Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Jobcentre gør mennesker syge – politikerne må handle nu

Hvis man ikke kan fungere på arbejdsmarkedet, ej heller få timer i et fleksjob, så skal man kunne førtidspensioneres, uden først at skulle gennem et mangeårigt opslidende og nedværdigende forløb, som dræner den sidste livsvilje ud af enhver.

Artiklens øverste billede
Tegning: Rasmus Sand Høyer

Da Anja var 39 år, var hun en velfungerende akademiker og havde godt job i en offentlig forvaltning. En dag kom hun ud for en trafikulykke. Her fik hun et alvorligt benbrud, som blev kompliceret med flere blodpropper, først i benet og siden i lungerne, så hun fik betydeligt nedsat lungefunktion.

En depression fulgte, og efter noget tid blev hun afskediget pga. for mange sygedage. Siden har hun ikke været i arbejde. Hun har haft mange smerter og sidenhen fået migræne og en gigtsygdom på diagnosekortet. Nu er hun 58 år. Det har været klart gennem en del år, at den meget nedsatte funktionsevne, der fulgte med sygdommene og de mange slags medicin, næppe er forenelig med at være på arbejdsmarkedet, heller ikke i fleksjob.

Anja har gennem årene skullet fortælle hele sin lidelseshistorie til et utal af skiftende sagsbehandlere i jobcentret. Hver gang har hun skullet svare på de samme spørgsmål, modtage mange råd, også om medicinsk behandling, fra velmenende unge sagsbehandlere og private aktører, som hun har følt talte ned til hende og overtrådte hendes grænser. Det svigtende helbred og den sociale nedstigning står efterhånden lysende klart for min patient.

Alt peger på en førtidspension – men det kan hun ikke få. Hun udtrykker selv, at hun føler, hun lever i »en ventesal uden køreplan«.

Alt er afprøvet for at få Anjas arbejdsevne udviklet. Hun er stadig på kontanthjælp og sygemeldt. Ingen egentlig hjælp har hun fået, hun er nu tilmed fattig. Aktivering, praktik og møder giver markant forværring af hendes psykiske tilstand. Alle lægeerklæringer har peget på, at funktionsevnen er minimal, at tilstanden ikke kan bedres, og at behandlingsmulighederne er udtømte. Alt peger på en førtidspension – men det kan hun ikke få.

Hun udtrykker selv, at hun føler, hun lever i en »parallelverden uden rettigheder«, »en ventesal uden køreplan«, »et kafkask helvede på jord«, »systemet fratager mig al menneskelig værdighed og værdi«.

Hvis et samfund skal kendes på, hvordan det behandler sine svageste, så får Danmark, vores levestandard og velstand taget i betragtning, dumpekarakter. Det må være konklusionen, når man læser Psykiatrifondens nyligt offentliggjorte undersøgelse af sygemeldte borgere, der er tilknyttet et jobcenter. De stresses og skades på deres helbred og livskvalitet af kontakten med systemet.

Mere end to tredjedele af de adspurgte 1.400 sygemeldte medlemmer af Foa, 3F og Dansk Magisterforening svarer, at jobcentret belaster deres livskvalitet. 23 pct. i en grad, så de har følt, at livet ikke var værd at leve. Ca. en tredjedel svarer, at kontakten decideret har forværret deres helbred. 70 pct. oplever fysisk eller psykisk ubehag op til kontakt med jobcentret. Søvnbesvær, angst eller forværring af angst, koncentrationsbesvær og følelse af stress og pres er alle markante symptomer.

Frustration, tristhed, følelse af håbløshed og manglende værdighed er udbredt, svigtende evne til at glædes over gode stunder og hverdag – alt sammen som følge af jobcenterforløbet. De ramte peger på uforudsigelighed, stress og pres, ift. at arbejde mere, end man kan klare, og manglende kontrol over sit eget liv og fremtid som årsager. Vi ved fra forskning i stress, at denne cocktail giver toksisk stress og sygdomme som følge deraf.

Undersøgelsens resultater bekræfter desværre de eksempler, der har været fremme gennem de senere år, og som fylder på de sociale medier. Alt for lange forløb, mistænkeliggørelse, mange skiftende sagsbehandlere, tilsidesættelse af sundhedsfaglige vurderinger er reglen snarere end undtagelsen.

I min praksis havde jeg en mangeårig meget syg kvinde, som bare ikke kunne få en førtidspension tildelt, selv om jeg gjorde alt, hvad der stod i min magt som hendes læge for at dokumentere behovet. Hun tog sit eget liv, og i et afskedsbrev havde hun skrevet, at hun ikke længere magtede flere ydmygelser i jobcentret.

