Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Børnepsykiatrien er truet

Det er hverken skræmmende eller skammeligt for børn og unge at have en psykisk diagnose, og lidelserne kan ikke forebygges med snak fra frivillige eller gratis psykologer.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Vi står ved en skillevej, hvor det er vigtigt at tænke sig grundigt om, inden den kommende Psykiatrihandlingsplan 2 udformes. Hvis vi ikke passer på børne- og ungdomspsykiatrien, bevæger vi os derhen, hvor den enten nedlægges eller minimeres så meget, at det kan være godt det samme.

Denne dystopiske forudsigelse er et resultat af et postfaktuelt samfund, hvor meningsdannere og lobbyister besnærer politikere og embedsmænd med påstande om, at alle psykiske lidelser og psykisk sårbarhed hos børn og unge kan forhindres. Vi nærmer os med hastige skridt fordums mørke tid, hvor opfattelsen var, at de børn og unge, vi ser i psykiatrien, bare ikke har været nok sammen med ordentlige, forstandige forældre. Der er blot behov for ro, renlighed, laktose- og glutenfri kost, tidlige sengetider og mindre SoMe.

Dette går under den brede betegnelse ”forebyggelse”, og forventningen er, at efterlever forældre idealerne, kan vi opnå det, som børne- og ungdomspsykiatere trods forskning og evidensbaseret arbejde endnu ikke har formået: nemlig fuldstændigt at udrydde psykiske lidelser såsom adhd, autisme, skizofreni, depression, angst etc. Forældrene står dog ikke alene med opgaven. Samfundet tilbyder en livline via frivillige organisationer. Opfattelsen er, at en psykisk lidelse er en tilstand, der bare ikke har mødt en frivillig endnu.

Organisationerne afkræves ikke videnskabelig dokumentation eller evidens for de mange millioner, samfundet betaler dem – ej heller ansvarlighed over for de børn og unge, de via det offentlige kommer i kontakt med. Det ligger implicit, at det virker, fordi det bygger på gode intentioner.

Vi mener, at det øger uligheden i sundhed, når man sætter ”naboens søn” ind i en gatekeeperfunktion, der kan blokere for adgang til rette behandling på rette tid fra rette faglighed.

Vi undrer os over, at bl.a. Headspace, der ofte nævnes som eksempel på frivillig hjælp, i egne rapporter om egen effekt benytter en metode hvor »to personer, som hver har fået løst 50 pct. af deres problem vil tælle for én ”fuldstændigt hjulpet” person«, ligesom man indregner »korte kontakter i forbindelse med udgående aktiviteter« som ”unge i rådgivning”. Det er ikke en beregningsmetode, vi kender i den sekundære sektor. Vi undrer os især over, at vi er de eneste, som undrer os.

Hvis det virker, må reelle data foreligge, og det offentlige bør kun støtte og tilbyde noget, der er videnskabelig dokumentation og evidens for. Det kan jo være, at pengene kan bruges bedre. F.eks. til flere hjemmebesøg fra sundhedsplejersker, mindre klasser og flere pædagoger eller lærere samt opkvalificering af viden og faglighed. Alt sammen anbefalinger, vi støtter, fra Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Vi er ikke imod forebyggelse, men alene det, at ordet fungerer som carte blanche til at udsætte børn og unge for alt muligt – i bedste fald ineffektivt, i værste fald skadeligt. Derfor tages det også ad notam, at både socialministeren, sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsen nyligt har ytret ønske om, at der skal viden og evidens bag det, som tilbydes fra kommunerne.

Vi er endt her, fordi især flere lands- og regionale politikere, Danske Regioner, KL, interessenter og fagforeninger har låst sig fast på, at diagnoser i børne- og ungdomspsykiatrien er af det onde og skal undgås for enhver pris. Behandlingerne i psykiatrien går heller ikke ram forbi, særligt ikke hvis de indebærer medicinering. Parolen er: Der må findes en bedre løsning uden for psykiatrien.

Det skal sikres, at vi giver den rette behandling på rette tid til rette barn og ung.

Det kan undre, at vores speciale har påkaldt sig sådan negativitet, og vi forstår ikke, hvorfor det danske samfund ikke kan acceptere børne- og ungdomspsykiatriske diagnoser. Ingen ønsker, at deres barn får en diagnose, men det kan omvendt af- og opklare samt give bedre mulighed for hjælp og behandling og ved tillært mestring øge livskvalitet. Det er også svært at forstå, at psykiatriske diagnoser regnes for særligt stigmatiserende. Det stigmatiserende er tværtom, når omverdenen pådutter børn og unge skam, og vi føler med de forældre, som hver dag skal forsvare validiteten af deres barns diagnose.

