Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Sådan styrkes tilsynet med hvidvaskreglerne

Ovenpå hvidvaskskandalen bør et hurtigtarbejdende udvalg kigge på, om ikke en opsplitning af Finanstilsynet er vejen frem for at styre tilsynet med hvidvask og forbrugerbeskyttelse.

Tegning: Rasmus Sand Høyer

Hvidvasksagen i Danske Bank er på alle måder en skandale. Alt tyder på, at omfanget af hvidvask via Danske Banks filial i Estland er ubegribeligt stort. Måske den mest omfattende hvidvaskhændelse globalt set. Nogensinde. At dette har kunnet foregå i Danmarks største finansielle koncern, er yderst kritisabelt.

Danske Bank var – bortset fra denne sag – på imponerende vis tilbage igen efter finanskrisen, hvor bankens udfordringer var så grelle, at f.eks. Bankpakke 1 skulle »ses i lyset af Danske Banks position«, som Rangvid-udvalget konkluderede. Danske Bank tjener igen tilstrækkeligt mange penge (og en virksomhed skal altså tjene penge for, at den kan overleve), og har styrket sin kapitalmæssige position.

Hvidvasksagen sætter Danmarks største finansielle koncern under markant pres. Hvad udgangen på hvidvasksagen bliver, er for tidligt at spå om. Men udgangen bliver under alle omstændigheder ikke god. Myndigheder i både indland og udland undersøger banken. Man må regne med gedigne bøder, potentielt straffesager. På de finansielle markeder stiger prisen på forsikring mod bankens konkurs. Danske Bank overlever, men det er en stækket bank, der kommer ud på den anden side.

Denne artikel handler om, hvordan tilsynet med bankers overholdelse af reglerne om hvidvask (og anden finansiel lovgivning) kan styrkes. Inden vi vender os mod dette, skal én ting slås fast: Det er til enhver tid en banks ledelse – først og fremmest bestyrelse og direktion – der er ansvarlige for en banks (og en hvilken som helst anden virksomheds) drift.

I forbindelse med finanskrisen blev dette forhold vigtigt at gentage. Man hørte argumenter om, at når Finanstilsynet ikke gjorde indsigelser mod en given praksis, måtte denne praksis være o.k. Dette er en fejlslutning. En situation, hvor Finanstilsynet eventuelt har overset visse forhold i en bank, fritager på ingen måde bankens ledelse for ansvar. Således også i sagen om hvidvask i Danske Bank. Selv hvis Finanstilsynet burde have ageret anderledes, er ansvaret for hvidvask helt og alene beroende i bankens ledelse.

Det faktum, at ansvaret for en virksomheds drift påhviler virksomhedens ledelse, betyder naturligvis ikke, at Finanstilsynet ikke også har et ansvar. Som Rangvid-udvalget skriver på side 162 i sin rapport: »Det finansielle tilsyn spiller en vigtig rolle for samfundsøkonomien. Et effektivt finansielt tilsyn medvirker til at skabe tryghed for indskydere og investorer og bidrager til finansiel stabilitet.« Det er vigtigt, hvordan Finanstilsynet agerer, er indrettet, og hvad dets opgaver er.

Man skal være påpasselig med at konkludere, hvorledes Finanstilsynet kunne og burde have ageret anderledes i sagen om hvidvask i Danske Bank. Det er nemt at være bagklog og at have skråsikre holdninger, efter tingene er sket. Det er derfor ikke mit ærinde. Omvendt er det eneste fornuftige efter en så omfattende skandale at overveje, om ting kan gøres bedre. Det er mit ærinde.

Danmark har et såkaldt enhedstilsyn. Det betyder, at det er den samme institution – Finanstilsynet – der holder tilsyn med alle former for finansielle virksomheder i Danmark.

Finanstilsynet har tre hovedopgaver. For det første holdes tilsyn med de finansielle virksomheders overholdelse af krav om kapital, likviditet, god selskabsledelse, rapportering, risikostyring, osv. for alle typer finansielle virksomheder, dvs. både kreditinstitutter, forsikringsselskaber og pensionskasser, investeringsforeninger mv. For det andet varetages tilsynet med de finansielle markeder. For det tredje varetager Finanstilsynet tilsyn med hvidvask, forbrugertilsyn osv. Det er en stor mundfuld.

Enhedstilsynet (Finanstilsynet) blev dannet i 1988 i forbindelse med sammenslutningen af Bank- og Sparekassetilsynet og Forsikringstilsynet. Finanstilsynet fejrer således 30-års jubilæum i år. I 1990 indgik yderligere Realkredittilsynet i Finanstilsynet.

Baggrunden for at tilsynet med alt blev samlet i én enhed var, at der eksisterer finansielle koncerner i Danmark, der har aktiviteter, der dækker både bank-, pensions-, og forsikringsvirksomhed, som rådgiver forbrugere, og som handler på de finansielle markeder. Dvs. virksomheder, der strækker sig over alle tre områder, som tilsynet dækker. Tanken var, at når finansielle koncerner dækker alle områder af det finansielle system, bør Finanstilsynet ligeledes dække alle områder.

Måske vi i lyset af Danske Bank-skandalen burde lade os inspirere af gode tanker tænkt omkring os?

I løbet af de 30 år, der er gået siden Finanstilsynets oprettelse, har det finansielle system undergået endog dramatiske forandringer. Det afspejler sig også i Finanstilsynets omfang. Hvor Finanstilsynet for omkring 10 år siden havde ca. 200 ansatte, har tilsynet i dag over 400. Perioden siden Finanstilsynets oprettelse har samtidig været præget af mindst to begivenheder, der markant har svækket tilliden til den finansielle sektor: finanskrisen i 2008 samt aktuelt hvidvaskskandalen. En finanskrise og en hvidvaskskandale senere virker det betimeligt at markere 30-års jubilæet med en genovervejelse, om vi har den rigtige struktur.

