Sådan har Tyrkiet håndteret 3,6 millioner syriske flygtninge

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Som mangeårig kommentator om tyrkiske forhold, hvor jeg ofte har indtaget en kritisk indstilling, var jeg overrasket over at blive inviteret af EU-delegationen i Tyrkiet til at deltage i et pressebesøg til nogle projekter i Istanbul og Gaziantep i det sydøstlige Tyrkiet for at se, hvordan EU har håndteret 3 mia. euro i bistand til syriske flygtninge i Tyrkiet. Men først lidt baggrund.

Med udbruddet af borgerkrigen i Syrien i 2011 flygtede et stigende antal syrere til Tyrkiet og andre nabolande, således at der nu er 3,6 millioner registrerede syriske flygtninge i Tyrkiet. Derudover er der 300.000-400.000, som ikke er registreret, såvel som mere end 400.000 ikkesyriske flygtninge, hovedsagelig fra Irak, Afghanistan og Iran. Tyrkiet er således vært for verdens største flygtningebefolkning.

Der var en tilsvarende stigning i antallet af asylsøgere i Europa, der toppede med 1,3 millioner i 2015. En del kom fra Syrien, Afghanistan og Irak med Tyskland som deres primære mål.

I oktober 2015 skyndte den tyske kansler Angela Merkel sig til Istanbul for at sætte en prop i hullet og tilbød præsident Erdogan både 3 mia. euro i bistand og en genoplivelse af Tyrkiets tiltrædelsesproces til EU.

Som præsident Erdogans rådgiver Burhan Kuzu bagefter tweetede: »EU har endelig fattet Tyrkiets budskab og åbnet tegnebogen. Hvad sagde vi? Vi vil åbne vores grænser og slippe alle de syriske flygtninge løs.«

Efterfølgende tilbød EU yderligere 3 mia. euro for at få standset flygtningestrømmen og har lanceret et storslået program til gavn for syriske flygtninge i Tyrkiet.

I forbindelse med den første tranche på 3 mia. euro (22 mia. kr.) er der tale om 72 projekter, der involverer både FN-organisationer som WHO, UNICEF, UNDP, World Food Programme, World Bank og UN Women og internationale NGO’er såsom Médecins du Monde, Dansk Flygtningehjælp og Save the Children. Fra tyrkisk side deltager Undervisningsministeriet, Sundhedsministeriet og TOBB (Forbund af handelskamre og børser).

Geografisk findes projekterne i 38 byer, herunder storbyerne Istanbul, Izmir og Ankara, men hovedsageligt i provinser i det sydøstlige Tyrkiet. Når det drejer sig om humanitær bistand, lægges hovedvægten på opfyldelse af basale behov som mad, husly og sundhed, men med hensyn til udviklingsbistand er vægten lagt på uddannelse, sundhed og socioøkonomisk støtte.

På det første område hedder det største projekt ESSN (Emergency Social Safety Net), hvor der er bevilget 990 mio. euro ud af 1,4 mia. euro. Registrerede flygtninge får et betalingskort, der gør det muligt at hæve 120 tyrkiske lira (omkring 100 kr.) om måneden fra en hæveautomat eller som betaling i en butik for at dække deres behov. Omkring 1,3 millioner flygtninge er dækket af denne ordning.

Når det drejer sig om udviklingshjælp, går en halvdel af budgettet på 1,6 mia. euro til uddannelse. Undervisningsministeriet får 300 mio. euro (2,2 mia. kr.) til at dække uddannelse for næsten en halv million børn. En tysk udviklingsbank har fået bevilget 405 mio. euro (3 mia. kr.) til at bygge og udstyre nye skoler i provinser med et stort antal af flygtninge.

Når det drejer sig om sundhed, har Sundhedsministeriet fået tildelt 300 mio. euro til den primære sundhedssektor til gavn for to millioner mennesker. Europarådets Udviklingsbank har kontraheret til at bygge et sygehus med 300 sengepladser, og Frankrig bygger et sygehus med 250 sengepladser.

Det var her, jeg kom ind i billedet. Besøget varede tre dage, og første dag, sammen med 11 kolleger fra andre EU-lande, besøgte vi et sundhedscenter for flygtninge i Esenyurt i Istanbul. Lægerne og sygeplejersker på centret kom fra Syrien, og centret var veludstyret med en række faciliteter, herunder en skadestue, røntgen og en fødselsklinik. Siden det startede i juni, har centret behandlet mellem 180 og 250 patienter om dagen. Målet er at oprette 178 af disse centre, som kan ansætte 3.000 syriske læger og sygeplejersker som en del af landets sundhedssektor.

