Vi kan stadig nå at forhindre den borgerlige tragedie

Folketingsvalget i 1975 endte som en af det borgerlige Danmarks største tragedier – men havde egentlig ikke behøvet at gøre det.

Valget havde givet et klart ikkesocialistisk flertal i Folketinget. Poul Hartling havde allerede sammensat en borgerlig firkløverregering, der var klar til at gå til dronningen på Amalienborg for at blive udnævnt.

Men i sidste øjeblik gik det galt. Fremskridtspartiet kunne alligevel ikke beslutte sig for, om man ønskede at støtte en borgerlig regering, og partiet truede med at føre økonomisk politik uden om den nye regering. Den manglende evne og vilje til samarbejde blandt de borgerlige partier betød, at Hartling måtte gå hjem, Anker Jørgensen blev statsminister, mens Danmark fik syv års socialdemokratisk styre lige mod den økonomiske afgrund.

Alt dette er mange år siden. Men nu, hvor en ny politisk sæson i Danmark går i gang, og vi skal have folketingsvalg inden for det næste år, er der alligevel god grund til at huske på historien fra 1975.

Vi er nemlig alvorligt bekymrede for, at det borgerlige Danmark endnu en gang risikerer at kaste statsministerposten og den politiske magt i hænderne på Socialdemokraterne og venstrefløjen – selv hvis valget ender med et borgerligt flertal igen.

Det hænger naturligvis sammen med de meldinger, der i de seneste uger og måneder er kommet fra Dansk Folkeparti. Partiet har således allerede snart mange gange sagt, at det – uanset valgets udfald – ønsker en dronningerunde efter næste folketingsvalg. Partiet hævder, at det ønsker at gå i regering med Venstre – men kun hvis en sådan regering fører al væsentlig politik alene med Socialdemokratiet.

Og bliver der mere end én dronningerunde, vil Dansk Folkeparti kun love at pege på Lars Løkke Rasmussen i den første. »Man kan ikke vide, hvordan tingene udvikler sig,« som Søren Espersen sagde i et interview i juli.

Nej, lige netop. Og det er derfor, det er så bekymrende, at DF er så forhippet på en dronningerunde. Begynder man på det, er alt i spil – og DF risikerer at spille magten i hænderne på Mette Frederiksen.

Det vil være skidt. Først og fremmest for Danmark og danskerne.

Der er mange, der har prøvet at tegne et billede af, at det borgerlige Danmark ikke har gennemført borgerlig politik, siden flertallet skiftede i 2015. Og der har bestemt også været skærmydsler undervejs – men vores samarbejde har ikke desto mindre resulteret i en lang liste over bundsolide, borgerlige resultater:

Vi fire blå partier har i fællesskab siden 2015 sænket skatter og afgifter for borgere og virksomheder med mere end 23 milliarder kroner. Sænket skatten på arbejde. Sænket og fjernet afgifter på dagligvarer. Sænket afgifter på biler. På el. Fjernet pso-afgiften – en af de største erhvervsskattelettelser nogensinde. Gjort det billigere at køre over Storebælt. Vi har givet danskerne større frihed over deres egne husholdningsbudgetter og deres eget liv. Frihed til selv at bestemme, hvad de vil bruge pengene på.

Og det har vi kunnet, samtidig med at vi også har styrket sundhedsområdet – og givet flere midler til forsvaret.

Vi har også stået sammen om en skærpet indsats over for de kriminelle. Vi har forhøjet straffen for vold og voldtægt. For indbrudstyveri. Vi har lavet en bandepakke, der bl.a. har skærpet straffene for bandekriminalitet, og som har betydet flere forbrydere i fængsel. Vi har senest aftalt en helt ny indsats mod ungdomskriminalitet.

Det var også os, der efter fire år med SR-regeringens udlændingepolitik stod sammen om at få dæmmet op for asyltilstrømningen i 2015. Vi har gennemført markante indgreb både i forhold til asyl, permanent opholdstilladelse og dansk statsborgerskab. Og ikke mindst har vi indført integrationsydelsen. Indsatsen har virket. Antallet af asylansøgere er faldet fra over 21.000 i 2015 til kun 3.500 sidste år – det laveste i ni år. Senest har vi sammen taget et historisk opgør med ghettoerne.

