Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Vores forhold til idræt er blevet en ulige kamp

Idræt skal ikke kun være for de veluddannede og dem, der er i arbejde. Sporten skal kunne inkludere såvel minoriteter som de knap så ressourcestærke. Og så er de store byer i øvrigt idrættens Udkantsdanmark.

Artiklens øverste billede
Tegning: Rasmus Sand Høyer

En mandag i oktober var jeg på besøg i idrætsforeningen IF Kæmperne. De havde været så venlige at invitere mig til en omgang floorball i en idrætshal på Nørrebro, så jeg kunne se, hvad idræt kan gøre for udsatte borgere. IF Kæmperne er nemlig ikke en almindelig idrætsforening, men en idrætsforening målrettet mennesker, der kæmper med psykiske og sociale problemer.

Vi ved fra forskning, at det helst skal være så nemt så muligt at dyrke idræt. Ellers prioriterer vi at sove lidt længere i weekenden, bruge en time mere sammen med familien eller se en serie.

Jeg fik sved på panden af kampen og tydeligt syn for sagen: Idræt gør en kæmpe forskel. Jeg snakkede blandt andet med Marina, som over en længere periode havde lidt af en depression. Efter at hun var blevet medlem af IF Kæmperne, havde hun fået det meget bedre. Hun var blevet en del af et fællesskab, og det havde hjulpet hende i en svær tid.

Ser man overordnet på tallene, er vi egentlig meget godt med i Danmark. Seks ud af ti danskere dyrker idræt. Det er flere end i mange andre lande.

Men kigger man lidt grundigere efter, bliver man ærlig talt lidt trist. For uligheden er desværre temmelig udtalt, når man ser på, hvem der dyrker idræt. Groft sagt er det de veluddannede, dem, der er i arbejde, og dem, der har forældre eller søskende, som selv dyrker idræt. Sat på spidsen ”de privilegerede”. For eksempel er det ifølge Idrættens Analyseinstitut kun 17 pct. af ledige på kontanthjælp, der dyrker idræt, mens det er 69 pct. af funktionærerne. Og det er 47 pct. af dem med en grundskoleuddannelse, mens det er 72 pct. af dem med en lang videregående uddannelse.

Det er altså ikke godt nok. Uligheden er for stor. I regeringen vil vi derfor arbejde for, at vi får et idrætsliv, der er mere i balance. Et idrætsliv, der ikke kun er for ”de privilegerede”, men også omfavner de udsatte, minoriteterne og alle dem, som bare ikke finder ind i idrætslivet, fordi der ikke er nogen, der viser dem vejen.

Et godt eksempel på nogen, der er lykkes med at inkludere nye grupper i et idrætsfællesskab, er Lykkeliga – en håndboldliga for børn med udviklingshandicap. Lykkeliga blev stiftet af tidligere håndboldspiller Rikke Nielsen, fordi hun netop manglede et håndboldhold, der kunne rumme hendes datter, der har Downs syndrom.

Og man må sige, det er blevet en kæmpe succes. Jeg oplevede det selv her i weekenden, hvor jeg fik lov at møde nogle af spillerne fra deres landshold, som naturligvis tæller alle 800 medlemmer af foreningen. For hvordan viser man bedre, at der er plads til alle end ved at sætte samtlige medlemmer på landsholdet? Vi skal have flere tilbud som IF Kæmperne og Lykkeliga, som skaber plads til de mennesker, som ikke føler, de passer ind i en traditionel idrætsforening.

Idrætslivet skal også arbejde målrettet med velkomst- og inklusionsstrategier. Inden for idrætten er der stadig problemer med diskriminering. Der er for eksempel meget få idrætsfolk, der tør stå åbent frem og tale om deres seksuelle orientering. Og det er stadig ikke usædvanligt at høre homofobiske tilråb til sportskampe.

Forleden mødte jeg ishockeymålmanden Jon Lee-Olsen, som er en af de få, der har været åben om, at han er homoseksuel. Han kunne fortælle, at det faktisk er blevet nemmere for ham, efter at han er sprunget ud. Det har været en helt igennem positiv oplevelse, og han har ikke oplevet skældsord fra hverken fans, modstanderhold eller medspillere. Vi skal skabe et idrætsliv, hvor flere ”tør” stå frem som Jon.

