Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Der blev også stillet krav, da vi var unge – men der var ingen smartphones

Måske er den rigtige løsning en massiv indsats i folke- og gymnasieskolen for at få afhjulpet den afhængighed, tusinder af unge har udviklet i forhold til deres smartphone og det at være med på de sociale medier og ikke at slække på kravene til de unges uddannelser.

Ifølge en artikel for nylig i Jyllands-Posten er mange unge af i dag inde op imod 500 gange i løbet af et døgn for tjekke deres smartphone, og i alt bruger de i gennemsnit omkring 20 timer om ugen på de sociale medier. Tegning: Rasmus Sand Høyer

I forbindelse med debatten om unge og stress blev formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Sana Mahin Doost, for nylig interviewet i TV 2 News. I den forbindelse udtalte hun, at man måtte forstå: »At de studerendes forhold i dag var fundamentalt anderledes end tidligere,« uden at intervieweren dog spurgte, på hvilken måde hun mente, at forholdene var fundamentalt anderledes. Det, sammen med det nyetablerede nationale stresspanel, fik mig til at spekulere over, om udtalelsen fra studenterlederen nu også havde hold i virkeligheden, og om forholdene, som de var, dengang jeg i 1970’erne gik på universitetet, var så fundamentalt anderledes, end de er i dag.

Måske skulle det nationale stresspanel derfor også indlede undersøgelsen over de unge og stress med at stille sig selv spørgsmålet: Hvad er egentlig de ”fundamentale” forskelle, der hersker blandt dem, der studerer i dag, og som ifølge diverse undersøgelser er forfulgt af stress, og så os, der studerede tilbage i 1970’erne, som ikke i samme grad lå under for stress?

Blev der stillet krav til os? Ja, det blev der, og studiekravene var ikke lavere end i dag, tværtimod.

Skulle vi til eksamen? Ja, det skulle vi. Læste morgen, middag og aften, var også nervøse og svedte angstens sved. Vi var dog, lige siden 1. klasse blevet trænet i at gå til eksamen og dermed leve op til nogle stillede krav på en bestemt dato. Deltog vi i studiepolitik? Ja, det gjorde vi. Havde vi erhvervsarbejde ved siden af studierne? Ja, det havde vi. Jeg arbejdede selv syv måneder om året på fuldtid, treskift ude i Kastrup Lufthavn, medens jeg de resterende måneder var tilkaldevikar.

Havde vi studiegæld? Ja, og ikke så lidt endda, for der løb renter på i studietiden, og renten lå i 1970’erne på mellem 15 og 20 pct. Så det var ikke ualmindeligt, at studerende kom ud af universitetet med et eksamensbevis i den ene hånd og et gældsbevis på både en halv eller en hel million i den anden. Flere hundrede måtte da også i årene efter med større eller mindre held ansøge om gældssanering.

Gik vi efter endt studie ud til arbejdsløshed? Ja, det gjorde vi, hvilket ikke hjalp på gældssituationen. Det var omkring 1980 stort set umuligt for en nyuddannet akademiker inden for humaniora at få et job. Jeg blev selv færdig med historie og pædagogikum i juni 1981, jeg fik ikke arbejde før marts 1983, og jeg landede ikke en fast stilling før januar 1987.

Debatten handler fortrinsvis om studiekrav, uddannelsesloft og karakterræs, og ikke de unges afhængighed af de sociale medier.

Ja, men kan man så på den baggrund spørge: Hvad er så forskellen, og hvorfor blev vi ikke i samme grad stressede?

En del af svaret kan være, at vi igennem årene i folkeskole og gymnasium blev opdraget eller trænet i at leve op til krav. Skrappe krav, en benhård sorteringsmaskine vil nogle nok, og ikke uden grund, kalde det, som tusinder af unge da heller ikke kunne leve op til. De fik efter 5. klasse ikke lov til at fortsætte i den eftertragtede ”boglige linje”, men måtte fortsætte i det, der hed den ”almene linje,” medens mange privatskoler blev kendt som skoler for ”rige folks dumme børn”. Jeg ved det, for jeg var selv en af dem.

Højskoleelev i opgør med sin egen generation: Jeg er jaloux på vores smartphones – de stjæler mine venner

Resultatet var, at det omkring 1960 kun var ca. 5-10 pct. af en årgang, der kom i gymnasiet. 15-20 pct. fik en læreplads, deriblandt mig. Der var dog op igennem 1950’erne og ind i 1960’erne en næsten desperat mangel på lærerpladser. Så for tusinder af unge gjaldt, at det godt kunne være, at de havde en drøm om at komme i lære som murer eller tømrer, men hvis den læreplads, der var til rådighed, var som maler, så blev man maler – sådan var det. De resterende 70-75 pct. af en årgang fandt, i et for vor tid næsten ufatteligt uddannelsesmæssigt ressourcespild, ikke en plads inden for uddannelsessystemet. De måtte i stedet tage til takke med et liv som ufaglært arbejder i bunden af samfundets arbejdspyramide. Det ”uddannelsesloft” kan man så sammenligne med det, der hersker i dag, og som fortrinsvis handler om de regler, man skal overholde, når man skal i gang med sin anden akademiske uddannelse.

