Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Forældreintra er blot en dråbe i et alt for fyldt glas

Jeg synes, der mangler seriøsitet i stressdebatten, som på mange måder har været næsten en hån mod mennesker, der er ramt af alvorlig stress.

Artiklens øverste billede
Akrivtegning: Rasmus Sand Høyer

Danmarks Nationale Stresspanel offentliggjorde i sidste uge det første af i alt 12 forslag til at nedbringe stress i Danmark. Forslaget var: at lukke Forældreintra. Da jeg læste det første gang, troede jeg, at det var en eller anden form for satire eller en joke. Men det var det ikke. Da det gik op for mig, at det var ramme alvor, blev jeg både tung og trist om hjertet. For mig signalerer forslaget nemlig en helt grundlæggende mangel på viden om, hvad stress dybest set opstår af, og hvordan vi ændrer på det.

Lad mig med det samme slå fast, at jeg har den største respekt for de mennesker, der er samlet i Det Nationale Stresspanel. De er alle meget kompetente inden for hver deres fagområde. Måske netop derfor kom det så meget bag på mig, at de fremlagde et forslag, der i mine øjne er både useriøst og også ligegyldigt ift. hensigten: at forebygge og reducere stress i Danmark. Jeg siger ikke dermed, at jeg har den ultimative løsning. Slet ikke. Men jeg har arbejdet længe nok med stressramte til med stor sikkerhed at kunne sige, at Forældreintra på ingen måde er den grundlæggende årsag til stress. Den efterfølgende debat om forslaget viser da også, at det i bund og grund ikke har så meget med stress at gøre. For debatten handler primært om frustrationer over en dårlig brugerflade, at det er synd for børnene, at der bliver skrevet bag deres ryg, at der kommer for mange informationer på en gang osv. Alt dette er bestemt også relevant at kigge nærmere på og rette op på – hvilket man også umiddelbart skulle synes var muligt. Men jeg stiller et stort spørgsmålstegn ved, om disse ændringer – eller en decideret lukning af Forældreintra – vil gøre ret meget ved stressniveauet i Danmark.

Hvordan bryder vi de dårlige vaner, der er opstået i vores fysiske og mentale liv? Dét kunne være interessant at sætte fokus på.

For hvis Forældreintra lukker, vil der blot være et nyt online forum, der åbner. Og alle de andre slags ”intra” i vores liv, står stadig og blinker og kalder på vores opmærksomhed. Arbejdsmails, private mails, Facebook, Instagram og Linkedin, blot for at nævne nogle stykker. I virkeligheden er Forældreintra – og alt hvad der følger med dette – blot en dråbe i et i forvejen alt for fyldt glas. Hvis vi skal stressen til livs, skal vi – som jeg ser det – i stedet rette fokus mod noget helt andet. Nemlig hvordan vi håndterer alle de digitale platforme og medier, der følger med den hverdag, vi har i dag. Vi skal lære, hvordan vi bruger dem på en smart måde og udnytter de, trods alt, mange gode muligheder, der også følger med. Og vigtigst af alt: Vi skal lære, hvordan vi engang imellem slukker for det hele og bare kigger ud i luften eller bruger tid sammen med dem, vi holder allermest af. For det kan faktisk godt lade sig gøre – også uden at skolen eller andre verdener bryder sammen i mellemtiden.

Jeg håber, at et af de andre forslag fra stresspanelet handler om netop dette. Altså en udarbejdelse af nogle overordnede guidelines til, hvordan vi håndterer vores digitale liv. Man kan måske tænke: Er det virkelig nødvendigt? – vi er jo voksne mennesker. Og ja, vi er voksne mennesker, der styrer vores eget liv. Vi styrer det bare generelt ikke særligt godt. I hvert fald ikke, når det kommer til håndteringen af den mentale og fysiske energi. Vi glemmer – eller undlader mere eller mindre bevidst – at prioritere vores helt grundlæggende basisbehov. Behov som nok søvn af god kvalitet, sund og nærende kost, lys, luft, bevægelse og, ikke mindst, mentale pauser. De fleste af os ved allerede godt, at disse ting er vigtige at tage hensyn til, hvis vi vil have et godt og stressfrit liv. Det er der ikke som sådan noget nyt i. Vi har endda vidst det i mange år. Trods dette, undlader vi alligevel ofte at gøre det.

