Regeringen vil gentage Facebooks datamisbrug

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

En Yougov-undersøgelse, som blev bragt i Metroxpress den 5/4, viser, at hele 77 pct. af de adspurgte danskere er helt eller delvist enige i udsagnet ”det bekymrer mig, at sociale medier kan indsamle personlige oplysninger om mig og sælge dem videre til andre virksomheder.” Det er den slags undersøgelser i Danmark og udlandet, som er medvirkende til, at Facebook over de seneste dage har oplevet store kursfald – for hvem vil have noget med sådan en virksomhed at gøre?

Organisationer, som traditionelt kæmper for borgerrettigheder og retten til privatliv, og som kræver overholdelse af basale menneskerettigheder, har længe forsøgt at gøre opmærksom på problemet, og EU har – for at dæmme op for misbruget – vedtaget en ny databeskyttelsesforordning, som træder i kraft den 25. maj i år. Med denne EU-forordning sættes der ”hegnspæle” om alle borgeres personoplysninger, og det slås en gang for alle fast, at vi hver især selv har retten til at bestemme over egne data.

Det betyder bl.a., at data om mig ikke må genanvendes til andre formål end dem, som de oprindeligt blev indsamlet til. Med forordningen fratages virksomheder og offentlige myndigheder så at sige magten over mine data, og jeg får langt om længe selv kontrollen tilbage. For Facebook og andre virksomheder betyder forordningen konkret, at misbruget af vores data må ophøre, og for offentlige myndigheder bliver det bl.a. slået fast, at genanvendelse af data kun er tilladt, hvis det vedtages ved lov i Folketinget.

Dermed skulle danske borgeres ”rettigheder og frihedsrettigheder” (EU-forordningens ord) langt om længe være sikret – hvis det da ikke lige var, fordi Folketinget i disse dage er i færd med at behandle et lovforslag (L68) til en ny data-”beskyttelses”-lov, som giver offentlige myndigheder lov til at underminere præcis den beskyttelse, som EU-forordningen egentlig skulle sikre. Et lovforslag, som på et meget vigtigt område (ikke mindst i fremtiden, hvor data vil betyde endnu mere end i dag) overdrager afgørende kompetence til den udøvende magt (regeringen), som kun burde ligge hos den lovgivende magt (Folketinget).

Således vil regeringen med lovforslagets § 5, stk. 3, give sine ministre magt til – efter eget forgodtbefindende og uden forudgående demokratisk debat i Folketinget – at udstede bekendtgørelser, som giver offentlige myndigheder ret til at genanvende vores personoplysninger til helt andre formål end dem, som vi oprindelig var blevet oplyst om, da vi i første omgang afgav oplysningerne. Med lovforslaget vil regeringen dermed effektivt opnå en magt, som svarer til den, som Facebook har misbrugt i årevis: At en minister, blot med et pennestrøg, kan tillade offentlige myndigheder at bruge (eller er det at misbruge?) sensitive oplysninger om danske borgere ved at genanvende oplysningerne til formål, som er helt uforenelige med det, de oprindeligt blev indsamlet til. Alene efter hvad ministeren selv finder nyttigt.

Når hele 77 pct. af de adspurgte i Yougov-undersøgelsen udtrykker bekymring over, at Facebook genanvender vores personoplysninger uden først at spørge om lov, kan man kun frygte, hvad lovforslaget vil betyde for danske borgeres tillid til offentlige myndigheder i fremtiden.

Selv modtog jeg for få dage siden ikke mindre end to henvendelser fra offentlige myndigheder, som gerne ville have mig til at deltage i forskellige spørgeskemaundersøgelser: Den ene henvendelse kom fra Danmarks Statistik, som har udvalgt mig til at besvare en lang række personlige spørgsmål i den såkaldte Arbejdskraftundersøgelse. Den anden kom fra min kommune, som vil have mig til at besvare en tilfredshedsundersøgelse vedr. den landsbyklynge, som jeg bor i.

