Vedtag en dansk klimalov, før det er for sent

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronikken er skrevet af: Troels Dam Christensen, sekretariatsleder, 92-gruppen, Bo Øksnebjerg, generalsekretær, WWF Verdensnaturfonden, Rasmus Stuhr Jakobsen, generalsekretær, CARE Danmark, Mads Flarup Christensen, generalsekretær, Greenpeace, Maria Reumert Gjerding, præsident, Danmarks Naturfredningsforening, Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp, Claus Ekman, direktør, Det Økologiske Råd, Thomas Meinert Larsen, formand, 350 Klimabevægelsen, Jan Ole Haagensen, sekretariatsleder, Verdens Skove, Bjarke Rambøll, sekretariatsleder, VedvarendeEnergi, Helle Munk Ravnborg, forkvinde, Mellemfolkeligt Samvirke

På blot to uger har over 50.000 skrevet under på et borgerforslag om en dansk klimalov og på den måde udtrykt ønske om klare nationale klimamål, hastigt faldende udledning af drivhusgasser herhjemme og en mere solidarisk indstilling over for verdens fattigste.

Den store opbakning fra danskerne er et tydeligt tegn på, at de folkevalgte bør lytte og anerkende, at klimaforandringerne ikke længere er et spørgsmål om for eller imod, men om tilstrækkelig politisk handling, mens tid er.

Som ledere af 11 organisationer, som repræsenterer en væsentlig del af civilsamfundet, har vi fremsat borgerforslaget for at understrege behovet for en helt anderledes politisk tilgang, hvor konkurrencen om at fremstå grøn parkeres til fordel for rent faktisk at være det.

Den danske klimaindsats rækker – på trods af vores mange vindmøller – i dag ikke til, at vi yder et fair bidrag til at løse klimakrisen. Der skal mere til for at holde den globale temperaturstigning på maksimalt 1,5 grader, som ifølge FN’s klimaforskere er altafgørende.

Stiger temperaturen mere, vil konsekvenserne være fatale i form af mere ekstremt og ødelæggende vejr – kraftigere orkaner og flere oversvømmelser – tørker vil gøre ressourcer knappe, mennesker fordrives fra deres hjem, og verden vil miste mange flere arter og biodiversitet. Gør vi ikke noget nu, vil de fremtidige generationer gå en langt mere usikker verden i møde med hungersnød og konflikter.

Ud over fraværet af nationale klimamål, som kan sikre, at vi yder vores rimelige bidrag til at indfri målene i klimaaftalen fra Paris, savner Danmark en ambitiøs klimastrategi, der forankrer indsatsen i alle relevante sektorer, på tværs af politikområder.

Samtidig bidrager Danmark langtfra tilstrækkeligt til den internationale klimaindsats og til støtte af klimatiltag i fattige og sårbare lande.

Hvad skal der så ske? Vi opfordrer til, at Folketingets partier samles om en klimalov, der sikrer, at hele Danmark bevæger sig i den rigtige retning hurtigt nok. Aldrig har vi stået over for så akut en samfundsmæssig udfordring, der – hvis vi ikke reagerer i fællesskab og uden skelen til valgkamp og partiskel – vil have voldsomme humanitære og økonomiske konsekvenser.

Vi mener, at en dansk klimalov skal indeholde følgende:

1. Danmark skal yde sit bidrag til, at Paris-aftalens mål kan holdes, og der skal sættes et præcist defineret og ambitiøst, langsigtet mål for den danske klimaindsats.

Klimarådet skal analysere, hvor store udledninger Danmark samlet set kan have frem mod 2050 for at leve op til aftalen, og hvornår Danmarks klimabelastning skal gå i nul. Analysen bør tage afsæt i, at den globale temperaturstigning skal holdes på maksimalt 1,5 grader, og i et forsigtighedsprincip i forhold til de risici, der er forbundet med at udskyde handling i forventning om fremtidige teknologiske fremskridt. Danmarks historiske ansvar, forbrug og økonomiske muligheder for at bidrage til løsningen af klimaproblemet bør indgå i analysen.

2. Der skal sættes femårige delmål for en periode, der rækker mindst 15 år frem.

De femårige, nationale delmål eller ”CO₂-budgetter” skal fastsættes på baggrund af det nye langsigtede klimamål og følge Paris-aftalens mekanisme om, at verdens lande hvert femte år skal tage deres nationale klimaplaner og -mål op til vurdering for at opjustere dem.

