Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Bliver grundloven overtrådt hver dag i dansk forvaltning?

Vi kan ikke hvert år afvise 2 pct. af alle sager i forhold til året før for at leve op til Finansministeriets teoretiske regneark.

Tegning: Rasmus Sand Høyer

Her i sommermånederne bliver der arbejdet på højtryk i Finansministeriet med at forberede Finanslovsforslaget for 2019.

Det bør få ansvarlige danske politikere til at være på vagt og leve op til deres rolle som den ene af to ”vagthunde”, der skal kontrollere regeringen. Danmarks domstole er som bekendt den anden ”vagthund”, men den opgave bliver det stadig sværere at varetage.

I Finansloven for 2018 blev politiet tilgodeset med ekstra 1,3 mia. kr. i perioden 2018-2021. Det er der stemmer i – og i øvrigt har politiet bestemt brug for flere ressourcer, så det er politiet vel undt.

Jeg tror, at der i det danske samfund er enighed om, at vi skal have opklaret flere forbrydelser, fanget flere forbrydere og fængslet flere kriminelle.

Men i Finansloven for 2018 var der ikke reelle forbedringer til danske domstole. Her er ventetiderne allerede lange, og hvordan forestiller politikerne sig, at der skal gennemføres de langt flere retssager, ekstra bevillinger til politi og kriminalforsorg?

Jeg frygter, det samme vil ske i årets Finanslovsforslag, og selvom stort set alle politiske partier er enige om, at årlige 2 pct. grønthøsterbesparelser er ved at ødelægge store dele af det danske sundhedsvæsen, Skat, politi og en række andre statsinstitutioner, tyder alt på, at 2 pct.-besparelserne fortsat skal gælde for danske domstole, som de nu har gjort i en årrække til skade for retssikkerheden i Danmark. At behandle og administrere Danmarks domstole som blot endnu en styrelse i regeringens vidtforgrenede labyrint af regeringskontorer er efter min personlige mening på kant med grundloven – eller i hvert fald grundlovens ånd.

I strid med ånden og hensigten i grundloven er danske domstole prisgivet embedsmænd i Finansministeriet og regeringens ministre. Altså de embedsmænd og ministre, domstolene blandt andet er sat i verden for at kontrollere. Embedsmændene sidder med deres regneark og tror, at virkeligheden retter sig efter deres teorier, og er efter min mening komplet uvidende om, hvordan realiteterne i virkeligheden er – i hvert fald i det område, jeg kender til, Danmarks domstole.

Det rejser netop spørgsmålet, om ikke vi i virkeligheden styrer vores domstole i modstrid med vores grundlov.

»Med Lov skal Land bygges,« skrev Valdemar Sejr allerede i 1241 i fortalen til Jyske Lov, og det var også princippet bag Grundloven af 1849, hvor § 3 fastslår opdelingen af magten i Danmark i en lovgivende, en udøvende og en dømmende magt, og yderligere præciseret i § 62, hvor der står: »Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen.«

Efter min opfattelse kan man med rette spørge: Bliver grundlovens § 62 overtrådt hver dag i dansk forvaltning?

Hvordan kan det lade sig gøre, at et besparelseskrav fra den udøvende magt, Finansministeriet, til statsforvaltningen også gælder for danske domstole, når grundloven tydeligt siger, at retsplejen for stedse skal holdes adskilt fra forvaltningen?

Og ud over at der kan argumenters ganske solidt for, at en sådan administrativ beslutning om at slå danske domstole i hartkorn med alle andre danske statsinstitutioner er grundlovsstridig, er det ganske katastrofalt, at økonomer i Finansministeriet ud fra generelle regneark reelt kommer til at bestemme, hvor megen lov og ret, den danske befolkning skal nyde.

Jeg begynder at se tegningerne af en retsskandale, der minder om det, vi har set i Skat.

Vi har allerede i Skat set konsekvensen af denne form for new public management. Det er ikke kønt, og når jeg kigger på Retten i Aarhus, får jeg kuldegysninger ved at se på udviklingen, og hvor den inden for ganske få år vil tage os hen.

I 2010 var der ved Retten i Aarhus 56,88 kontoransatte, mens der til tilsvarende opgaver i 2017 var 41,66 kontorårsværk.

I 2010 blev der anvendt 34,3 sekretærårsværk på de egentlige retssager, civile sager og straffesager. I 2017 var antallet af sekretærårsværk til disse sager reduceret til 19,6.

I samme periode var der en stigning i det samlede antal modtagne civile sager og straffesager: 11.133 til 13.348. Det er en samlet stigning på fra 2010-2017 på 19 pct. Desuden bør nævnes de mange strafskærpelser, Folketinget har vedtaget i de seneste år, som har givet en stor stigning i nævningesagerne, som er særdeles ressourcekrævende for både dommere og sekretærer.

Det er min fornemmelse, at embedsmændene i Finansministeriet vil se på de tal og klappe i deres hænder og sige: Se bare – det kan lade sig gøre at køre Danmarks domstole for færre midler.

Det er en forkert konklusion. Selvfølgelig kan det lade sig gøre at spare. Det er ”blot” at udføre arbejdet lidt mere effektivt, skære et par hjørner hist og her og måske gøre lidt mindre. Jeg er sikker på, at det er muligt for eksempel at slå græsset i kommunens parker lidt mindre, købe mindre biler, der kører længere på literen og sætte grænsen op eller ned for denne eller hin service.

