Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Jeg er jaloux på vores smartphones – de stjæler mine venner

Jeg vil meget hellere snakke med rigtige ord. Dem, der kommer ud over læberne.

Rasmus Torpegaard Lund ønsker indtrængende ægte samtaler rundt om middagsbordet, hvor man kigger hinanden i øjnene. Hvor man lytter til de andre uden hvert andet sekund fuldstændig ligegyldigt at tjekke telefonen, hvor der alligevel ikke er sket noget. Foto: Sofia Busk

Vi har aldrig været mere styrede af at blive accepteret og anerkendt. Vi lever for en tommelfinger. Et hjerte. En whatever.

Jeg er 21 år gammel og selv en del af den generation. Men jeg bliver jaloux på vores smartphones. De stjæler mine venner. Jeg vil meget hellere snakke med rigtige ord. Dem, der kommer ud over læberne. Ikke de korte sætninger, der bliver skrevet hen over billedet af din morgenmad.

I december 2017 var jeg i Japan. Allerede ved første øjekast på en tur rundt i Tokyos toglabyrint så og oplevede jeg noget vildt. Toget ankom og afgik uden et splitsekunds afvigelse fra rejseplanen. Og hvis det bare var det, den teknologiske udvikling havde betydet, havde der intet været at skrive om.

Men det at gå ind i et tog, der er så propfyldt, at folk står og ånder hinanden i nakken som bananer i en klase, men man stadig hører, hvis personen overfor taber en fjer. Det er skræmmende. De eneste lyde er to ældre japanske damer, der hviskende udveksler ord, kun sporadisk for ikke at ødelægge normen om stilhed. Stilhed til at lade sine øjne blive opslugt af skærmen på sin smartphone.

Jeg vil meget hellere snakke med rigtige ord. Dem, der kommer ud over læberne. Ikke de korte sætninger, der bliver skrevet hen over billedet af din morgenmad.

Det er som en krig. Hver mand og kvinde står eller sidder alene i mængden med nakken let bøjet i den perfekte vinkel til at kæmpe om dopaminrusen fra det næste like på Facebook. Der er ingen, der så meget som blinker eller kigger på sidemanden. De smalle øjne er stift rettet mod én ting. Og kun én ting. Det vigtigste redskab i den moderne verden: smartphonen.

Da jeg på en tidligere rejse var i Chile og boede midt ude i Atacamaørkenen – det tørreste sted på jorden. Rødligt grus og støv så langt øjet rakte. Der midt i ingenting fandt jeg ud af, hvad digital detox er.

I mit liv har internettet altid været en lige så naturlig ingrediens som salt og peber – eller strøm i stikkontakten. For mig var det en øjenåbnende oplevelse for første gang i mit liv at være tilbage og leve tre uger i et samfund, som dengang internettet endnu ikke var opfundet. Og telefoner stadig var noget, der sad fast i væggen.

I tre uger havde jeg ingen forbindelse til internettet. Ingen Facebook. Ingen Instragam. Ingen noget som helst digitalt. Og jeg vil vove at påstå, at jeg aldrig har været mere nærværende og interesseret i menneskerne omkring mig.

Jeg havde hver dag i tre uger udelukkende fysisk kontakt med mennesker. Ægte samtaler rundt om middagsbordet, hvor man kigger hinanden i øjnene. Hvor man lytter til de andre uden hvert andet sekund fuldstændig ligegyldigt at tjekke telefonen, hvor der alligevel ikke er sket noget.

Lige netop det er en mangelvare. Specielt for min tids generationer, der er født ind i et liv, hvor smartphonen eller tabletten er vores bedste ven. Dem, vi bruger mest tid sammen med. Vi mangler kontakt med andre levende mennesker. Fysisk menneskelig kontakt er essentiel for hjernens udvikling.

»Når mennesker er fysisk sammen, registrerer de hver især dels nogle tegn og bevægelser, dels udveksler de nogle molekyler, som er med til at påvirke deres udfoldelser. Vi styres på den måde molekylært af samværet med andre mennesker. Vokser man op med todimensionelle væsener på en skærm, får man ikke den udveksling af molekyler, som betyder noget for, hvordan vi er over for hinanden,« forklarer hjerneforsker Albert Gjedde til Kristeligt Dagblad.