Begge myndigheder hævder, at mine svar er vigtige, og begge hævder, at mine svar behandles både fortroligt og anonymt – hvad det så end betyder på offentligt, George Orwell’sk ”newspeak” myndighedssprog. Det sidste med bedrøvelig reference til de nylige afsløringer om skolernes såkaldte trivselsundersøgelser: Her har det vist sig, at vores børns besvarelser gennem årene overhovedet ikke har været anonyme, selvom myndighederne vedholdende har hævdet dette og har beroliget os dermed. Efter afsløringen af den manglende anonymitet har samme myndigheder i dagspressen kæmpet for på Orwell’sk vis at omdefinere, hvad ordet ”anonym” egentlig kan tænkes at betyde i et fortvivlet, lidet succesfuldt men ganske barokt forsøg på ikke at skulle indrømme det indlysende: at man simpelthen har holdt os for nar og i den grad har sjusket både med vores børns personlige oplysninger og med vores tillid!

Med lovforslaget til den nye data-”beskyttelses”-lov må jeg derfor nu seriøst overveje, om jeg trygt kan besvare de spørgeskemaundersøgelser, som jeg er blevet udvalgt til at deltage i: Risikerer jeg f.eks., at mine personlige svar en dag bliver (mis)brugt til et helt andet og uigennemskueligt formål, end det, som jeg nu har fået oplyst? Vil mine svar mon en dag kunne ramme mig som en boomerang og pludselig og ganske uventet vise sig at have indflydelse på, hvordan en for mig vigtig sag hos kommunen bliver afgjort? Jeg kan med det nye lovforslag ikke gennemskue dette, hvilket gør mig oprigtig bekymret og fjerner lysten til at deltage i undersøgelserne. Måske bare for en sikkerheds skyld…

Vi ved i dag, at Facebook systematisk misbruger de mange data, som virksomheden indsamler om os alle. Danske offentlige myndigheder indsamler ligeledes enorme mængder data om alle borgere, hvilket kun har kunnet lade sig gøre, fordi vi danskere traditionelt har haft en usædvanlig høj grad af tillid til vores offentlige myndigheder. En grundlæggende dansk tillid, som Facebook indtil for nylig også (om end altså uberettiget) nød gavn af.

Det helt centrale spørgsmål er derfor nu, om Folketinget med den nye data-”beskyttelses”-lov ender med at vedtage en særlig dansk Facebook-model, som i praksis ”tildeler” regeringens ministre nærmest samme magt til at genanvende personoplysninger efter eget forgodtbefindende, som Facebooks grundlægger Mark Zuckerberg over en årrække har ”tiltaget” sig?

I givet fald kan resultatet desværre også vise sig at blive det samme, som Facebook den seneste tid har oplevet: Borgernes tillid til offentlige myndigheder kan, med et enkelt forkert pennestrøg på en bekendtgørelse fra en overivrig minister, forsvinde som dug for solen, hvorved danske offentlige myndigheder pludseligt og meget smerteligt kan komme i uhyggelig lav kurs hos befolkningen.

Der skal næppe komme mange dårlige sager om uventede, ubehagelige og usmagelige genanvendelser af vores personlige data, førend vi borgere får en nagende mistro til offentlige myndigheder og bliver mere tilbageholdende med at afgive (korrekte) oplysninger i sammenhænge, hvor vi muligvis risikerer, at oplysningerne registreres og evt. genanvendes til helt andre formål, som kan ramme os hårdt i fremtiden: Hvad enten det er ved skole-hjem-samtaler om vores børns trivsel, om det er på sygehuset, om det er ved spørgeskemaundersøgelser fra kommunen og Danmarks Statistik eller om det er noget helt andet.

Så kære justitsminister: Vær venlig at fjerne det dubiøse § 5, stk. 3, fra lovforslag L68, så vi slipper for Facebook-lignende tilstande i dansk offentlig forvaltning!

Og kære folketingspolitikere: Pas på, hvad I stemmer ja til i den nærmeste fremtid, for konsekvenserne af at stemme ja til lovforslag L68 inkl. det nuværende § 5, stk. 3, kan være, at der sker uoprettelige skader på det delikate tillidsforhold mellem folket og statsmagten!