Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Hvor værdig skal et folketingsmedlem være?

Grundloven kræver, at et folketingsmedlem ikke må være straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham eller hende uværdig. Men hvad vil det sige? Og kan man genvinde værdigheden, hvis man én gang har tabt den?

Artiklens øverste billede
Som grundloven er formuleret, skal straffedommen være endelig, før der bliver tale om at tage stilling til værdigheden. Da dommen er anket, er Rasmus Paludan ikke i grundlovens forstand ”straffet for en handling” i denne sag. Tegning: Martin Frøsig

Lige siden vores første grundlov, Junigrundloven af 1849, har der været et særligt værdighedskrav til Folketingets medlemmer. Kravet har været lidt forskelligt formuleret, men tanken bag har været den samme: Der må stilles særlige krav til hæderligheden hos Folketingets medlemmer. De vedtager love, der skal gælde for borgerne, og de skal derfor også selv være omhyggelige med at overholde lovene.

Junigrundloven af 1849 stillede krav om, at man for at være valgbar til Folketinget skulle være ”uberygtet”. I 1915-grundloven hed det, man ikke måtte være fundet skyldig i en »i den offentlige Mening vanærende Handling«. I vores nuværende grundlov fra 1953 lyder kravet, at man for at være valgbar til Folketinget ikke må være »straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør […] uværdig til at være medlem af Folketinget«. Grundlovsbestemmelsen har fået ny aktualitet, fordi Klaus Riskær Pedersen og hans parti måske bliver valgt til Folketinget. Ifølge Riskær Pedersens hjemmeside er han tidligere straffet for mandatsvig, bedrageri og skyldnersvig med domme på henholdsvis 2½ års, 3½ års og 14 måneders fængsel. I alt altså mere end 7 års fængsel.

Går det så an, at han bliver medlem af Folketinget? Efter grundloven er det op til Folketinget selv at bestemme. Det hedder nemlig i grundlovens § 33, at »Folketinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers valg«. Det er altså Folketinget, der afgør, om en person, der er valgt til Folketinget, og som tidligere er straffet, »i almindeligt omdømme« er uværdig til at være medlem af tinget. Man kan også sige det på den måde, at det er Folketinget selv, der må gøre sig til eksponent for det almindelige omdømme. Det er jo egentlig ikke så tosset, for hvem skulle være nærmere til at vurdere, hvad det ”almindelige omdømme”, dvs. den almindelige offentlige mening, tilsiger, end netop de repræsentanter, som befolkningen selv har valgt. Det er i hvert fald svært at pege på andre, der står folket nærmere.

Mogens Glistrups tilfælde er det mest interessante, fordi Folketinget som nævnt, efter at Glistrup havde afsonet sin straf, fandt, at han havde genvundet værdigheden.

Som grundloven er formuleret, skal straffedommen være endelig, før der bliver tale om at tage stilling til værdigheden. Den straf, som formanden for Stram Kurs, Rasmus Paludan, i april blev idømt ved byretten i Glostrup, har han anket til landsretten. Dommen lød på 30 dages betinget fængsel for nogle udtalelser, som retten fandt, var i strid med den såkaldte racismeparagraf i straffelovens § 266 b. Da dommen er anket, er Rasmus Paludan ikke i grundlovens forstand ”straffet for en handling” i denne sag.

Siden 1953 har fire personer, der er blevet valgt til Folketinget, mistet deres valgbarhed. Den første var en færøsk folketingsmand, Thorstein Petersen, i 1957. Han blev ved en højesteretsdom idømt 40 dages fængsel for overtrædelse af bl.a. banklovgivningen. Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse udtalte i den forbindelse, at »det for hele det politiske livs sundhed er absolut nødvendigt […] at der ikke kan rejses den mindste tvivl om de enkelte folketingsmedlemmers hæderlighed, nøjagtighed og omhyggelighed i alle økonomiske spørgsmål«.

Den næste, der mistede sin valgbarhed, var det radikale folketingsmedlem, fhv. fiskeriminister A.C. Normann. Det skete i 1973. Han var dømt for groft uforsvarlig kørsel og uagtsomt manddrab. Normann havde overhalet et langt vogntog med asfaltudlægger, ud over en fuldt optrukket spærrelinje, og han havde derved forvoldt to modkørendes død. Straffen var mild, nemlig hæfte i 30 dage og frakendelse af førerbeviset i to år. Alligevel valgte et flertal i Folketinget at fratage Normann folketingsmandatet. Efter grundloven er det da heller ikke straffens størrelse, der er afgørende. Det afgørende er, om den handling, vedkommende er straffet for, gør ham eller hende uværdig i almindeligt omdømme. Det fandt flertallet var tilfældet for Normann.

I 1983 blev Mogens Glistrup udelukket fra Folketinget efter en højesteretsdom for groft skattesvig med en straf på tre års fængsel og en bøde på en million kroner. Efter folketingsvalget i 1984 fratog Folketinget igen Glistrup valgbarheden, selv om han netop var blevet genvalgt. I 1987 blev han atter valgt, efter at han havde afsonet sin fængselsstraf, og denne gang fratog Folketinget ham ikke valgbarheden. Den sidste, der har mistet valgbarheden, var Fremskridtspartiets Hugo Holm. Det skete i 1990, efter at han havde fået en dom på seks måneders fængsel for bl.a. vold.

Mogens Glistrups tilfælde er det mest interessante, fordi Folketinget som nævnt, efter at Glistrup havde afsonet sin straf, fandt, at han havde genvundet værdigheden. I Glistrups tilfælde lagde Folketingets flertal vægt på, »at fængselsstraffen nu er afsonet, og at der er udvist god vilje til at afvikle bøden gennem overholdelse af indgåede aftaler om betaling. Der er herudover lagt vægt på den tid, der er hengået, siden lovovertrædelsen fandt sted.« Folketinget var ikke tvunget til at lægge vægt på disse forhold. Men ud fra en betragtning om at tiden læger alle sår, kan man jo mene, at det var naturligt nok.

Vigtigt er det under alle omstændigheder, at det forhold, at en person får mange personlige stemmer ved et folketingsvalg, ikke udelukker Folketinget fra at beslutte, at vedkommende er uværdig til at sidde i Folketinget. Heller ikke selv om vælgerne havde kendskab til hans eller hendes straffedom, da de satte deres kryds på stemmesedlen. Det er efter grundloven ikke afgørende, om den pågældende har sine egne vælgeres tillid. Det afgørende er, om den pågældende ”i almindeligt omdømme” er værdig. Som nævnt, er det Folketinget, og kun Folketinget, der afgør dette.

Jens Peter Christensen (f.1956) er en del af Jyllands-Postens weekendpanel, hvor syv personer på skift skriver en kronik. Han har været højesteretsdommer siden 2006 og er nyudnævnt højesteretspræsident. Forinden professor i stats- og forvaltningsret ved Aarhus Universitet. Han har været formand for en lang række lovforberedende udvalg.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.