Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Der er brug for en modig børneminister

Forældre udveksler normeringstal på Facebook med samme iver, som små drenge tidligere byttede fodboldkort, så det er alvor for børneministeren at få gjort noget ved børnepasningen, hedder det i dette åbne brev til Pernille Rosenkrantz-Theil.

Artiklens øverste billede
Tegning: Rasmus Sand Høyer


Kære børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Stort tillykke med ministerposten! Vi er mange, der har demonstreret for minimumsnormeringer i daginstitutionerne under fanen #HvorErDerEnVoksen – og nu hepper vi på dig med store forventninger. Der er brug for en modig minister, som kan se, at det kan betale sig at investere i mennesker. Måske endda hende, der skrev bogen ”Hvilket velfærdssamfund?”.

Sammen med lovbundne minimumsnormeringer har vi et godt udgangspunkt. Så mangler vi bare at få præciseret de dynamiske effekter, der skal overbevise Finansministeriets regnedrenge og budgetbisserne om, at det er en god forretning.

Det vil være det afgørende for, om minimumsnormeringer faktisk bliver et minimum, og om kommunerne kommer med på vognen til at fylde hullet frem til 2025. Det handler om de forhold, vi byder vores børn – og her er nogle tanker om, hvordan minimumsnormeringer og ordentlige forhold i daginstitutionerne kan retfærdiggøres samfundsøkonomisk.

  • Gode normeringer giver sundere børn fremover.

Vive – det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd – hed tidligere SFI. I dets rapport fra 2016 ”Daginstitutionens betydning for børns udvikling. En forskningsoversigt” kan man læse, at bedre normeringer er et af tre parametre, der virkelig betyder noget for børns udvikling. De to andre er personalets uddannelse og børnenes gruppestørrelse.

Rapporten fortæller tydeligt, at bedre normeringer har en positiv effekt for børnene – de får bedre selvværd, de bliver mere skoleparate, flere får en uddannelse, flere kommer i arbejde, og færre får psykiske diagnoser senere i livet. Flere voksne i daginstitutionerne betaler sig altså hjem på folkeskoleområdet og uddannelsesområdet, på arbejdsmarkedsområdet og på det sociale område.

Var det ikke en undersøgelse, der burde blive sat i gang med det samme? Du kan jo tale lidt med uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og social- og indenrigsminister Astrid Krag.

  • Gode normeringer betyder mere produktivitet på arbejdsmarkedet.

Når forældre ikke er trygge ved at aflevere deres børn i daginstitutionerne, så går det ud over deres produktivitet på arbejdsmarkedet. De afleverer senere, og de henter tidligere. De bruger produktiv arbejdstid på at bekymre sig. Det er ikke særligt rart – og så er det skidt for virksomhederne og for samfundets overordnede produktivitet i en tid med mangel på arbejdskraft.

Når vi kan måle en produktivitetsgevinst ved motorveje, fordi færre sidder i kø, så må vi også kunne måle en gevinst, når forældre arbejder længere og bedre pga. tryghed ved gode normeringer i daginstitutionerne.

Var det ikke noget, man kunne bruge en konsulent til at kigge lidt på? De må have nogle gode modeller for at beregne sådan noget henne hos Benny Engelbrecht i Transportministeriet.

  • Gode normeringer betyder bedre vilkår for det pædagogiske personale.

Nogle påpeger, at der ikke er nok pædagoger og pædagogiske personale til de optimale forhold. Og lige nu mangler der da også 4.000 pædagoger for bare at nå niveauet fra før finanskrisen i 2008. Det er Bupls tal. Frem mod 2028 kommer der 70.000 flere børn i daginstitutionerne, og det skaber behov for yderligere 10.000 pædagoger. Ud af de pædagoger, der lige nu er i arbejde, er mere end hver fjerde stresset – og det er steget med 50 pct. siden 2012. Samtidig er der næsten 2.000 arbejdsløse pædagoger og mange på deltid.

Bedre normeringer vil betyde, at det pædagogiske personale får højere jobtilfredshed og lavere stress. Det betyder færre sygedage, flere voksne, der kan arbejde i daginstitutionerne, og færre, der behøver at gå på deltid. Det betyder nok også noget for beskæftigelsen og for dagpengene, når flere pædagoger kan komme tilbage på arbejdsmarkedet fra passiv forsørgelse.

