Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Syv liberale dyder skal være et værdikompas

Ideologi er det modsatte af populisme. Ideologi er det modsatte af teknokrati. Og ideologi er ikke mindst det modsatte af ”nødvendighedens politik”.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

»Ideologi er noget bras.« Sådan sagde den konservative statsminister Poul Schlüter tilbage i begyndelsen af 80’erne. Jeg kunne ikke være mere uenig. Ideologi er vigtigt!

Ideologi er for mig kompasset. Den klare lysende pil, der peger i retning af det samfund, vi som borgere og politikere ønsker, også selvom hastigheden derhen måske ikke altid er, som vi måtte ønske. En pil, som vælgerne kan stemme efter. En pil, der holder os politikere på sporet, så vi ikke bliver opslugt af tågen og farer vild i pragmatismen og Slotsholmens lavpraktiske univers. Derfor er det med stor bekymring, jeg i denne tid betragter den politiske debat i Danmark. Meget tyder på, at Poul Schlüter ikke står alene med sin holdning til ideologi. Lignende tanker kunne man læse så sent som i januar i Berlingske, hvor Socialdemokratiets Nick Hækkerup blandt andet skrev følgende: »For os i Socialdemokratiet er det helt uacceptabelt at komme derhen, hvor den yderste tosse i Enhedslistens hovedbestyrelse bestemmer en kommende S-ledet regerings skæbne. (…) Der er behov for et stabilt samarbejde hen over midten, så underlige små yderfløjspartier ikke får lov til at sætte Danmark i stå.«

Nu kan Nick Hækkerup selvfølgelig mene, hvad han vil om Enhedslisten, Liberal Alliance og andre partier, men at man er en tosse, fordi man har en ideologisk tilgang til politik, er skræmmende. Ideologi må aldrig blive ligegyldigt!

Jeg tror på politik. Jeg tror på demokratiet. Jeg tror på, at det forudsætter, at vi som folkevalgte rent faktisk tør mene noget.

Jeg tror på politik. Jeg tror på demokratiet. Jeg tror på, at det forudsætter, at vi som folkevalgte rent faktisk tør mene noget. At vi har visioner og klare mål for det samfund, vi gerne vil leve i. At vi ikke lader os styre af enkeltsager og jagten på en god historie. At vi ikke kun mener noget, fordi det passer godt til bedste sendetid og en fed overskrift på forsiden af en avis. At politik ikke bliver reduceret til proces i stedet for indhold.

Ideologi er i mine øjne det modsatte af populisme. Ideologi er det modsatte af teknokrati. Og Ideologi er ikke mindst det modsatte af det, som Nick Hækkerup selv var en del af under Thorning-regeringen, nemlig ”nødvendighedens politik”.

Blog: Bjarne Corydon tramper idiotisk videre

”Nødvendighedens politik” er politik uden holdninger. Hvor politikerne mangler en ledestjerne. Et drømmesamfund. ”Nødvendighedens politik” er ren drift. Ren vedligeholdelse, som en gammel cykel, der lige skal have lidt olie på kæden for at kunne køre et par mil mere. Eller en valgperiode til, fristes jeg til at skrive. Det er både uambitiøst og en falliterklæring for et samfund, hvis visionerne for politikere begrænser sig til ren drift. Vi skal ikke træffe beslutninger, fordi de er nødvendige, men fordi vi mener, de er rigtige.

I Liberal Alliance argumenterer vi ofte med, at vi synes dette eller hint forslag er godt, fordi det er liberalt. Forstå mig ret, men jeg savner en ærlig socialist, der vil argumentere for noget, alene fordi det er socialistisk!

Jeg vover derfor pelsen. Jeg vil gerne stå på mål for syv liberale dyder, som jeg mener skal være et værdimæssigt kompas for et liberalt parti anno 2018. Siden Liberal Alliance blev stiftet for snart ti år siden, er vores politik blevet udformet med udgangspunkt i fire mærkesager: Mere frihed, mere vækst, lavere skat og mindre bureaukrati.

Ritt Bjerregaards opråb til politikerne: Gå aldrig længere end alt for vidt!

Sådan vil det fortsat være. Men her ti år senere vil jeg som politisk ordfører gerne tilføje syv dyder, som jeg mener må være byggesten i et mere liberalt Danmark.

Det er frihed, frisind, fremdrift, retssikkerhed, begejstring, udsyn og ansvar.

Lad mig uddybe, hvad de syv begreber hver især dækker over.

Frihed. Retten til frihed er universel og må ikke knægtes af tvang. Vi er alle forskellige som mennesker, med hver vore idealer og drømme. Dem skal vi kunne efterstræbe. Kun i frihed kan mennesket udleve sit fulde potentiale og søge sin lykke. Derfor skal vi politisk værne om individets frihed og stille os mindst muligt i vejen for den enkeltes vilje. Den personlige frihedssfære stopper der, hvor den knægter andres ditto.