Den aktuelle hvidvasksag afslører et markant behov for styrkelsen af tilsynet med virksomheders overholdelse af hvidvasklovgivningen. Det kan man gøre ved at give Finanstilsynet flere penge. Det har været vejen fulgt indtil nu.

Jeg vil argumentere for, at man i stedet tænker ud af boksen og lader sig inspirere af udlandet. Storbritannien er i denne problemstilling værd at studere. Storbritannien blev ligesom Danmark hårdt ramt af den finansielle krise. Det førte til et kritisk syn på indretningen af tilsynet med den finansielle sektor. Resultatet blev, at det britiske tilsyn med kreditinstitutioner blev delt i to enheder. Det ene (Prudential Regulation Authority, PRA) holder tilsyn med virksomheders overholdelse af kapital- og likviditetskrav osv. Denne er placeret under Bank of England (den britiske centralbank). Det anden område – tilsyn med hvidvask, forbrugerbeskyttelse osv. – ligger i det såkaldte Financial Conduct Authority, FCA. Der er meget fornuft i denne opdeling. PRA holder så at sige øje med, om banker er levedygtige. FCA holder så at sige øje med, at levedygtige banker opfører sig ordentligt.

Mit forslag er, at det analyseres, om man kan styrke tilsynet med ikke mindst hvidvask, men også forbrugerbeskyttelse o.l., ved at udskille tilsynet med kapital og likviditet fra Finanstilsynet til Nationalbanken, så Finanstilsynet kan koncentrere kræfterne om tilsyn med hvidvask, forbrugerbeskyttelse osv.

Man kunne i samme ombæring give det reviderede tilsyn et nyt navn, så der signaleres, at tilsyn med hvidvask og andet styrkes. En oversat version af Financial Conduct Authority kunne være en inspiration.

I dag skal Finanstilsynet holde øje med ”alt”. Frygten er, at denne struktur medfører, at der ikke er tilstrækkelig fokus på visse områder, simpelthen da det er svært at holde øje med ”alt”. Min hypotese er, at ved at indsnævre og koncentrere opgaver bliver fokus styrket på de udpegede opgaver.

Tilsynsstrukturen i eurozonen følger samme struktur som i Storbritannien. Tilsyn med, at banker overlever, hører under det fælles tilsyn i Det Europæiske Centralbank, mens tilsyn med hvidvask, forbrugerbeskyttelse osv. ligger under de nationale tilsynsmyndigheder. Måske vi i lyset af Danske Bank-skandalen burde lade os inspirere af gode tanker tænkt omkring os?

Det hurtige argument mod en revideret struktur for tilsynet er, at Danmark er et lille land, så en opdeling af tilsynet medfører for små enheder. Hertil må man indvende, at Nationalbanken, der allerede eksisterer i dag, er en stor organisation, som blandt andet har ansvaret for den finansielle stabilitet i Danmark, og som har nogle komparative fordele mht. analyser af tekniske forhold såsom kapital og likviditet. Ved uddelegering af dele af det finansielle tilsyn til Nationalbanken vil man derfor stadig have tilstrækkelig kompetence både med hensyn til tilsyn med kapital og likviditet samt hvidvask osv.

Et forslag om en styrkelse af tilsynet med ikke mindst hvidvask via en fokusering af tilsynets rolle herpå og udskilning af tilsyn med kapital og likviditet til Nationalbanken kræver selvsagt yderligere grundige analyser. Der er flere forhold, som jeg ikke adresserer her, men som der må tages stilling til, herunder ikke mindst hvordan tilsyn med finansielle markeder samt forsikring og pension skal tilrettelægges i en sådan ny struktur.

Tanken om en opsplitning af Finanstilsynet har tidligere været kort drøftet i det såkaldte Udvalg om Struktur for Finansielt Tilsyn i Danmark, der blev nedsat i 2010. Udvalget færdiggjorde aldrig dette arbejde, da dets opgave undervejs blev omdefineret til at fastlægge rammerne for Det Systemiske Risikoråd. Den aktuelle hvidvasksag har aktualiseret behovet for at tage dette arbejde op til grundig overvejelse. Et hurtigtarbejdende udvalg kunne være en passende vej frem.

Jesper Rangvid er professor på CBS og tidligere formand for Udvalget om finanskrisens årsager og konsekvenser, i dag kaldet ”Rangvid-udvalget”.


Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Har du nogensinde hørt om den 5.500 kvm store atombunker i Rold Skov?

Casper Hedegaard
Et stenkast fra den gamle hovedvej mellem Aarhus og Aalborg ligger atombunkeranlægget REGAN-Vest. Hemmeligholdt for danskerne i 44 år, og gemt væk 60 meter under jorden i periferien af Rold Skov. I forrige uge havde jeg inviteret Martin Lidegaard med ud og besøge anlægget, og den oplevelse vil jeg gerne dele med jer.

Blog: Arctic Circle - Kina gør krav på arktis

Nauja Lynge
Som sædvanlig glimter fraværet af kritiske røster ved Arctic Circle-konference.

Blog: Har EU været tæt på at sejre sig ihjel?

Casper Hedegaard
Meningsmålinger viser, at tilslutningen til EU er den største i mange år. For få år siden var situationen en helt anden, hvor opbakningen vaklede, og tilliden til det europæiske fællesskab kunne ligge på et lille sted. Har vi i virkeligheden stået i EU’s midtlivskrise, hvor de trygge og forudsigelige rammer gjorde projektet for usynligt og folkefjernt?
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her