Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Historisk valg i Sverige

Hvorfor kommer oprøret fra befolkningen mod “den politiske korrekthed” og de mange stemmer på Sverigedemokraterne netop nu?

Artiklens øverste billede
Der er flere årsager til, at de gamle partier i årtier har været modstandere af såvel stramninger af udlændingepolitikken som at samarbejde med Sverigedemokraterne.Tegning: Rasmus Sand Høyer

Meget tyder på, at valget til den svenske rigsdag den 9. september bliver historisk. Ifølge de seneste meningsmålinger står det indvandrerkritiske Sverigedemokraterrne til at gå fra 13 pct. af stemmerne ved det seneste valg i 2014 til ca. 19-20 pct. af stemmerne på søndag. Samtidig står Socialdemokraterne med en tilbagegang fra 31 pct. i 2014 til kun ca. 25 pct. af stemmerne til at få det dårligste valg nogensinde i hele den svenske parlamentarismes historie (siden 1911). Og også det store gamle borgerlige parti Moderaterne vil ifølge meningsmålingerne gå markant tilbage, fra 23 pct. i 2014 til ca. 17 pct.

Hovedårsagen er, at alle de traditionelle partier, både Venstrepartiet på den yderste venstrefløj, De Grønne, Socialdemokraterne og de fire gamle borgerlige partier (inklusive Moderaterne), i årtier har været modstandere af en stram udlændingepolitik. Kun i de allerseneste år (siden seneste valg i 2014 og den europæiske flygtninge- og migrantkrise i 2015) er nogle af dem begyndt at gå ind for at gennemføre visse stramninger. Ellers har ønsket om at begrænse tilstrømningen af udlændinge til Sverige været fuldstændig overladt til Sverigedemokraterne.

Det er det, som mange af de svenske vælgere nu reagerer på ved at gå over til dette parti, hvor de kan være sikre på at få “den rene vare”.

Det er det, som mange af de svenske vælgere nu reagerer på ved at gå over til dette parti, hvor de kan være sikre på at få “den rene vare”.

Der er flere årsager til, at de gamle partier i årtier har været modstandere af såvel stramninger af udlændingepolitikken som at samarbejde med Sverigedemokraterne. En af dem er, at Sverigedemokraterne, da partiet blev stiftet i 1988, i vid udstrækning havde udspring i nynazistiske og andre højreekstremistiske kredse (i modsætning til f.eks. Fremskridtspartiet i Norge og Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti herhjemme). Opfattelsen af Sverigedemokraterne som et højreekstremistisk og racistisk parti har hængt ved blandt mange svenske politikere fra de gamle partier helt frem til i dag, selv om Sverigedemokraterne gennem de seneste ca. 10 år er blevet omskabt til et “normalt” indvandrerkritisk parti, som i dag tåler sammenligning med de øvrige indvandrerkritiske partier i de skandinaviske parlamenter.

En anden årsag er Socialdemokraternes mangeårige store dominans i svensk politik. Det socialdemokratiske parti i Sverige stod langt op i tiden meget stærkere end det danske søsterparti. Partiet havde statsministerposten i Sverige uafbrudt i hele perioden 1936-1976. Og siden 1976 har man også haft socialdemokratiske statsministre størstedelen af tiden, ca. 25 af 42 år. I Sverige har socialdemokraternes tankegang derfor haft langt større indflydelse i hele samfundet og dermed også på de øvrige partiers tilgang til tingene end de danske socialdemokraters.

Endelig er en tredje årsag, at den mere end 200 år gamle svenske tradition for neutralitet og den lange tradition for alliancefrihed i fredstid også har haft indflydelse på udlændingepolitikken. Eksempelvis talte de svenske politikere under hele Den Kolde Krig for, at man skulle balancere mellem blokkene og tage særligt hensyn til tredjelande og tredjeverdenslande i Asien, Afrika mv. og gøre en speciel indsats for at hjælpe netop disse lande og deres befolkninger. Dette fik stor betydning for såvel politikernes som befolkningens holdning til mennesker fra fjerne egne og fremmede kulturer generelt og dermed for ønsket om at føre en åben, tolerant og humanistisk udlændingepolitik.

Men hvorfor kommer oprøret fra befolkningen mod “den politiske korrekthed” og de mange stemmer på Sverigedemokraterne så netop nu?

Man må forudse nogle temmelig lange og vanskelige regeringsforhandlinger.