Anden del af svaret, og måske endda det vigtigste – kan være, at vi ikke havde nogen smartphone. Vi skulle ikke hele tiden være ”på” og tjekke vores Facebook- og Twitter-profiler.

Mange privatskoler blev kendt som skoler for ”rige folks dumme børn”. Jeg ved det, for jeg var selv en af dem.

Ifølge en artikel for nylig i Jyllands-Posten er mange unge af i dag op imod 500 gange i løbet af et døgn inde for tjekke deres smartphone, og i alt bruger de i gennemsnit omkring 20 timer om ugen på de sociale medier

På den baggrund virker det noget bemærkelsesværdigt, at debatten fortrinsvis handler om studiekrav, uddannelsesloft og karakterræs – forhold, som min generation af unge kendte fuldt ud lige så godt som nutidens unge – og ikke de unges afhængighed af de sociale medier, som kan være en væsentlig – måske endda den væsentligste – årsag til de unges stress.

Når vi i min ungdom kørte i bus eller med tog, læste vi i en bog eller en avis. Eller endnu bedre, vi sad bare og gloede ud af vinduet. Og ikke fordi vi var klar over det, men det at glo ud af vinduet fra en bus eller et tog, er utroligt sundt, for det giver hjernen en tiltrængt pause midt i dagens arbejde. I dag sidder de unge med hovedet nede i smartphonen. De sidder på caféer og restaurationer uden at tale sammen, alle med hovedet nede i den lille lysende firkant. Ja, mange kan end ikke gå en tur i skoven, cykle en tur eller trille ud med barne- eller klapvogn, uden at smartphonens ”rawlplugs” stritter ud af deres øre. Om natten ligger smartphonen på deres natbord, og vækker dem og også mange af os andre med et ”ding.” Måske kl. 4 30 om natten, og uden at man ved, om det er en vigtig meddelelse fra en af vennerne – for min generation gerne noget med børn eller børnebørn – eller bare Silvan, der har et godt tilbud på havemøbler. Tusinder af mennesker, og ikke mindst unge, er dermed endt i et afhængighedsforhold, der medfører, at deres hjerner aldrig får lov til at hvile sig. Det kan meget vel være dette afhængighedsforhold og en hjerne, der altid er på arbejde, der ligger til grund for, at så mange unge bliver ramt af stress.

Med baggrund i ovenstående skal man derfor nok også tøve en kende, før man skærer yderligere ned på de studiekrav, der i dag bliver stillet til de studerende, indtil vi helt præcist får klarlagt, hvor stor en stressfaktor kravene fra de sociale medier i dag udgør i de unges liv. For måske er den rigtige løsning en massiv indsats i folke- og gymnasieskolen for at få afhjulpet den afhængighed, tusinder af unge har udviklet i forhold til deres smartphone og det at være med på de sociale medier og ikke at slække på kravene til de unges uddannelser.

Blev der stillet krav til os? Ja, det blev der, og studiekravene var ikke lavere end i dag, tværtimod.

Ventetiden, indtil stresspanelet kommer med sine konklusioner, kunne politikere og andre med interesse i problematikken så bruge på at spørge sig selv: Hvad er det, der gør, at stort set alle de træningsmetoder, der gælder inden for sportens verden – med uendelige rækker af tests og en barre, der altid skal skrues et nøk op; metoder, som får os alle inklusiv vore politikere til at juble, når resultaterne viser sig i form af danske sportsfolk, der vender medaljebehængte hjem fra internationale konkurrencer til Kastrup Lufthavn – stort set alle bør bandlyses, når det gælder undervisning og uddannelse?

For selv om en del inden for uddannelse som f.eks. karakterbonussen nok skal ændres, så er det vel stadig sådan, at det, vi i fremtiden skal leve af, er unge med gode uddannelser og ikke sportsstjerner – og hvad angår danske medaljebehængte nobelprisvindere inden for f.eks. naturvidenskaberne, så har Kastrup Lufthavn ikke set sådan én siden 1997.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Uddannelsessystemet modarbejder mennesker med handicap
Jens Henrik Thulesen Dahl
Mennesker som har et handicap møder mange udfordringer i uddannelsessystemet. Som samfund har vi et ansvar for at sikre bedre forhold for dem undervejs i deres uddannelsesforløb.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: DR kan ”næsten være lige meget”

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.’s besparelser.

Blog: Skattesnyd koster for os alle

Gitte Seeberg
Hvad enten det drejer sig om kreative løsninger inden for leasing eller inden for eksportgodtgørelse, er roden til alt ondt den værdibaserede registreringsafgift, som vi kender i dag. Det er den, der muliggør, at svindel kan lade sig gøre.

Amerikansk kommentator: Den israelsk-palæstinensiske fredsproces er død

David Ignatius

kommentator, The Washington Post

At tale om palæstinensiske rettigheder nu om dage vækker foragt eller udløser blot en gaben. Palæstinenserne er gårsdagens problem. Selv araberne er trætte af deres stejle krav.
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her