Frisind. Toleranceidealet er fundamentalt i et åbent og fordomsfrit samfund. Frisindet underbygger den fri holdningsdannelse og er dermed essentielt i et levende demokrati. Derfor skal vi politisk holde os fra at udøve formynderi over for borgere ved at give plads og rum til frisindets udfoldelse.

Fremdrift. Nyskabelse og vejen til et bedre liv går gennem fremdrift. Stagnation er reelt tilbageskridt. Fremdrift løfter udvikling af både viden, beskyttelse og økonomisk vækst. Derfor skal vi politisk understøtte fremdrift. Ligesom vores forfædre skal vi se frem – mod nye tider og nye muligheder. Det samfund, vi efterlader vores børn og børnebørn, skal ikke være copy-paste af det, vi overtog. Men en bedre version.

Retssikkerhed. Retssamfundet skal sikre retfærdighed for borgerne, ligesom retssikkerheden er den enkeltes garanti mod overgreb fra staten. Uden et solidt retssamfund hersker lovløsheden, og den stærkes ret vinder over den svage. Derfor skal vi politisk stå vagt om retssamfundet og retssikkerheden, for derigennem at sikre de fundamentale, liberale frihedsrettigheder.

Begejstring. Vi udvikles og udvikler, når vi begejstrer andre, og når vi lader os begejstre af andre. Nysgerrighed og glæde ved nyskabelser må ikke indskrænkes af sortsyn og bekymringer for forandring. Mange steder dyrkes det nærmest som religion at alting til stadighed bliver værre. Det står i skærende kontrast til en verden, som konstant er i bedring. Hvor vi konstant bliver bedre i stand til at tage hånd om de udfordringer, og hvor ny teknologi konstant skubber grænserne for, hvad vi tror, der er muligt. At se nøgternt på verdens tilstand er at være optimist. Derfor skal vi politisk give plads til borgernes initiativer og undlade regulering ud fra vanetænkning.

Udsyn. Blik for større horisonter er vigtigt for både mennesker og samfund. Det er begrænsende for os som individer, og ligeledes for samfundet, hvis udsynet stopper ved egen næsetip, hvis udsynets grænse flugter med et lands fysiske grænse.

I en verden, hvor der i stadig højere grad insisteres på at forfølge snævre nationale interesser, er det vigtigt, at vi bevarer internationalt udsyn og ambitioner.

Vi skal både kunne give og tage og agere i andre anliggender end i dem, der ligger inden for egen sfære. Derved gør vi os gældende. Vi må derfor politisk ikke lade os begrænse af snæversyn.

Ansvar. Sammen med friheden hører uløseligt ansvaret. Det er forbundet med stor tilfredsstillelse for den enkelte, når man lykkes med at indfri et mål, man har sat for sig selv eller sine nærmeste. Det fordrer, at vi tager ansvar for eget liv og lykke. Derfor skal vi politisk sørge for, at der i samfundet er plads til, at den enkelte kan tage ansvar for eget liv. Det kræver, at ikke alt ansvar placeres hos myndighederne – for det umyndiggør den enkelte og gør den enkelte ansvarsløs.

Med disse syv liberale dyder tror jeg på, at vi kan skabe et samfund – med frihed, initiativ, muligheder og stor glæde for den enkelte.

I det samfund, jeg drømmer om, er der højt til loftet og plads til individets udfoldelse. Det kræver respekt for forskellighed i stedet for politisk formynderi og løftede pegefingre over for den enkelte borger. Et samfund, hvor frisindet og udsynet har gode kår, og hvor vi politisk strenger os an for at gå mindst muligt i vejen for udvikling og fremdrift. Vi skal stoppe med at bilde os selv ind, at vi på Christiansborg skal designe samfundet ned til mindste detalje, og i stedet turde løsne båndet og sætte borgerne mere fri.

Jeg drømmer om storhed. Jeg drømmer om et samfund, hvor vi tør tænke stort og udfordre os selv og vores evner.

Jeg drømmer ligeledes om et Danmark, hvor ideologier er kommet for at blive. At vi som politikere har modet til at have et kompas og ikke mindst at vise det frem. At vi tør sige ”se, det er der, jeg vil hen”. Så kan vi tage debatten og teste argumenterne.

Ideologi er nemlig ikke noget bras. Tværtimod.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: DR kan »næsten være lige meget«

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.s besparelser.

Amerikansk kommentator: Den israelsk-palæstinensiske fredsproces er død

David Ignatius

kommentator, The Washington Post

At tale om palæstinensiske rettigheder nu om dage vækker foragt eller udløser blot en gaben. Palæstinenserne er gårsdagens problem. Selv araberne er trætte af deres stejle krav.
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her