Hvordan påvirkes det lokale arbejdsmarked af udflytning af statslige arbejdspladser?

Der er i Danmark opstået en decentraliseringstendens, der tydeligt spores i de nationale politikker. Et nyligt eksempel er etableringen af 25 nye uddannelsessteder i provinsen med det mål at oprette 7.500 uddannelsespladser i provinsbyer som Holbæk, Svendborg, Sønderborg og Viborg.

Et andet forsøg på at skabe ”bedre balance” i Danmark er udflytning af statslige arbejdspladser. Indtil nu er der blevet udflyttet omkring 5.500 arbejdspladser af 8.000 planlagte. Seneste skud på stammen er oprettelsen af otte nye skattecentre i bl.a. Frederikshavn, Svendborg, Slagelse og Ringe, samlet omkring 1.000 arbejdspladser.

Der er imidlertid ikke meget viden om, hvordan disse udflytninger påvirker de enkelte kommuner, herunder de lokale arbejdsmarkeder. Dette er uheldigt, for en sådan viden kan være med til at kvalitetssikre og målrette fremtidige indsatser. Derfor har vi gennemført et forskningsprojekt, der belyser, hvordan udflytningen påvirker beskæftigelsen på det lokale arbejdsmarked.

Projektet tager udgangspunkt i de to ældste udflytninger, nemlig Sikkerhedsstyrelsen, der flyttede til Esbjerg i 2004-2005, og Skattestyrelsen, der flyttede til Ringkøbing i 2005-2007. Undersøgelsen bygger på data fra Danmarks Statistik samt spørgeskemaundersøgelser og interviews i de to styrelser.

Hovedresultatet er, at udflytningen af de to styrelser ikke overraskende har ført til en nettotilgang af beskæftigede i statslige virksomheder i de to kommuner. Udflytningerne har dog ikke haft nogen effekt – hverken negativ eller positiv – på udviklingen i den private beskæftigelse.

Teoretisk set kan udflytning af statslige arbejdspladser tænkes at påvirke den private beskæftigelse på to modsatrettede måder: en multiplikatoreffekt og en fortrængningseffekt.

Multiplikatoreffekt betyder, at udflytningen skaber en øget efterspørgsel efter lokalt producerede varer og tjenesteydelser, hvilket får den lokale, private beskæftigelse til at stige.

Fortrængningseffekt betyder, at udflytningen øger efterspørgsel efter lokal arbejdskraft i den statslige sektor, hvilket får den private beskæftigelse til at falde.

Udflytningsdiskussionen fremhæver ofte fortrængningseffekten i det lokale arbejdsmarked. Det finder vores undersøgelse imidlertid ingen evidens for. Der er således hverken tegn på, at udflytningen har nævneværdige uheldige eller gunstige sideeffekter på det private arbejdsmarked. Desuden har det været fremført, at det vil være svært at rekruttere ansatte. Vi finder tværtimod, at de to styrelser har haft let ved at ansætte kvalificerede medarbejdere.

I spørgeskemaundersøgelsen blandt de ansatte i Skattestyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen angav henholdsvis 30 pct. og 22 pct., at deres ansættelse i den pågældende styrelse var deres første efter endt uddannelse. Begge styrelser har dermed rekrutteret relativt mange nyuddannede.

Det er også interessant, at hovedparten af de nyuddannede faktisk har taget deres uddannelse lokalt, enten i selve kommunen eller i regionen. Således har næsten halvdelen af de nyuddannede i Sikkerhedsstyrelsen taget deres uddannelse i Esbjerg Kommune.

