Min 30-års krise er et patetisk bevis på vores pinlige præstationspanik
Jeg ved, jeg er pinligt bagud. Min debut har forlagt sig. Sammen med mit potentiale. For nu bliver jeg gammel, og hvor interessant er jeg så? Og det største tabu i mit liv er, at jeg har levet i tredive år, uden et hankøn har elsket mig.
Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.
Jeg fylder tredive år den 21. juli. Midt i sommersygen. Som regel betyder det, at jeg har dagen for mig selv. Det er jeg glad for i år. For det er med sommertimerne som med ungdommens timeglas. Solen forpligter, det gør regnen ikke.
Da jeg er akademiker, neurotisk og generelt bare tænker for meget, er min 30-års krise naturligvis mere en krise over en…