Er der ikke et kontor i ministeriet, som burde sættes i gang med at undersøge det? Måske med hjælp fra nogle af Peter Hummelgaards folk.

Én ting er Finansministeriets modeller, noget andet er den politiske logik. Så lad os lige få den med også. Nu begynder vi på en ny socialdemokratisk ledet regeringsperiode. Pendulet har svunget, og de samme partier, der tabte i 2015, har nu vundet i 2019. 2019 er dømt til at være et klimavalg og tak for det. Men emne nr. to på vælgernes dagsorden var børn og daginstitutioner. Sammen med 80.000 andre gik vi forældre på gaden i 59 byer under banneret ”Hvor er der en voksen?”. 9 af 10 vælgere ville have minimumsnormeringer, fortæller en rundspørge. Det fyldte for vælgerne, det fyldte i partilederdebatterne, og det fyldte i kampagnematerialet.

Minimumsnormeringer betyder noget for mange forældre – og for mange professionelle på børne- og ungeområdet. Det er det samme segment, som blev ramt direkte og indirekte – og skuffet gevaldigt – af lærerlockouten under sidste S-regering. Minimumsnormeringer er noget så sjældent som en chance til. Det er det tydelige billede, der tegner sig efter mange snakke rundt omkring i bevægelsen. De var skuffede – det tog tid – men nu er de tilbage i folden igen, og de kan meget vel have været den gruppe, der afgjorde valget. Hvis den utålmodige konklusion bliver, at det var endnu et løftebrud, så svinger pendulet nok tilbage igen. Første gang kan undskyldes, anden gang er de væk. Med andre ord har du ikke indtil 2025 til at vise en markant forskel i børnehøjde. Der skal ske noget allerede fra 2020 – for børn er kun i børnehave i tre år.

Det kan være, du skulle tage en snak med Jan Juul Christensen om det? Der må da være nogle ressourcer i partisekretariatet, som er interesseret i at finde ud af, hvad vi taler om her. I kan jo gå sammen med dem fra SF og De Radikale. Og så må I hellere få kommunerne med ombord. Det sker bedst med en pose penge og en gulerod.

For mange kommuner står tilgang af arbejdskraft i form af tilflyttere helt centralt. De skal have unge til at flytte til kommunen. De unge bor ofte i storbyerne, hvor de har uddannelse. Så får de børn, de får brug for plads, og deres prioriteter skifter. Så har andre kommuner pludselig en mulighed. Sådan var det også for os. Vi flyttede fra fine karrierer i København til Skanderborg for at få råd til hus og have, natur tæt ved og trygge skoleveje. Vores største bekymring var, om vores børn ville trives. Vi er næppe de eneste.

Kommunerne har en helt unik mulighed for at tiltrække småbørnsfamilier ved at prioritere dét, som betyder allermest for netop den gruppe: deres børn og de vilkår, de har i daginstitutionerne. Men det koster penge. Jeg forudsiger, at normeringer i daginstitutionerne bliver mere centrale nøgletal end pendlertid og huspriser. Langt mere centrale end kommuneskat og erhvervsvenlighed. Vi står lige nu i en situation, hvor forældre udveksler normeringstal på Facebook med samme iver, som små drenge tidligere byttede fodboldkort. Mon ikke Ærø og Langeland – der som de eneste danske kommuner, der allerede lever op til Norges normeringsniveau i børnehaverne – får et boost af unge attraktive tilflyttere i det kommende år?

Tal lige med Astrid Krag om det. For der er vel reelt en risiko for, at de fattigste kommuner ikke har råd til gode normeringer og derfor ikke kan tiltrække de ressourcestærke nytilflytterforældre, som kunne skæppe i kommunekassen og tilbyde kvalificeret arbejdskraft til de lokale virksomheder. Hvis det bliver kommunernes økonomi, der afgør, om de har råd til ordentlige normeringer, så forstærker vi den negative sociale arv og øger udkantsproblematikken. Uden penge til minimumsnormeringer vil vi skabe et Danmark, hvor kommunekassen afgør et barns fremtid.

Og det er vel ikke hensigten, vel Pernille?

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter


Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.