Vi undrer os, ja, men kan dog ved at følge debatten i medierne og på Twitter se, at hetzen ofte drives af egeninteresser. Det drejer sig enten om, at man som fagorganisation ser mulighed for at få flere af sine egne i arbejde, for de offentlige systemer at spare penge og tænke i kasser eller som frivillig organisation at få millioner fra hver kommune. Det bør afæske kildekritik.

Risikoen for at virke smålig og protektionistisk må vi tage på os, når vi på samme tid kan nyde at arbejde med de dejligste børn, unge og forældre i det mest livsbekræftende fag. Ligesom vi samarbejder med dygtige ansatte med mange fagligheder. Følgende dækker også deres arbejde i både social-, uddannelses- og sundhedsvæsenet. Derfor tager vi bladet fra munden og udtaler os kategorisk, kontant og forhåbentligt klart.

Der stilles ikke for mange diagnoser, så afstå venligst fra at kalde det ”skræmmende”. Forskning viser, at Danmark set i forhold til nærliggende skandinaviske lande ligger en smule lavt for en del diagnosegrupper, f.eks. angst.

På nuværende tidspunkt kan vi ikke forebygge eller kurere adhd, autisme, personlighedsforstyrrelser, skizofreni og flere andre psykiske lidelser. De vil komme til udtryk før eller siden. Rigtig meget godt kan gøres for børn og unge ved at stille diagnosen tidligt, samarbejde tværsektorielt, give trygge hverdagsforhold f.eks. i små klasser og grupper med dygtige lærere og pædagoger samt i fællesskab med forældre tillære mestring af lidelsen og derved øge livskvaliteten betydeligt.

Medicin virker for mange af vores patienter. Medicin skal dog aldrig stå alene, der skal lægges en behandlingsplan med psykoedukation som primær behandling. Vi ønsker ikke at tilse alle børn og unge i mistrivsel i psykiatrien, og uanset hvor mange midler vi bruger, vil der altid være børn og unge, der er psykisk sårbare. Det er nu engang et livsvilkår at være trist i ny og næ, og vi skal passe på med at være historieløse og glemme, at der også eksisterede mistrivsel før skolereform, 12-talsskala og sociale medier.

Det skal sikres, at vi giver den rette behandling på rette tid til rette barn og ung fra fagligt kompetente personer, der udreder, i hvilken kategori den enkelte falder. Derfor er vi særligt glade for den kommende forsøgsordning med fremskudt regional psykiatri. Psykiatriske diagnoser til børn og unge bør stilles af børne- og ungdomspsykiatere, der er speciallæger uddannet inden for området. Det undrer gang på gang, at f.eks. professorer i almen praksis mener at vide noget særligt om diagnoser inden for vores felt, samt at medier ukritisk kolporterer dette videre.

De mange forslag til forebyggelse har ikke tilvejebragt videnskabelig evidens for, at det virker. Vi ved dermed ikke, om vi bruger pengene bedst muligt. Tiltagene bygger alene på lobbyisme, gode forbindelser, politik og især tro, ligesom erfaringerne fra de lande, som idéerne stammer fra, ikke er videre positive.

Det bør vi kunne tale åbent om. Børne- og ungdomspsykiatri er konstant i mediernes, politikeres og interessenters søgelys, og vi stiller selvsagt op for at forklare, blive klogere og korrekt forsvare handlinger og faglighed. Det er vi forpligtet til, for vi skal sikre, at børn og unge med psykiske lidelser får den samme fagligt kvalificerede og professionelle hjælp, vi yder børn og unge med andre diagnoser. Interessenter og politikere skal afkræves dokumentation for deres påstande og ikke blot ukritisk viderebringe fordomme, floskler, pudsige data og spin.

Det skylder vi vores børn og unge.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: DR kan ”næsten være lige meget”

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.’s besparelser.

Blog: Skattesnyd koster for os alle

Gitte Seeberg
Hvad enten det drejer sig om kreative løsninger inden for leasing eller inden for eksportgodtgørelse, er roden til alt ondt den værdibaserede registreringsafgift, som vi kender i dag. Det er den, der muliggør, at svindel kan lade sig gøre.

Amerikansk kommentator: Den israelsk-palæstinensiske fredsproces er død

David Ignatius

kommentator, The Washington Post

At tale om palæstinensiske rettigheder nu om dage vækker foragt eller udløser blot en gaben. Palæstinenserne er gårsdagens problem. Selv araberne er trætte af deres stejle krav.
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her