De nationale delmål skal sikre klarhed for politikere, virksomheder, kommuner og borgere om den nødvendige retning og hastighed i omstillingen og dermed bidrage til et konstant fokus på klimahandling i alle dele af samfundet.

3. Reduktion af drivhusgasser skal være et tværgående hensyn i alle relevante sektorer.

Klimaloven skal fastslå, at reduktion af drivhusgasser er et tværgående hensyn, der indgår i alle relevante politikker på tværs af ministerier, og er et centralt mål for det danske samfund som helhed. Der bør derfor også sættes delmål for de vigtigste drivhusgasudledende sektorer: energi, landbrug og transport. Loven skal også give et klarere signal til kommunerne om klimapolitikkens retning og deres forpligtelse til at bidrage til at indfri de nationale mål og delmål.

4. Klimarådet skal styrkes og sikres uafhængighed.

Klimaloven skal styrke det eksisterende danske klimaråds rolle som uafhængig, forskningsbaseret, tværfaglig rådgiver af regeringen og Folketinget. Rådet skal således vurdere, hvilke danske klimamål der bør sættes for at være i overensstemmelse med 1,5 graders-målet, præcis som da VK-regeringens Klimakommission i 2010 – på baggrund af den daværende viden og udvikling – vurderede, hvornår Danmark skulle blive uafhængig af fossile brændsler.

5. Danmark skal satse på udvikling af grønne løsninger og teknologier.

Klimaloven skal fastslå, at det er en klar dansk interesse at fastholde og udbygge dansk knowhow om klimarelaterede, teknologiske løsninger inden for både vedvarende energi, energieffektivitet, systemløsninger og klimatilpasning.

Loven skal derfor bidrage til at sikre et stærkt fokus på at fremme forskning, udvikling og anvendelse af klimarelaterede løsninger, så de stærke danske kompetencer videreudvikles, og Danmark også i fremtiden bidrager til at løse den globale klimaudfordring på en måde, hvor der samtidig skabes grønne arbejdspladser og eksport.

6. Danmark skal være drivkraft i en international klimapolitik, der gavner rige som fattige.

Klimaloven skal fastslå, at klima skal være en af hovedprioriteterne i Danmarks udenrigspolitik. Blandt de centrale indsatser skal være et helhjertet forsøg på at skærpe EU’s klimamålsætning for 2030, så den kommer i overensstemmelse med 1,5 graders-målet.

Danmark skal også arbejde for, at så mange som muligt af verdens lande øger ambitionerne i deres nationale klimaplaner, som skal afleveres i 2020, og for at EU og andre rige lande lever op til forpligtelsen fra klimatopmødet i København samt Paris-aftalen om en øget støtte til ulandene. Herunder at levere 100 mia. dollars i international klimafinansiering om året fra 2020, vel at mærke uden at det leder til mindre dansk støtte til andre vigtige udviklingsformål.

En ny klimalov vil alt i alt være afgørende for at sikre, at Danmark leverer en dedikeret og sammenhængende indsats for at indfri de nødvendige mål i Paris-aftalen:

Hvor øgede midler til forskning understøtter de progressive entreprenører, der er med at skabe morgendagens bæredygtige teknologier og samarbejdsformer.

Hvor virksomheder sammen med forskningsverdenen bidrager med viden og teknologi, der kan gøre os uafhængige af fossile brændsler og accelerere den grønne omstilling, og hvor de indretter deres egen produktion og drift, så påvirkningen af klimaet bliver minimal.

Hvor finansinstitutioner er med til at sikre, at de globale pengestrømme ikke blot bevæger sig i retning af de højeste og hurtigste afkast, men at der investeres konstruktivt og – frem for alt – ansvarligt. Ikke i nye olieboringer – men i vindmøller!

Hvor civilsamfundet leverer viden og ikke mindst kreative bud på, hvordan vi indretter vores samfund under de nye betingelser, vi kommer til at leve under i fremtiden.

Hvor landbruget bliver mindre klimabelastende gennem nye produktionsformer og afgrøder.

Hvor Danmark øger sit internationale klimaengagement og bidrager med øget støtte og viden til fattige og sårbare lande, som allerede er hårdt ramt. Lande, der kæmper med den grønne omstilling, klimatilpasning og udfordringer fra truende, klimarelaterede katastrofer.

Og hvor vi, kort sagt, sætter ind på alle de områder i det danske samfund, så vi løfter i flok for at give en beboelig planet – med økosystemer i balance – videre til kommende generationer.