Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Skal elnettet i luften eller i jorden?

Landskabelige værdier bør inddrages i de samfundsøkonomiske konsekvensanalyser, når vi udbygger elnettet, skriver dagens kronikører, der alle arbejder ved Sektion for Miljø og Naturressourcer ved Københavns Universitet.

Tegning: Rasmus Sand Høyer

Regeringens energiudspil er netop blevet lanceret. Et gennemgående tema i energiudspillet er, at Danmark skal elektrificeres, og elproduktionen skal på sigt baseres udelukkende på vedvarende energikilder. Denne omstilling af vores energisystem kræver ikke kun investeringer i de vedvarende energikilder, såsom vindmøller og solceller. Der kræves også massive investeringer i at udbygge den infrastruktur af elkabler, som sørger for, at strømmen når frem til stikkontakterne i husholdninger og virksomheder, både her i Danmark og i udlandet.

Et aktuelt eksempel på en sådan udbygning af infrastrukturen er planerne om at etablere det såkaldte Viking Link, et ca. 770 km langt kabel mellem Vejen i det sydlige Jylland og Lincolnshire i England. Udbygningen med dette kabel til England indebærer et behov for yderligere udbygning af det danske transmissionsnetværk for at kunne håndtere den større kapacitet. Man planlægger derfor i forbindelse med Viking Link at etablere den såkaldte Vestkystforbindelse, som vil bestå af 170 km nye højspændingskabler fra Holstebro til den tyske grænse. Samlet set forventes investeringerne i de mange kilometer nye elkabler at løbe op i mere end 10 mia. kr. Dette har imidlertid skabt debat. For at gøre projektet rentabelt har man nemlig valgt at bruge luftledninger, som skal bæres af flere hundrede nye højspændingsmaster – en markant indgriben i det syd- og vestjyske landskab.

Alternativt kunne man grave dem ned. Det er imidlertid dyrere. Ikke desto mindre har vi lang erfaring med nedgravning af kabler i Danmark, ikke mindst grundet Kabelhandlingsplanen fra 2009. Ambitionen i planen var blandt andet at forskønne landet ved at fjerne eksisterende elmaster og luftledninger og i stedet lægge kablerne i jorden. Den slags koster selvfølgelig penge, og i den oprindelige plan blev der budgetteret med samlede omkostninger for adskillige milliarder kroner. Siden 2009 er ca. en fjerdedel af de danske højspændingsluftledninger således blevet taget ned og i stedet lagt i jorden.

I 2016 blev det af økonomiske årsager imidlertid besluttet at revurdere Kabelhandlingsplanen. Siden da har processen med at lægge højspændingskablerne i jorden været mere eller mindre stoppet, og den nuværende strategi er, at man som udgangspunkt anlægger nye højspændingsforbindelser som luftledninger, dog med visse undtagelser nær bymæssig bebyggelse og i særlige naturområder.

Når det skal besluttes, om nye større infrastrukturprojekter skal igangsættes, skal der foretages en samfundsøkonomisk konsekvensvurdering. God samfundsøkonomi handler om at skabe mest mulig værdi for borgerne. Dette inkluderer både de værdier, som vi er vant til at sætte kroner og ører på, og de, som vi ikke er vant til at gøre det med. Sidstnævnte kan for eksempel være naturværdier og landskabelige værdier, som vi sjældent betaler for, men som de fleste af os alligevel tillægger stor værdi.

I Finansministeriets nyligt opdaterede vejledning til samfundsøkonomisk konsekvensvurdering står der, at man skal »klarlægge og synliggøre tiltagets effekter på mest omhyggelig vis og inddrage alle væsentlige effekter«. Dette betyder, at de æstetiske landskabelige konsekvenser af at opsætte luftledninger bør værdisættes og inddrages, også selv om de ikke har nogen markedsværdi og derfor normalt ikke indgår i de budgetøkonomiske kalkuler.

Adskillige undersøgelser viser, at langt de fleste af os foretrækker et landskab, som er uforstyrret af menneskeskabte installationer som luftledninger og elmaster. Det har med andre ord også konsekvenser for os, når vi bevæger os rundt i landskabet. Og det kan man faktisk godt sætte økonomisk værdi på.

I Norge har man for nylig igangsat nye, store forskningsprojekter for at se på konsekvenserne af en storstilet satsning på vindenergi – herunder også værdisætning af de negative landskabsmæssige påvirkninger af nye luftledninger og elmaster. Nordmændene har god erfaring med dette fra tidligere. I 2008 gennemførte man en værdisætning af de landskabsæstetiske effekter af luftledninger og elmaster. Her fandt man, at tabet af landskabsmæssige værdier blev værdisat omtrent tre gange højere end den budgetmæssige besparelse ved ikke at grave elkablerne ned.

Man kan nemt få den tanke, at det er belejligt at undlade at værdisætte tabet af landskabsværdier.