Vi skal også have et idrætsliv, hvor barriererne for at deltage bliver mindre. Vi ved fra forskning, at det helst skal være så nemt som muligt at dyrke idræt. Ellers prioriterer vi at sove lidt længere i weekenden, bruge en time mere sammen med familien eller se en serie. Her kan sådan noget som idrætstilbud på arbejdspladsen gøre en stor forskel. På arbejdspladsen er der netop mulighed for at få fat i nogle af dem, som normalt ikke dyrker idræt. Det viser Dansk Firmaidrætsforbund, når de hvert år får op mod en halv million medarbejdere på landets arbejdspladser til at bevæge sig.

Desværre er der også en ulighed i fordelingen af idrætstilbud på arbejdspladserne. Jo lavere uddannelse man har, jo mindre er sandsynligheden for, at man bliver tilbudt idræt via sin arbejdsplads.

Der er også en ulige fordeling af idrætsfaciliteter, når vi kigger på tværs af landet – og den er omvendt af, hvad vi er vant til på andre områder. Der er nemlig meget færre idrætsfaciliteter per indbygger i de større byer sammenlignet med de mindre byer. De store byer er så at sige idrættens Udkantsdanmark. Tæller man fodboldbanerne i Københavns Kommune og i Ringkøbing-Skjern Kommune vil man komme frem til omtrent det samme tal: cirka 40.

Men der bor altså mere end ti gange så mange mennesker i København som i Ringkøbing-Skjern. Så er det jo ikke så underligt, at der er færre børn i København, der er medlem af en idrætsforening, end i resten af landet. Der ligger derfor en opgave i at fordele idrætstilbud mere lige. Både på arbejdspladserne og geografisk.

Til sidst vil jeg nævne e-sporten som et fokusområde. Stort set alle teenagedrenge – og nogle piger – gamer, men overlades de til teenageværelset, så får de ikke rørt sig nok, og de får ikke glæde af de fysiske fællesskaber. Samtidig er der store muligheder i e-sporten, fordi den faktisk samler nogle af dem, som fravælger de traditionelle sportsgrene.

Tænk, hvis vi kunne gøre e-sporten til en større del af foreningsidrætten. Så kunne e-sportholdet måske træne i samme idrætshal som håndboldholdet og på den måde blive inspireret til at sjippe, tage nogle armstrækkere eller løbe et par runder mellem kampene. Det er ikke bare sundt, men fysisk topform giver også bedre spillere. Det gælder også i gaming.

Hvad gør vi ved det? Jeg mener ikke, at det hele kan løses ved et snuptag. Der skal være tid til at tænke sig om. Vi kommer derfor i regeringen til at involvere relevante idrætsaktører i, hvordan vi løser udfordringerne.

DIF og DGI har taget teten med den fælles vision ”Bevæg dig for livet”, hvor det hedder, at 75 pct. af danskerne skal dyrke idræt i 2025, og 50 pct. skal gøre det i en forening. Her samarbejder DIF og DGI og deres foreninger med kommuner, fonde, Ældresagen, Game, fitnesssektoren og mange andre om at få flere med.

Vi uddeler 19,2 mio. kroner til nye projekter, som kan få udsatte borgere med i fællesskaber gennem idræt. Her vil der blive lagt vægt på, at projekterne er et samarbejde mellem forskellige aktører med forskellige kompetencer, så vi tager højde for, at de udsatte ofte har komplekse udfordringer, der rækker ud over idrætsdeltagelse.

Vi undersøger af LGBTI-personers trivsel i idrætsforeningerne, så vi kan få kortlagt de udfordringer, der kan være med at få inkluderet dem i idrætsforeningerne. Resultatet af undersøgelsen skal føre til den første politiske indsats for at forbedre LGBTI-personers trivsel i idrætsmiljøerne i Danmark frem mod Worldpride og Eurogames i 2021. Og vi kommer til at indkalde e-sportens aktører til en fælles drøftelse af, hvordan vi bedst hjælper e-sporten videre på en måde, hvor det er både sundt og sjovt for dem, der spiller.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.