltningen.

Ingen ved nemlig, om vi kan skabe nye urørte skove, som dem, vi allerede har, og som reelt har været urørte i 100 år eller mere. De gamle småområder med urørt skov er ikke nødvendigvis velbeskrevne eller registrerede. De findes typisk, fordi det ikke har kunnet betale sig at dyrke dem på grund af utilgængelighed eller ringe vækstbetingelser for de almindelige skovtræarter.

Den manglende dokumentation er vigtig at hæfte sig ved. Der er næppe tvivl om, at der bag anbefalingerne om urørte skove er mere ideologi end forskningsbaserede referencer. Det har to erfarne professorer, emeritus Bent Odgaard og Bent Aaby, blandt andre tidligere imødegået her i Jyllands-Posten. Metoden med urørt skov og rewilding kaldes ganske enkelt urealistisk, fordi den ikke tager højde for vores moderne samfunds befolkningstal, ressourcebehov og landskabshistorie.

På den baggrund ville det være konstruktivt og hjælpsomt for såvel klimakrisen som biodiversitet, hvis debatten kunne foregå, i lyset af at Danmark f.eks. er et 100 pct. opdyrkeligt lavland uden bjergområder eller andre ”vilde” områder. Vi har ikke større naturområder, som i andre lande, der simpelthen ikke kan opdyrkes.

Og spørgsmålet om biodiversiteten i kontekst med skoven er måske tilmed helt forfejlet. Forskning tyder nemlig på, at biodiversitetsproblemet ikke primært knytter sig til skovene, men til det lysåbne land og overgangszonerne til skovene.

I Tyskland er man naturligvis også seriøst optaget af at øge biodiversiteten, og nye tyske undersøgelser peger på, at biodiversiteten er større i en forstligt drevet skov end i en skov, som er udlagt til urørt skov inden for de seneste 70 år. Skovdriften medfører angiveligt mange forstyrrelser, som skaber levesteder for flere arter end den nyligt udlagte urørte skov.

Og så er der den altoverskyggende klimasituation, som vi ikke kan tillade os at skubbe i anden række. Det vil være dumt at afhænde et kraftfuldt værktøj som skovdrift til at gøre noget ved CO2-situationen, når man nu ikke er særlig sikker på at opnå biodiversitetsmålene for omlægningen.

Det er kritisk, at vi i Danmark vil omlægge 75.000 hektar skov til rewilding og urørt skov. Vi risikerer dermed at øge klimabelastningen modsvarende den årlige CO2-udledning fra en stor dansk provinsby – måske uden at opnå øget biodiversitet. Det ligner – med forlov – et ideologisk togt for urørt skov, som ofrer klimaet for en påstået øget biodiversitet.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.