Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Giv borgerne og de offentligt ansatte magten tilbage

Skal Danmark lovgive eller satse på dannelse, når det gælder udviklingen af det gode samfund?

Kan det virkelig passe, at politikerne på Christiansborg med lov og magt skal styre og regulere borgernes og de offentlig ansattes adfærd helt ned på det personlige møde imellem to mennesker? Tegning: Rasmus Sand Høyer

Jeg må indrømme, at det glæder mig, hver eneste gang en højtstående eller myndig person i dette land tør tage bladet fra munden og ytre sig frit om sine holdninger til de beslutninger, der træffes af politikerne på Christiansborg.

Som tidligere ansat i en af landets velfærdsinstitutioner igennem 12 år har jeg været vidne til en larmende og helt igennem mistænkelig stilhed (i et demokratisk perspektiv) fra mine ledere, når politikerne igen og igen indførte reformer og tiltag, som alle på nær dem på taburetterne kunne se hverken ville få den tilsigtede virkning eller nogen hensigtsmæssig effekt.

Men på det seneste har nogen heldigvis turdet bruge deres grundlovssikrede ytringsfrihed og helt offentligt kritisere, når de som professionelle fagpersoner oplever, at politikernes beslutninger virker både uhensigtsmæssige og direkte forkerte. For eksempel i forbindelse med sundhedsplatformen, som blev forhastet igennem (af nogen med økonomiske (egen)interesser), og som må siges at være noget af en katastrofe.

Senest hørte jeg en borgmester, Steen Christiansen, kalde regeringens seneste forsøg på at disciplinere og regulere borgeres adfærd igennem en ny lov, som skal tvinge folk til at give hånd, når de får dansk statsborgerskab, »helt ude i hampen«.

Borgmesteren mener, at kravet om et håndtryk er i strid med vores personlige frihed, og han sagde endda på nationalt tv, at han hellere ville lade sig spærre inde end lade en lov bestemme, hvad der skal ske imellem ham og et andet menneske. Stærkt!

Politikerne kan slet ikke få øje på andre midler end regler og love, og derfor fortsætter de ufortrødent derudad med deres regelrytteri.

Efterfølgende udtalte Inger Støjberg i et interview, at en borgmester naturligvis til enhver tid måtte følge regeringens kurs, og at dette derfor aldrig kunne blive et problem.

Nu er det næste spørgsmål så, om borgmestre, der nægter at udøve denne nye håndtrykspraksis, kan risikere fængsel eller bødestraf, og om solidariske rigmænd eller advokater med kærlighed til den personlige frihed vil stille sig til rådighed i kampen mod den øgede politiske styring. Og hvordan politikerne i så fald vil håndtere dette?

Dette skal på ingen måde handle om hele integrationsproblematikken. Mit ærinde handler om at sætte lys på den helt ekstreme udvikling inden for politikernes forsøg på at disciplinere og regulere borgerne og offentligt ansattes adfærd, som i mine øjne er blevet mere og mere desperat og udtalt, og som foregår på en usmagelig, fordømmende og ikkedemokratisk måde uden respekt for hverken personlighed, faglighed eller mangfoldighed.

Den politiske regulerings- og disciplineringskurs, der har ført til højere krav om dokumentation, systemisk og målstyret ledelse samt kvalitetsrapporter med fokus på strategiudvikling og alt det, der hører new public mannagement og instrumentalisering til, har medført et øget bureaukrati i hele den offentlige sektor. I Produktivitetskommissionen blev denne udvikling i 2013 beskrevet som yderst negativ, og de politiske ambitioner om at reducere bureaukratiet er ifølge diverse kampagner og reformer så sandelig også til stede.

Desværre ser det bare ud, som om at politikerne slet ikke kan få øje på andre midler til at udbrede kulturel og social kapital og civil lydighed end gennem regler og love, og derfor fortsætter de ufortrødent derudad med deres regelrytteri.

I mine øjne er der to problemer med at disciplinere og regulere borgerne og de offentligt ansattes adfærd gennem flere og flere regler og love. Det ene er, at det er enormt udemokratisk og ikkeliberalt, og det andet er, at vi mennesker ikke alle sammen er rationelle og egenrådige, hvilket den behavioristiske pædagogik, som ligger bag lovgivningsregimet, bygger på.

Jeg vil derfor slå et slag for, at vi får begrebet dannelse tilbage på samfundets dagsorden.

Den danske folkeskole var engang en af landets vigtigste dannelsesinstitutioner. Der var ikke kun faglige mål, men faktisk et overordnet dannelsesorienteret formål, som lærerne skulle orientere sig med udgangspunkt i, når de planlagde, udførte og evaluerede deres undervisning.