Der er flere grunde. En væsentlig del af forklaringen er flygtninge- og migrantkrisen i 2015, hvor Sverige modtog væsentligt flere udlændinge end de fleste andre europæiske lande. Men en anden væsentlig grund er, at mange af de gamle svenske partier, selv om de selv er begyndt at gå ind for udlændingestramninger, fortsat ønsker at holde Sveridemokraterne uden for al indflydelse. I protest mod de fleste af de øvrige partiers fortsatte behandling af Sverigedemokraterne som paria vælger mange svenskere at gå over til netop dette parti. Mange nyere historiske erfaringer fra en række forskellige europæiske lande viser, at hvis de øvrige partier forsøger at skamme et bestemt parti ud, reagerer en del vælgere ved i protest at stemme på det pågældende parti.

Men hvem er det så især, der går over til Sverigedemokraterne? Det er især mænd, og det har traditionelt ved de seneste to valg i 2010 og i 2014, hvor partiet fik hhv. 6 pct. og 13 pct. af stemmerne, især været vælgere i de mindre byer ude på landet (og især dem uden så meget uddannelse eller så høj en indtægt, som f.eks. synes, at udlændingene kommer og tager deres job). Og det er formentlig også navnlig blandt disse vælgere, at Sverigedemokraterne ved valget på søndag fortsat vil få mange stemmer.

Men i de seneste år er der også sket en ny udvikling, som begyndte at slå igennem ved valget i 2014, men som sandsynligvis vil slå endnu kraftigere igennem denne gang. Mens Sverigedemokraterne tidligere især fik mange stemmer i Skåne og i andre bestemte dele af landet, er partiet nu ved at udvikle sig til et parti, som får stemmer i hele Sverige. Ligeledes er der nu også mange flere forskellige typer vælgere, der stemmer på Sverigedemokraterne. Både mænd og kvinder. Både højtuddannede og vælgere uden ret meget eller slet ingen uddannelse. Og både højt- og lavtlønnede. Sverigedemokraterne er med andre ord for alvor ved at udvikle sig til et bredt folkeparti.

I dag tager partiet også vælgere fra mange flere forskellige af de gamle partier, end det gjorde tidligere. Tilbage ved valget i 2010 tog partiet især stemmer fra Moderaterne og Socialdemokraterne. Det er en af forklaringerne på, at det navnlig var i Skåne og Blekinge, at partiet fik stor tilslutning, da disse to regioner traditionelt er højborge for hhv. netop Moderaterne og Socialdemokraterne. Blandt andet, fordi Skåne har mange små selvstændige erhvervsdrivende, som plejer at stemme på det konservative parti Moderaterne, men som på grund af frygten for såvel de økonomiske som de kulturelle konsekvenser af indvandringen i højere grad er begyndt at stemme på Sverigedemokraterne. Og fordi Blekinge er et gammelt industriområde, hvor der traditionelt har været mange arbejdervælgere, men hvor en del nu føler sig truet af den udefrakommende arbejdskraft og derfor er gået fra Socialdemokraterne over til Sverigedemokraterne.

Men ved valget i 2014 begyndte Sverigedemokraterne også for alvor at få tilslutning i områder, som ellers i mange år har været højborge for forskellige af de øvrige gamle partier. For eksempel i det gamle landbrugsområde Halland, hvor mange tidligere har stemt på Centerpartiet (det gamle bondeparti), men hvor Sverigedemokraterne i 2014 for alvor begyndte at gøre indhug i landbofamiliernes stemmer. Og i det svenske “bibelbælte” i den centrale del af Småland, som traditionelt har været højborg for Kristdemokraterne, men hvor mange i 2014 begyndte at gå over til Sverigedemokraterne. Og disse nye tendenser vil uden tvivl blive endnu stærkere ved valget på søndag.

Hvad så med regeringsdannelsen efter valget? Man må forudse nogle temmelig lange og vanskelige regeringsforhandlinger. Årsagen er, at modstanden imod at samarbejde med Sverigedemokraterne, bl.a. af de tidligere nævnte historiske grunde, fortsat er intakt blandt en stor del af politikerne fra de fire gamle borgerlige partier. Hvis blot alle de fire partier var villige til at regne Sverigedemokraterne med til deres blok, ville der uden de store problemer kunne dannes en blå regering. Anderledes ser det ud, hvis de efter valget fortsat ikke ønsker at tælle Sverigedemokraternes mandater med. Så vil den røde blok være større end den blå. Og så vil man få en situation ligesom efter valget i 2014, hvor de rød-grønne endte med at danne regering, selv om der var blåt flertal i Riksdagen.

Problemet er, at de fire gamle borgerlige partier er splittede i deres syn på Sverigedemokraterne. Vi kan derfor se frem til en virkelig politisk gyser.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.