Hvem skal redde demokratiet fra påvirkningskampagner?

Over hele Europa står frygten for russiske påvirkningskampagner højt på dagsordenen. Det gælder også i Danmark, hvor regeringen anser russisk indblanding for en potentiel fare mod det kommende folketingsvalg i 2019.

Mens forskellige typer af påvirkningstrusler fra Rusland skal tages seriøst, bør modsvaret fokusere på, hvordan Danmark kan sikre en velinformeret demokratisk offentlighed i nutidens digitaliserede og hastigt foranderlige medievirkelighed.

Frygten for påvirkning i forbindelse med kommende valg fokuserer især på tre typer af aktiviteter:

Den første påvirkningstrussel er hacking og andre cyberangreb, som ifølge EU er i markant stigning, og som i nogle EU-lande udgør halvdelen af al kriminalitet. I lande, hvor selve valghandlingen er digitaliseret, kan metoderne dels påvirke valgresultater, dels forskubbe balancen i valgkampe gennem læk af personlig information.

Da valghandlingen i Danmark finder sted med papir og pen, er den største fare fra hacking og cyberangreb i Danmark forsøg på at påvirke danskernes holdning op til valget.

Den anden påvirkningstrussel er spredningen af falsk information i forsøg på at forurene den offentlige debat og så tvivl om det faktuelle grundlag bag politiske beslutninger.

Denne type påvirkning spredes typisk fra blogs og nichemedier ind på sociale medier, men kan undertiden (gen)findes i etablerede journalistiske medier, der på grund af tidspres eller sløseri ikke når at kontrollere en citeret kildes troværdighed.

For at imødegå den trussel har statslige og civile aktører i Danmark og over hele Europa oprettet enheder, der kan overvåge og faktatjekke nyheder.

Det rejser dog en række vanskelige principielle spørgsmål: Kan statslige aktører lave faktatjek uden at blive beskyldt for censur? Risikerer faktatjek at bidrage til udbredelsen at de falske påstande, og tager den for meget tid fra journalisters arbejde med at oplyse om andre vigtige samfundsemner?

Den tredje kategori af påvirkningskampagner går ud på at forstærke eksisterende politiske spændinger og fjendebilleder med det formål at øge den interne splittelse i et samfund og svække tiltroen til politikere og institutioner.

Forsvarets Efterretningstjeneste skriver i sin 2018-risikovurdering, at russiske påvirkningskampagner for eksempel vil kunne udnytte eksisterende uenigheder om immigration og EU-medlemskab til at skabe splittelse mellem befolkningsgrupper – emner, som russiske aktører har brugt til at øge spændinger i både Sverige, Tyskland og Storbritannien.

Danmark har endnu ikke set eksempler på større, organiserede påvirkningskampagner. I forhold til Rusland gør vores militære bånd til USA, Nato-medlemskab og en kritisk Ruslands-politik os med stor sandsynlighed mindre attraktive at forsøge at påvirke.

En nok vigtigere del af forklaringen findes i, at Danmark er et lille, homogent land med et svært tilgængeligt sprog, professionelle medier og en kritisk offentlig debat, som er vanskelig for fremmede fjendtlige aktører at påvirke.

Alligevel skal vi ikke være blinde over for de nye udfordringer, især online, som sætter traditionelle journalistiske kriterier under pres på grund af højt tempo, blanding af genrer og et massivt informations-overload.

Danmarks sårbarhed over for valgpåvirkning afhænger derfor i høj grad af borgernes tiltro til etablerede medier og statens mulighed for at garantere en fri og fair debat. Blandt andet præsidentvalget i 2016 i USA viste, at de sociale medier kan anvendes af fremmede aktører til at gennemføre påvirkningskampagner.

Mens enkelte stater har vanskeligt ved at kontrollere transnationale techgiganter, har EU fra september 2018 fået Facebook, Google, Twitter og Mozilla til at forpligte sig til blandt andet at slette falske konti, overvåge desinformation og øge gennemsigtigheden i politiske reklamer.

Tiltagene er kun første fase i at håndtere de demokratiske udfordringer online, og øgede krav til techvirksomhederne på EU-plan bør også stå højt på den danske regerings dagsorden.

Mediebranchen bør samtidig gøre sit for at styrke tiltroen til nyhedshistorier ved at værne om de journalistiske principper i en tid med konstante deadlines og fokus på sensation og klik. Da de store danske public service-medier, DR og TV 2, indtager alle pladser på top 10 over de nyhedsmedier og -programmer, danskerne stoler mest på, må de også i fremtiden prioriteres som centrale aktører i et værn mod påvirkningskampagner.

Afskrækkelse over for russisk påvirkning handler derfor mindre om traditionel sikkerhedspolitik og mere om, hvordan vi styrker adgangen til troværdig information, sikrer beskyttelse af personlige data, værner om en kritisk offentlighed og for alvor tager fat på debatten om, hvad demokratisk valgdeltagelse i 2019 indebærer.