Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Den største indskrænkning af ytringsfriheden siden Anden Verdenskrig

Det er ødelæggende for demokratiet og et farligt skred mod totalitære tilstande, hvis politikerne får lov til at skære lunser af ytringsfriheden for at statsregulere meningsdannelsen.

Tegning: Rasmus Sand Høyer

Regeringen vil nu lovgive mod ytringer. Dermed lægges op til et katastrofalt indgreb i ytringsfriheden i Danmark. I slutningen af februar vil regeringen skærpe straffelovens § 108, den såkaldte spionbestemmelse, så synspunkter og ytringer gøres strafbare med op til 12 års fængsel, hvis de skønnes at være fremsat i samarbejde med udenlandske efterretningstjenester og med henblik på at »påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse«. Lidt forenklet kan man sige, at hvor det før har været strafbart at føre informationer ud af landet (til skade for Danmark), så skal det nu også gøres strafbart at føre information ind i landet (for at påvirke meningsdannelsen).

Regeringen siger ganske vist, at den med lovforslaget ikke vil kriminalisere ytringer og meninger, men desværre er det lige præcis, hvad den gør: En borgers ytring og meningstilkendegivelse, som er lovlig, hvis den er fremsat af egen drift og politisk overbevisning og for at påvirke meningsdannelsen og den politiske beslutningsproces, bliver med lovforslaget pludselig strafbar, hvis der kan påvises et ”samarbejde” med en fremmed (russisk) efterretningstjeneste.

Hvordan et sådant samarbejde skal kunne påvises, henstår i det uvisse. Det er også uklart i lovforslaget, hvordan samarbejde med den fjendtlige efterretningstjeneste skal defineres og bevises, hvis f.eks. en stats-og regeringskritisk borgers holdninger og ytringer på sociale og alternative medier tilfældigvis overlapper med en udenlandsk efterretningstjenestes interesser.

Det er plat umuligt at forhindre en fremmed efterretningstjeneste i at forsøge at påvirke meningsdannelsen i Danmark. Det er et vilkår i et åbent demokrati, at information flyder frit og hurtigt – også misinformation og fake news.

Dermed lægger regeringen op til den mest autoritære og udemokratiske indskrænkning af ytringsfriheden i Danmark siden censuren under Besættelsen. Ingen lovlige ytringer fremsat i en demokratisk offentlighed skal efter Trykkefrihedsselskabets mening gøres ulovlige – heller ikke ud fra et afsenderkriterium og på baggrund af en diffus og ganske udokumenteret trussel fra udenlandske efterretningstjenester.

Med lovforslaget indfører regeringen de facto statsregulering af holdninger og indgreb mod påvirkning af ”den almene meningsdannelse”, men burde i stedet have tillid til, at fri debat og pluralistisk meningsdannelse netop er det bedste værn mod skræmmekampagner fra fremmede staters efterretningstjenester og lignende.

Det er et grundlæggende problem ved lovforslaget, at man vil kriminalisere fuldstændig lovlige ytringer og holdninger – ovenikøbet på grundlag af en trussel, som stort set er ikkeeksisterende. Det er i hvert fald konklusionen på rapporten ”Sandhed og censur i Danmark – et casestudie af den danske regerings 11 eksempler på det russiske styres påvirkningsoperationer”, som den uafhængige researcher Jesper Larsen har udarbejdet, og som Dansk Folkeparti har bedt justitsministeren om at forholde sig til.