Formålsparagraffen findes stadig, men i forlængelse af den politiske ambition om at lave verdens bedste skole for at sikre Danmarks position i den globale økonomi har fokus de seneste 10 år entydigt været rettet mod fagligheden. Og den er også vigtig i en skole, men desværre er det gået ud over dannelsen. Lærerne har ikke længere tid til at opdrage, og derfor kommer også deres rolle til at handle om, hvorvidt og hvordan elevernes adfærd kan reguleres igennem forskellige ledelsesteknikker og evalueringsredskaber, som alle har disciplinering som deres ypperste mål.

Vi lever i et liberalt demokrati, men der findes da ikke noget mindre liberalt eller demokratisk end et lovgivningsregime.

Problemet er bare, at disciplineringens principper kræver den konstante tilstedeværelse af en autoritet. Mennesker, der er opdraget gennem ydre frygt frem for en indre moral, vil kun opføre sig ”civiliseret”, når det er overvåget. Det er spiralen uden ende. Da Danmark faktisk er et frit og demokratisk land med en lang tradition for en høj grad af gensidig tillid og respekt, burde vi måske interessere os lidt mere for, hvordan denne form for ”indre” opdragelse rent faktisk lod sig gøre engang.

Mit bud er, at vi tidligere betragtede mennesker som mennesker (som hverken rationelle eller forudsigelige) og ikke mindst velfærdsstaten som en gave til samfundets borgere. I velfærdsstatens institutioner levede og åndede de værdier og normer, der skulle være fremtidens brændstof, nemlig humanisme, demokrati, ligeværd, solidaritet og respekten for det enkelte menneske. De professionelle i velfærdsinstitutionernes rolle var at nære og udbrede disse værdier, så de blev til en del af kommende generationers indre moralske kompas. Alle disse bløde, brede og lidt ukontrollerbare værdier er for længst hældt ud med badevandet. De professionelle skal ikke længere udøve deres profession med udgangspunkt i deres tilegnede viden om mennesket og overordnede filosofiske værdier. De skal i stedet følge ovenfra dikterede kontrollerbare og målbare programmer – og efterleve alt det, der kan formuleres i korte sætninger, evalueres på en effektiv måde, formuleres som præstationer og danne værdi i konkurrencestaten. Og hvis ikke de gør det, får det konsekvenser.

Som Inger Støjberg så tydeligt sagde i interviewet vedrørende det krævede håndtryk, så skal borgmestre og derved (må man gå ud fra) også andre offentligt ansatte og ledere følge regeringens kurs og efterleve lovgivningen.

Kan det virkelig passe, at politikerne på Christiansborg med lov og magt skal styre og regulere borgernes og de offentligt ansattes adfærd helt ned på det personlige møde imellem to mennesker? Skal politikere beskæftige sig med, hvem der giver hånd til hvem, og hvordan arbejdet ude i velfærdsinstitutionerne udføres? Burde de ikke nøjes med at udstikke de overordnede mål, værdier og idealer for vores samfund og så lade de professionelle udføre det arbejde, de er uddannet til? Ligesom gode ledere gør overalt i landets private virksomheder.

Tænk lige over det. Vi lever i et liberalt demokrati, men der findes da ikke noget mindre liberalt eller demokratisk end et lovgivningsregime. Nej. Lad os satse på at danne frem for at lovgive. Giv borgerne og de offentlig ansatte magten tilbage.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Jarlov og Dybvad: Til kamp mod bøvl for milliarder
Rasmus Jarlov, Karsten Dybvad
Regeringen har et ambitiøst mål om at reducere erhvervslivets byrder med 4 mia. kr. frem mod 2020. Der er gjort meget på området, og der er netto fjernet byrder for 1,3 mia. kr. ved udgangen af 2017.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: DR kan ”næsten være lige meget”

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.’s besparelser.

Blog: Skattesnyd koster for os alle

Gitte Seeberg
Hvad enten det drejer sig om kreative løsninger inden for leasing eller inden for eksportgodtgørelse, er roden til alt ondt den værdibaserede registreringsafgift, som vi kender i dag. Det er den, der muliggør, at svindel kan lade sig gøre.

Amerikansk kommentator: Den israelsk-palæstinensiske fredsproces er død

David Ignatius

kommentator, The Washington Post

At tale om palæstinensiske rettigheder nu om dage vækker foragt eller udløser blot en gaben. Palæstinenserne er gårsdagens problem. Selv araberne er trætte af deres stejle krav.
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her