Men det er netop for at undgå den slags forringelser i retsplejen, at grundlovsfædrene forlangte retsplejen adskilt fra forvaltningen. Det er meget simpelt. Danske dommere er nogle af verdens bedste, og der står med god grund stor respekt om den danske dommerstand. Og det gør der, fordi vi grundigt, metodisk og tålmodigt hører på alle aspekter af en sag, hører på alle relevante vidner og eksperter og på baggrund af det og lang erfaring og stor indsigt afsiger vores domme. Finansministeriets grønthøsterbesparelser vil ultimativt betyde, at vi to tredjedele inde i en retssag skulle sige til sagens parter: Nu har vi ikke råd til at høre flere aspekter af sagen, så nu optager vi den til dom! Nej, vel; det går ikke. Og vi kan heller ikke sige nej til sager. Vi kan jo ikke hvert år afvise 2 pct. af alle sager i forhold til året før og alle ekstra sager i forhold til det for at leve op til Finansministeriets teoretiske regneark. Antallet af dommere er fastsat i retsplejeloven, så her kan vi heller ikke spare, og de kan jo heller ikke undværes, hvis vi skal behandle sagerne. Så når vi skal spare 2 pct. år efter år, har vi kun en mulighed. Det er at afskedige vores dygtige og erfarne medarbejdere og de dygtige og energiske unge jurister, der ikke er blevet dommere endnu.

Bevillingerne til de to grupper er faldet med godt 40 pct. fra 2010 til og med 2017 fra ca. 31 mio. kr. til 23 mio. kr. I 2010-2012 fik Retten i Aarhus – ligesom andre byretter – bunkemidler, men de er derefter blevet faset ud, selvom sagsantallet som anført ovenfor fortsat har været stigende. Det er indlysende, at det ikke kan blive ved.

Og det er jo ikke sådan, at Danmark i forvejen bruger mange penge på sine domstole. Ifølge Europarådet og EU's 2016-rapport om Europas juridiske systemer ligger Danmark i bund i forhold til vores nabolande med domstolsudgifter pr. borger. Vi bruger 560 kr. pr. år pr. borger, mens Sverige bruger 664 kroner, Norge 776 og Tyskland 850.

Det er heller ikke, fordi vi har mange retter i forhold til befolkningstallet. Vi har 0,5 ret pr. 100.000 indbyggere, mens Sverige har 3,7, Norge 1,4 og Tyskland 1,4.

I Danmark har vi seks professionelle dommere pr. 100.000 indbyggere, mens Sverige har 45, Norge 11 og Tyskland 24. Og når vi så må konstatere, at vi massivt må skære ned på de jurister og medarbejdere ved retten, der skal hjælpe de meget få dommere, begynder jeg at se tegningerne af en retsskandale, der minder om det, vi har set i Skat.

Og når den tid kommer, kan det ikke klares med en kommission. Her kan der være tale om en sag, hvor spørgsmålet handler om grundlovsstridig forvaltning. Hvordan forholder vi os til den?

Det gør vi ved at vise rettidig omhu. Ved her og nu at tage grundloven alvorligt. Ved at frigøre Danmarks domstole fra den udøvende magt. Ikke blot kosmetisk ved at skabe en Domstolsstyrelse, der stadig er en del af embedssystemet i den danske regering. Men reelt ved at fjerne Domstolsstyrelsen helt fra forvaltningen og lade Danmarks domstole indtage sin grundlovsmæssige position som den ligeberettigede tredje statsmagt, grundloven dikterer.

Som sådan skal Danmarks domstole forhandle sine forhold og budgetter direkte med Folketinget, som for eksempel Rigsrevisionen også gør det. Jeg er overbevist om, at politikerne dybt i deres hjerter er helt klare over, at Danmarks domstole er selve forudsætningen for vores velfungerende land, og på det grundlag vil de selvfølgelig også sørge for, at Danmarks domstole får de bevillinger og de forhold, der sikrer, at danskerne får de domstole, de har fortjent, og som hele vores system bygger på.

Det kunne jo være, at vi så kunne komme op på samme niveau som i vores nabolande. Det er vel ikke en helt urimelig ambition?

Husk: Med lov skal land bygges – det bygges ikke på new public management.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Eksperter: Frygt for ringere ældrehjælp spiller ind, når ældre vælger at flytte tættere på børn og børnebørn

Ønsket om at være tæt på børn og børnebørn får ældre til at overveje at forlade hjembyen og flytte tættere på familien, viser en spørgeundersøgelse. Men også udsigten til ringere hjemmehjælp og ventelister på plejeboliger har betydning for deres beslutning om at flytte, mener eksperter. Kurt Madsen og Ellen Nørgaard forlader Vestjylland for at slå sig ned tættere på familien.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Skaber Dansk Folkeparti parallelsamfund?

Birthe Rønn Hornbech
Dansk Folkeparti vil smide et udenlandsk barn ud af skolen. Hvordan bliver det så integreret?

Blog: Hvis du har ondt i sindet, så skrig det ud over byens tage, min ven

Majbritt Maria Nielsen
Præcis som når man går til læge, hvis bulen i panden ikke forsvinder, går man altså til psykolog, hvis man er begyndt at overleve i stedet for at leve.

Blog: ”Lykkelænder” eller bloktilskud

Nauja Lynge
Hverken de grønlandske eller danske politikere favner det mindretal, som jeg er en del af.

Debat: Han var alt det, Boris Johnson ikke er

Michael Kuttner
Lord Peter Carrington døde samme dag, som Boris Johnson trådte tilbage som udenrigsminister. De var, for at sige det mildt, forskellige.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her