Men det er svært ikke at kigge på den dumme telefon hele tiden. De mennesker, der har designet alt det afhængighedsdannende teknologi, som opsluger os, ved udmærket godt, hvad de laver. Den tidligere Facebook-vicepræsident Chamath Palihapitiya har udtalt, at han føler en »vældig skyld« over at se, hvordan sociale medier påvirker menneskers samspil med hinanden, og hvilken afhængighed de bevidst har påført deres brugere.

Jeg kan da heller ikke selv sige mig fri for, at hver gang jeg sætter mig ind i et tog eller en bus, forsvinder jeg også i bananklasen af mennesker med let bøjede hoveder, der stirrer ned i deres smartphones. Men det er ligeså meget, fordi jeg er bange for at skulle tage initiativ og begynde en samtale med et fremmed menneske. Det er hamrende angstprovokerende for mig.

Grundet mit fødeår og korte levetid har jeg altid kunne ty til den nemme løsning og hive min bedste ven op af lommen, min smartphone.

Derfor har jeg aldrig udviklet modet til at tale til en fremmed. Men jeg ville ønske, jeg havde. Eller ønske, at der var én, der ville tage initiativ til at snakke med mig.

En undersøgelse af 5.000 unge fra England viser, at to af tre ville ønske, at sociale medier aldrig var opfundet. Halvdelen af de adspurgte på et københavnsk gymnasie ville ønske, at de brugte mindre tid på deres smartphone. Undersøgelserne viser, at der er en vis bevidsthed om overforbruget.

Så næste gang du sidder ved siden af mig i bussen, så fjern dine øjne fra skærmen, og sig hej. Spørg, hvordan jeg har det. Spørg til min misfarvede tatovering.

Så lover jeg at fortælle dig om, hvordan jeg overskred en angstprovokerende grænse. Snakkede med en fremmed pige. Blev ven med pigen. Blev lokket af pigen til at få en tatovering sammen med hende hos den mest uansvarlige tatovør. Og endte op med at få præcis de tre figurer printet i blæk på min underarm.

Og ja, måske går du i mellemtiden glip af en snap af en jordbærtærte, der næsten ligner et ansigt. Og nej, du skal ikke tage et billede af min underarm til Instagram, men fortæl mig hellere om arret i din pande.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Mobilforbud løfter ikke den digitale dannelse
Sarah Gruszow Bærentzen, Jens Aaløse
Der er et presserende behov for at ruste skoleelever til at kunne begå sig fornuftigt i en virkelighed, der i den grad er digital.
Kronik: Undervisning i et blåt skær er spild af ressourcer
Peter Holdt Christensen
Det er ikke al undervisning i undervisningslokalet, som skal foregå uden skærmbrug, men på den anden side er der grund til, langt oftere end det er tilfældet at forbyde ikkerelevant skærmbrug.
Kronik: Vi er slet ikke teknologiforskrækkede nok!
Camilla-Dorthea Bundgaard
Nutidens beslutningstagere behandler teknologien som en nærmest overnaturlig kraft, der trækker os med, uagtet hvad mennesket gør. Teknologien gøres til ideologi eller religion.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Sådan ser en Ikea-bolig ud

Ikea-familien skal til at bygge sine første boliger i Danmark. Se her hvordan tilsvarende boliger i Sverige ser ud. Finans
Annonce
Annonce
Annonce

Debat: Strøm tænder håb for millioner

Thomas Gringer Jakobsen
Alene siden 2010 har 40 lande nået målet om at give hele befolkningen adgang til elektricitet. Faldende priser på solcelleteknologi har sat ekstra gang i udviklingen.
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere
Søvn er afgørende for studiepræstationen
For lidt søvn kan både gå ud over koncentration, humør og indlæringsevne. Og faktisk kan dele af hjernen sove, mens kroppen egentlig er vågen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her