I stedet for at gå i seng tids nok til at kunne sove godt i otte timer, bliver vi hængende foran computeren eller telefonen for lige at få rundet dagens sidste mails, de sidste opdateringer på Facebook eller Instagram – eller den seneste besked på Forældreintra. I stedet for at bevæge kroppen og give den lys og luft lader vi den blive alt for længe på arbejdspladsen, for blot at bytte kontorstolen ud med sofaen, når vi endelig kommer hjem. Og i stedet for at bekymre os om, at vores hjerne er ved at bryde sammen, går den samlede tankekapacitet til, om arbejdspladsen, vennernes liv eller skolen bryder sammen, hvis vi lader det ude af syne i selv korte perioder ad gangen. Så ved hjælp af den digitale verdens lykkesagligheder følger vi med. Hele tiden. Alt imens vi lader krop og hjerne gå i forfald og gør os selv mere og mere sårbare over for bl.a. stress.

I virkeligheden kræver stressreducering ikke specielt meget nytænkning. I stedet kræver det, at vi aktivt begynder at gøre det, vi allerede ved gør os stærke og robuste over for stress. Og det bringer mig tilbage til de førnævnte guidelines, der passende kunne være stresspanelets næste udspil. Disse guidelines bør primært fokusere på, hvordan vi begynder at gøre de ting, der gør os stærke overfor stress. Vi mennesker er vanedyr og især hele den digitale verden er stærkt vanedannende. Så hvordan bryder vi de uheldige vaner, der er opstået i forhold til den måde, vi omgås vores digitale liv på? Og hvordan bryder vi de dårlige vaner, der er opstået i vores fysiske og mentale liv? Dét kunne være interessant at sætte fokus på.

Når vi som individer lærer at tage ordentlig vare på os selv og sætte nogle grænser i vores liv, der nærer og gør godt frem for nogle, der dræner og stresser, er vi godt rustet mod stress. Men stress opstår ikke i det enkelte individ alene. Det opstår derimod i de sammenhænge, vi indgår i. Arbejdspladser og politikere har derfor også et stort ansvar for at skabe gode og nærende rammer for medarbejdere og borgere. Kun med en fælles indsats kan vi reelt få den stigende stresskurve knækket. Dette kræver bl.a., at man både som arbejdsplads og samfund gør det muligt at bidrage til vækst og udvikling på en mere bæredygtig måde. En måde der – trods behovet for hele tiden at komme fremad og skabe mere vækst – også giver plads til perioder med stabilitet. Små trappetrin, hvor vi kan hvile ud og bare gøre det samme i dag, som vi også gjorde i går. Stabile perioder med plads til at tage vare på vores egne basisbehov og på vores familie, så vi kan genvinde energi, lyst og overskud til at tage næste trin på væksttrappen. Nogle vil måske mene, at pauser og stabile perioder er en hæmsko for vækst og udvikling i vores samfund. Men det er ikke spor anderledes end i sportens verden. Forestil dig, at de danske håndboldherrer efter deres nylig overståede toppræstation gik direkte videre til en ny stor præstation uden nogen form for restitution. Svært at se for sig, ikke?

Jeg ser de små trappetrin som en uundgåelig betingelse for vækst og udvikling og som endnu en vigtig debat, som stresspanelet kunne tage op. For hvordan kan vi som arbejdsmarked og samfund skabe nogle rammer, der gør det muligt at få pusten under vejs og få sjælen med i det, vi foretager os – uden det går ud over den generelle vækst og udvikling? Lad os langt hellere dykke ned i dette, end om hvorvidt Forældreintra skal lukkes eller fortsat bestå.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.