Anden dag besøgte vi et sundhedscenter i Gaziantep, der træner syriske læger og sygeplejersker. Samtidig fremmer det kommunikationen mellem lægerne og patienter, at de kan tale samme sprog (arabisk).

Gaziantep er en gammel by i det sydøstlige Tyrkiet, som er kendt som en kommerciel by og industricenter, hvor 1.250 syriske firmaer er registreret i handelskammeret.

Byens tekniske højskole, som er støttet af UNDP, tilbyder 28 forskellige kurser inden for f.eks. computerreparation, bogføring, malerarbejde, metalarbejde, tekstilproduktion, emballage og eksport. Der er nu 226 under uddannelse, 190 fra Syrien og 36 tyrkere, hvoraf 83 er kvinder: 63 syrere og 20 tyrkere. Vi besøgte også to syriskejede fabrikker: en tæppefabrik og en, der laver højteknologiske indpakningsmaskiner til snacks.

Siden 2011 har syrere etableret næsten 7.000 virksomheder i Tyrkiet, der beskæftiger 100.000. I den anden ende af skalaen arbejder 750.000-950.000 i den uformelle sektor, de fleste i lavtlønsarbejde inden for landbrug, konstruktion eller i tekstilindustrien.

Turens højdepunkt var et besøg til et kvindecenter i Gaziantep, drevet af UN Women.

Centret tager imod 400 kvinder hver dag, de fleste fra Syrien, men også nogle fra Tyrkiet, Iran, Afghanistan og Irak, og giver sprogundervisning i tyrkisk samt træning, der gør det muligt for dem at blive selverhvervende. 75-80 kvinder får også psykosocial støtte. Da mange står alene med deres børn, er der et legerum for 60 børn. Flere af dem fortalte os om, hvordan de havde fået den selvtillid og færdigheder til at kunne genopbygge deres liv.

Efter den første dag stillede en polsk kollega mig et ledende spørgsmål: »Besøger vi en Potemkin-landsby?« Det er et lidt vanskeligt spørgsmål at besvare, men der er ingen tvivl om, at vi blev vist vellykkede projekter. En rapport fra European Court of Auditors (EU’s statsrevisorer) konkluderer, at støtten har været nyttig, men at der er plads til forbedringer. For eksempel nævner rapporten »det udfordrende operationsmiljø« for ngo’er, og hvordan de tyrkiske myndigheder stiller hindringer i vejen. For eksempel blev den US-baserede Mercy Corps i marts 2017 tvunget til at indstille sin bistand i Tyrkiet, og Dansk Flygtningehjælp har fået en bøde for at beskæftige syrere uden en arbejdstilladelse.

På uddannelsesområdet ser projektet ud til at være en succes, da mere end 600.000 syriske børn går i skole enten i statsskolerne eller i midlertidige uddannelsescentre, hvor børnene undervises på arabisk, men også får sprogundervisning i tyrkisk.

Dog er der underliggende spændinger mellem tyrkere og syriske flygtninge, der forstærkes af den økonomiske krise i Tyrkiet. Mere end 80 pct. af de syriske flygtninge har sagt, at de gerne vil blive i Tyrkiet, men ifølge en undersøgelse ser 86 pct. af tyrkerne gerne, at de tager tilbage til Syrien.

I januar udkom en rapport fra International Crisis Group, der gjorde rede for den stigende fjendtlighed mod de nyankomne. Samtidig er værtslandets gæstfrihed ved at blive erstattet af compassion fatigue (medlidenhedstræthed). Men kriminaliteten blandt syriske flygtninge er meget lav – 1,32 pct. mellem 2014 og 2017, der meget vel kan skyldes Tyrkiets faste holdning: Kriminelle syrere bliver udvist.

I oktober udkom en undersøgelse lavet af Istanbul Political Research Institute, der interviewede 25 tyrkere i Istanbul. Deres syn på syriske flygtninge er ikke ret meget anderledes end de bekymringer, som mange europæere giver udtryk for. Nemlig at de skulle lære tyrkisk, de er en byrde for økonomien, de interviewede føler sig fremmede i eget land, børnene bliver farlige og kriminelle, når de bliver voksne, kulturelt er de anderledes, og de skulle tage hjem med deres familier.

Mikkel Andersson og Niels Jespersen gør i bogen ”Eksperimentet, der slog fejl” op med 35 års fejlslagen indvandringspolitik og foreslår et stop for spontan asylansøgning og familiesammenføring i Danmark. I stedet for skal ressourcer omfordeles til hjælp i nærområderne. Det kan godt være, man kan drage nytte af de erfaringer, EU har gjort, i forbindelse med dette storslåede projekt.