Vi har sikret bedre muligheder for vækst og fremgang i landdistrikterne. Lempet planloven til gavn for både borgere og virksomheder. Vi har lavet en landbrugspakke, som sikrer arbejdspladser og indtægter i fødevareerhvervene. Vi har lavet et medieforlig, der beskærer Danmarks Radio med 20 pct.

Skal vi virkelig kaste det over styr, hvis vælgerne giver vores partier flertallet også efter næste valg? Det vil være dybt sørgeligt. Et tragisk svigt over for det borgerlige Danmark.

For er der mon nogen borgerlige, der inderst inde tror på, at en socialdemokratisk regering – eller en regering, der har givet Mette Frederiksen vetoret over sin politik – vil kunne levere tilsvarende resultater?

Hvor lang tid vil det kontanthjælpsloft og den integrationsydelse, vi i fællesskab har indført, og som har været med til at få tusindvis ud af kontanthjælpssystemet, mon holde, hvis Socialdemokratiet får magt over dem? Hvor lang tid vil der gå, før erhvervslivet skal have nye skatter og byrder som erstatning for dem, vi har befriet dem for? Hvor lang tid vil der gå, før planloven igen strammes, fødevaresektoren igen skal straffes, der igen skal indføres nye afgifter på varerne i supermarkedet, indkomstskatten forhøjes eller DR igen skal have flere penge?

Det er dejligt, at Socialdemokratiet – i hvert fald retorisk – har flyttet sig, når partiet taler om udlændingepolitik. Men stoler Dansk Folkeparti virkelig på, at Socialdemokratiet vil kunne stå distancen? Eller vil venstrefløjen – ligesom sidst S havde magten – presse partiet til lempelser og indrømmelser, som igen gør Danmark til en attraktiv asyldestination?

Dertil kommer en anden afgørende pointe: Hvis man skal være en troværdig regering, så er det også nødvendigt, at man har gjort sig tanker om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Hvordan skal vi sikre arbejdspladser og velstand til vores børn og børnebørn? Hvor skal indtægterne til at finansiere fremtidens velfærdssamfund komme fra?

I Liberal Alliance har vi fremlagt en detaljeret 2025-plan. Den tidligere V-regering fremlagde sin helhedsplan. Planer, som man kan være enig eller uenig i – men som udstikker en retning for Danmark.

Der er til gengæld ingen plan eller svar på spørgsmålene om Danmarks fremtid fra Socialdemokratiet i øjeblikket. Og det vil være et svigt af morgendagens Danmark, hvis de borgerlige partier kaster håndklædet i ringen og giver magten – eller vetoretten – til S.

For os i Liberal Alliance er det ikke noget selvstændigt mål at sidde i regering. Det afgørende for os har altid været, at der bliver ført borgerlig politik.

Det var derfor, LA i 00’erne bl.a. insisterede på nødvendigheden af borgerlige, økonomiske reformer – bl.a. en efterlønsreform. Selv om der skulle meget debat og overtalelse til, blev den faktisk til virkelighed i den første Løkke-regering. Sammen med andre reformer som bl.a. dagpengereformen har den været med til at sikre, at Danmark har fået titusindvis og titusindvis af flere beskæftigede og en øget velstand for danskerne på milliarder af kroner. Sikret, at Danmark og danskerne har noget at leve af.

Det vil altid være Liberal Alliances pejlemærke: at vi har en regering, der fører borgerlig politik. Og giver danskerne borgerlige partier flertallet også efter det kommende folketingsvalg, så skal det flertal efter vores opfattelse naturligvis også bruges til netop det: borgerlig politik.

Det kommer Liberal Alliance til at kæmpe benhårdt for. Det er stadig ikke for sent at forhindre en ny borgerlig tragedie.