I min praksis havde jeg en mangeårig meget syg kvinde, som bare ikke kunne få en førtidspension tildelt, selv om jeg gjorde alt, hvad der stod i min magt som hendes læge for at dokumentere behovet. Hun tog sit eget liv, og i et afskedsbrev havde hun skrevet, at hun ikke længere magtede flere ydmygelser i jobcentret. Hun dukker stadig med mellemrum op i min bevidsthed, når lignende sager rammer min attestbunke. Jeg har måttet råde patienter til at flytte i håb om bedre sagsbehandling, fordi jeg var alvorligt bekymret for deres helbred og overlevelse.

Psykiatrifondens undersøgelse dokumenterer også, at hver anden sygemeldte, som er tilknyttet et jobcenter, har oplevet, at deres helbred bliver tilsidesat i sagsbehandlingen, og at jobcentret ser bort fra lægeerklæringer om personens helbred. Det flugter helt med mange lægers oplevelse af, at respekten for vores faglige arbejde med at attestere sygdom og nedsat funktionsevne nogle gange kan ligge på et meget lille sted.

Vi kan alle blive syge og ramt af et funktionstab, der kan påvirke livet negativt. Relationer, familieliv, arbejdsliv påvirkes, når smerter, nedsat kropsfunktion og tab af livskvalitet medfører psykiske og sociale følgevirkninger. Hvis man derfor ikke kan fungere på arbejdsmarkedet, ej heller få timer i et fleksjob, så skal man kunne førtidspensioneres, uden først at skulle gennem et mangeårigt opslidende og nedværdigende forløb, som dræner den sidste livsvilje ud af enhver.

Det er mere end seks år siden, at reformen for førtidspension og fleksjob trådte i kraft. Den blev vedtaget hen over midten af det politiske spektrum. Intentionerne med reformen var, at man skulle undgå at pensionere mennesker, bare fordi de var syge. Målet var færre førtidspensionister. De skulle ud og deltage i samfundet i stedet for, men det skulle dog heller ikke være for nemt at få et fleksjob. Billedet af en tilværelse på førtidspension blev beskrevet med ord som ”parkering på pension”, ”sat uden for samfundet”, ”vi har alle bedst af at bidrage”.

Lovens virkning har i stedet skadet flertallet af dem, den skulle hjælpe. Den giver mulighed for alt for stor kommunal variation i, hvordan loven skal tolkes, og systemet bliver borgerens værste plageånd og fjende. Dertil kommer, at Ankestyrelsen har anlagt en meget stram fortolkning af lovteksten, der ikke giver borgeren en nødvendig retssikkerhed.

Det er vigtigt at forstå, at enhver, uanset uddannelse eller karriere, kan havne i den situation, som de nuværende og tidligere sygemeldte i Psykiatrifondens undersøgelse beskriver. Det er ikke forbeholdt i forvejen udsatte eller svage personer at blive marginaliseret og stigmatiseret, som potentielle nassere og snydere, af ivrige sagsbehandlere og private aktører i en aktiveringsindustri, som holder gang i hjulene ved at udsætte de syge for ydmygende prøvelser.

Værdig Reform-initiativet består af 63 organisationer, der alle oplever hvordan syge, skadede og mennesker med handicap slår sig alvorligt på hjælpesystemet, og de er gået sammen om en række konkrete forslag til at forbedre reformen. Det handler primært om i loven at indskrive rettigheder til borgeren, der kan modvirke, at kommunernes bundlinjepolitik og forvaltning skader syge borgere. De vigtigste forslag er, at når arbejdsevnen er nedsat til ganske få timer om ugen, skal borgeren selv kunne vælge mellem ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Ressourceforløb skal have en maksimal samlet periode. Sagsbehandlingen skal forkortes. Hvis kommunen ikke har kunnet afklare borgeren inden for en nærmere bestemt periode, skal borgeren kunne vælge mellem revalidering, fleksjob eller førtidspension. Adgangen til fastholdelsesfleksjob skal lettes og ressourceforløbsydelsen skal være på et rimeligt niveau, så absolut fattigdom ikke komplicerer tingene.

Det ville være rettidigt, at de ansvarlige partier, nu hvor de i valgkampen er i færd med at overbyde hinanden med løfter om tidlig pensionering af ”nedslidte” og uarbejdsdygtige, stilles til ansvar og afkræves en ændring af den lov, de vedtog i 2013, og som siden da har kostet åbenlyst syge og uarbejdsdygtige så megen lidelse og tab af liv. De må starte med at rydde op i de fejltagelser, de allerede har konstrueret, før de begynder at tage point fra hinanden ved at love pensionsordninger, som ingen kan tro på i lyset af tingenes tilstand lige nu.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.