I den yderst velunderbyggede rapport, som kan findes på Folketingets hjemmeside, gennemgår Jesper Larsen de 11 eksempler på russiske påvirkningsforsøg, som ligger til grund for regeringens ønske om at kriminalisere lovlige ytringer. Og det er foruroligende læsning: Ikke ét af de eksempler på russiske påvirkningsoperationer, som Justitsministeriet har taget fra Forsvarets Efterretningstjenestes risikovurdering fra 2017 og brugt som bærende argument for den nye påvirkningslov, kan stå for et faktatjek. Snarere tværtimod, for som det konkluderes i rapporten, er »… ingen af regeringens argumenter […] baseret på en solid, sober eller kritisk analyse, men på udokumenterede eller forkerte postulater fremført af medier, politikere og efterretningstjenester.«

Det er plat umuligt at forhindre en fremmed efterretningstjeneste i at forsøge at påvirke meningsdannelsen i Danmark. Det er et vilkår i et åbent demokrati, at information flyder frit og hurtigt – også misinformation og fake news. Den erkendelse burde regeringen for længst være kommet til og besindet sig på.

Ikke desto mindre fremturer regeringen med sin påvirkningslov, der retter et voldsomt anslag mod ytringsfriheden. Dette på trods af den relativt ringe risiko for, at potentielle russiske påvirkningsforsøg med relativt harmløse midler (plantning af mere eller mindre rigtig information) næppe formår at slå rod i Danmark.

Påvirkningsloven er både i sit sigte og i sin rækkevidde helt ude i hampen: en lovlig ytring, er en lovlig ytring – uanset hvem, der fremsætter den og uanset hvilke motiver, der ligger bag. Det er jo den rene motivforskning og sindelagskontrol, der her er tale om. Og vel at mærke sindelagskontrol, der vil regulere handlinger/ytringer, der intet har med spionage eller landsforræderi at gøre: Man sælger jo ikke ud af sit land, og slet ikke et demokrati, ved at promovere en bestemt holdning eller information – sand eller falsk.

Hvis ”påvirkningsvirksomhed” skal kriminaliseres, og ikke mindst medføre et så massivt indgreb i vores mest fundamentale borgerrettighed, ytringsfriheden, så skylder både Forsvarets Efterretningstjeneste og justitsministeren som minimum at godtgøre, at der rent faktisk også foreligger en konkret og nærliggende fare for landets sikkerhed og interesser, og at kriminaliseringen og indgrebet i ytringsfriheden er mindste middel for at imødegå denne trussel.

Der er indtil videre intet lagt frem, der hverken dokumenterer en sådan trussel eller retfærdiggør indgrebet i ytringsfriheden, og alene påstanden om, at propaganda og forsøg på påvirkning af meningsdannelsen kan sidestilles med landsforrædderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed er absurd.

Så meget mere ulykkeligt er det, at regeringens udemokratiske lovforslag indtil videre har bred opbakning i Folketinget: V, K, LA, S, R – stemmer alle for. Kun SF og Enhedslisten har klart markeret, at de stemmer imod lovforslaget. Om Dansk Folkeparti vil forsvare ytringsfriheden og stemme imod lovforslaget, står endnu hen i det uvisse: Partiet har bedt justitsministeren kommentere Jesper Larsens rapport og retsordfører Peter Kofoed kritiserede lovforslaget ved første behandlingen, men partiet har endnu ikke villet ud med, hvordan de vil stemme, når lovforslaget snart 2. og 3. behandles.

Der synes at være en generel tendens blandt politikere til at ville gøre ubehagelige debatter og kritiske spørgsmål fra politiske modstandere til diffuse angreb fra troldehære orkestreret af et net af højreradikale kræfter, og at ligestille kritik af internationale organisationer som Nato og FN med statsfjendtlig virksomhed. Det så vi et eksempel på i december, da statsministeren gjorde den massive kritik af regeringens tiltrædelse af FN’s migrationspagt til et spørgsmål om misinformation plantet af ”nogen”, der satte strøm til debatten.

Det er ødelæggende for demokratiet og et farligt skred mod totalitære tilstande, hvis politikerne får lov til at skære lunser af ytringsfriheden for at statsregulere meningsdannelsen. Ytringsfriheden er vores mest grundlæggende frihedsrettighed, og der står meget mere på spil i disse dage end blot end en ændring af en tilfældig bestemmelse i straffeloven. Det er demokratiets arvesølv, der sælges ud af.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.