Med andre ord viste værdisætningen, at det var en overordentlig god samfundsøkonomisk investering at placere elkablerne i jorden. Der er derfor god grund til at tro, at etablering af nye luftledninger også i Danmark vil medføre store tab af landskabsmæssige værdier. I den samfundsøkonomiske konsekvensanalyse bør disse tab altså værdisættes og medregnes som en omkostning på lige fod med andre omkostninger.

I Danmark har vi gennem de senere år værdisat en lang række miljøgoder, blandt andet i forbindelse med placering af motorveje, vindmøller, nationalparker, skovrejsnings- og naturbeskyttelsesprojekter. Hvis vi selv skal sige det, er vi blevet ganske gode til det. I dag uddanner Københavns Universitet kandidater i miljøøkonomi, som har kompetencer til at udføre værdisætningsanalyser. Fagområdets udvikling og samfundsmæssige relevans illustreres af et nyligt amerikansk studie, publiceret i det velansete tidsskrift Science, som sætter værdi på den ødelagte natur i forbindelse med BP Deepwater Horizon oliekatastrofen i 2010 i Den mexicanske Golf. Resultaterne fra denne undersøgelse indgår som væsentlig dokumentation i retssagen om, hvilken erstatning BP skal betale til de berørte stater.

Derfor kan det ikke andet end undre os, at man i forbindelse med så store projekter som Viking Link og Vestkystforbindelsen – projekter, som tydeligvis vil påvirke landskabet markant – ikke gennemfører værdisætningsundersøgelser af de landskabsmæssige konsekvenser. Når man undlader at gøre dette, vil tabet af landskabsmæssige værdier reelt komme til at indgå med en værdi på nul i de samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger. Da de samfundsøkonomiske analyser oftest vil udgøre en væsentlig del af grundlaget, når de endelige investeringsbeslutninger skal træffes, er der dermed risiko for, at man ender med at vælge løsninger, som ikke er de bedste for samfundet.

I Ingeniøren den 20. april citeres Energinet i den konkrete sag for, at man ikke kan indregne denne slags forringelser, da man ikke kender den præcise placering af forbindelsen. Vi er naturligvis enige i, at man kan opnå et mere præcist estimat, hvis man kender den præcise placering – på samme måde som man bedre kan estimere, hvad det koster at grave et hul, hvis man ved præcist, hvor det skal graves. Det betyder imidlertid ikke, at man ikke kan komme med et fornuftigt bud på, hvad det vil koste at grave et hul, hvis man ikke er helt sikker på, hvor hullet skal være.

I forbindelse med mindre projekter kan man naturligvis ikke bruge et stort budget på at estimere sådanne værdiers størrelse, da værdisætningsundersøgelserne både koster penge og tager tid at gennemføre. For projekter af en størrelsesorden som Viking Link og Vestkystforbindelsen er det dog svært at bruge dette argument som undskyldning.

Man kan nemt få den tanke, at det er belejligt at undlade at værdisætte tabet af landskabsværdier, da de samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved projektet ellers risikerer at blive større end de samlede gevinster – og måske vil regnestykket så pege på jordkablerne som den rigtige løsning for det danske samfund? Vælger man luftledningerne, kan man altså spare penge, og hvem vil ikke gerne det? Her skal man blot huske på, at det er penge, som måske nok kan spares på elregningen, men som i sidste ende kommer til at koste de danske borgere i form af tabte landskabsværdier.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Jeg mistede min værdighed og identitet, da jeg stoppede med at arbejde
Bente Troense
Det faste forhold til arbejdsmarkedet er for mange grundlaget for tilværelsen og identiteten og stærkt vanedannende for de fleste. At miste sit arbejde kan sammenlignes med at blive forladt efter et mangeårigt ægteskab. Tomheden larmer.
Kronik: Tiden hakkes ihjel i ensomhedsstørrelse
Bente Troense
En weekend kan blive lang, hvis der ikke er nogen at tale med, ikke noget at foretage sig af lyst eller noget at opleve sammen med andre. Mandag er den dag, hvor der begås flest selvmord.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Lillelund: Ridderne af den varme luft

Niels Lillelund
Hvem tør anfægte den gode vilje og det rene hjerte eller bede om dokumentation?
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Kina vil skabe en kunstig måne  

Nauja Lynge
Kineserne siger, at ingen kan eje månen. Men man må, som kineser, åbenbart gerne lave sin egen.

Blog: Må vi lige være her

Birthe Rønn Hornbech
Uhyggeligt at fanatikere vil forhindre skatteministeren i at tale med tobaksindustrien
Annonce
Her får safarirejsen en sød afslutning
Langs Kenyas kyst får man nogle af Afrikas bedste badestrande og kulturoplevelser i byer som Mombasa og på øen Lamu. Det er et perfekt sted at skylle støvet af sig efter strabadserne inde i landet, og fra oktober til december er der mulighed for at se pukkelhvaler. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her