Tallet er noget lavere for Skattestyrelsen, hvor 12 pct. har taget deres uddannelse i Ringkøbing-Skjern Kommune. Dette afspejler formentlig det større udbud af uddannelser i Esbjerg Kommune. En ung, lokalt uddannet økonom i Sikkerhedsstyrelsen forklarede sit jobvalg på denne måde: »Der er den tiltrækning, at man er i Jylland, og man kan være tæt på noget, som trækker ud over arbejdet. Men selvfølgelig skal arbejdet have en karakter, hvor man føler, at det kan motivere en og drive en.«

Interviewene røber desuden, at der er en tendens til, at mange unge har et ønske om at »vende tilbage til Jylland/Vestjylland«. F.eks. udtalte en ansat i Sikkerhedsstyrelsen: »Man trækker nogle tilbage igen, som ellers ikke ville være kommet. Det er nemmere at bo tæt på familien, når nyuddannede skal til at have børn. Så har man nogen til at passe dem. Og her er ens gamle venner, sportsklubber og det hele.«

En nyuddannet sjællænder i Skattestyrelsen fortalte, at hendes kæreste »gerne ville hjem til Vestjylland igen«. Hun fortalte, at hun var faldet godt til og betonede desuden den revitalisering af Ringkøbing by, Skattestyrelsen har medført: »Vi har banker her i byen, og vi har også administrative arbejdspladser. Men Vestas har lukket en hel masse ned her og flyttet den anden vej. Vi har haft Velux, Velfac, alt deres er også flyttet for 5-10 år siden. Udbuddet er ikke så stort, som det har været, og der tænker jeg, det er fedt, at det her bliver ved med at være her. Det vokser også lidt og bliver ikke afviklet.«

Analyserne i projektet peger desuden på, at de udflyttede jobtyper faktisk passer ganske godt ind i den uddannelsesstruktur, som allerede findes lokalt og regionalt. Interessant vil det derfor være at diskutere statslige udflytninger som led i opbygning af kommunale/regionale klynger bestående af både private og statslige virksomheder og understøttet af lokale uddannelsesinstitutioner.

Den høje andel rekrutterede nyuddannede er altså med til at fastholde de unge, der har taget deres uddannelse lokalt. Samtidig viser spørgeskemaundersøgelsen, at mindst 60 pct. af medarbejderne i de to styrelser bor i kommunerne, som dermed får styrket deres beskatningsgrundlag.

Derudover viser spørgeskemaundersøgelsen, at udflytningerne også betyder noget i forhold til jobmuligheder og fastholdelse af beskæftigelse i området. Omkring 65 pct. af medarbejderne i de to styrelser svarer således, at udflytningen har haft betydning for deres muligheder for at få job i kommunen.

En økonom i Sikkerhedsstyrelsen betonede desuden den øgede diversitet i jobmarkedet, der tilgodeser højtuddannede:

»I forhold til akademisk arbejdsstyrke til Esbjerg, der er sådan en udkantskommune geografisk, der er der mindre risiko i dag ved at tage til Esbjerg, fordi der er flere store arbejdspladser, man kan skifte imellem, hvis det viser sig, det var et dårligt match … Så er der en Energistyrelse, en Sikkerhedsstyrelse, en Færdselsstyrelse i Ribe, og der er hele oliebranchen og mange store private virksomheder. Så du har en større portefølje.«

Har udflytningerne så været en succes eller en fiasko? Det afhænger helt af øjnene, der ser – og hvad det overordnede mål med flytningerne er. På den ene side har udflytningerne ikke givet nogen jobfest, og effekten på den samlede beskæftigelse er lille. Omvendt rammer de heller ikke den private beskæftigelse negativt, ligesom de to styrelser er med til at fastholde arbejdskraften.

Årsagen til den moderate effekt skal sandsynlighed findes i de to udflytningers beskedne størrelse i forhold til den samlede beskæftigelse i kommunerne – nemlig omkring 185 medarbejdere i Sikkerhedsstyrelsen og omkring 350 ansatte i Skattestyrelsen. Det gør, at det stød, der gives til de lokale arbejdsmarkeder, bliver moderat.

Alt i alt gør udflytningerne ingen decideret skade. Men man kan naturligvis diskutere, om de gør nok gavn. Udflytninger af uddannelser kan ses som et yderligere skridt mod opbygning af kommunale/regionale klynger bestående af både private og statslige virksomheder, som understøttes af lokale uddannelsesinstitutioner.

Resultaterne af studiet er udgivet i rapporten Udflytning af statslige arbejdspladser: Hvordan påvirkes beskæftigelsen på det lokale arbejdsmarked? Rapporten er tilgængelig på nettet.