Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Der er brug for bedre dansk public service, ikke mindre

Her er Socialdemokratiets 10 ønsker for mediernes fremtid.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Optakten til de medieforligsforhandlinger, som vi om kort tid står overfor, har været præget af særligt et forhold. En lang og vedvarende kampagne fra organisationen Danske Medier rettet mod DR, hvor udgangspunktet har været at skabe et billede af, at DR fylder alt for meget på det danske mediemarked og derfor bør beskæres med 25 pct. DR er blevet gjort til hovedproblemet i det kommende medieforlig.

Og analysen er på alle måder forkert. DR er på ingen måde dominerende på det danske mediemarked, hvor de har en tredjedel af tv-seningen, og hvor bare de fem største dagblade på internettet fylder fire gange så meget som dr.dk.

Derfor er der al mulig grund til i de kommende forhandlinger om et nyt medieforlig at tage udgangspunkt i de reelle udfordringer for dansk medieindhold og ikke et lobbyistskabt vrangbillede. Det gør Socialdemokratiet.

For os socialdemokrater er det afgørende, at vi med et nyt medieforlig fremtidssikrer dansk medieindhold. Så danskerne også i de kommende år har adgang til nyheder, drama og indhold til børn og unge af høj kvalitet. Med styrket mediedækning af hele Danmark. Og økonomisk bidrag til dansk indholdsproduktion fra de internationale mediegiganter, der tjener styrtende med penge i Danmark.

Derfor har vi fremlagt vores udspil for det kommende medieforlig. Med 10 prioriteringer der viser, hvilken retning Socialdemokratiet ønsker for vores fælles medier.

I Danmark har vi god tradition for brede medieforlig. Det sikrer stabilitet og giver mulighed for langsigtet planlægning. Vi ønsker, at den tradition fortsættes. Til gavn for public service-medierne, der understøtter dansk kultur, sprog og fællesskab.

Der er brug for en retfærdig finansiering. Medielicensen er ens for alle uanset indkomst.

Medieforhandlingerne skal ses i lyset af den udvikling, medierne står både i og overfor. Da det nuværende medieforlig blev indgået, var det de færreste danskere, der havde Netflix, HBO eller Viaplay som en integreret del af deres mediehverdag. Sådan er det ikke i dag. Og det viser godt, hvordan mediernes vilkår forandrer sig i et hastigt tempo.

I dag står medierne med to grundlæggende udfordringer: udenlandske mediegiganters indtog på det danske mediemarked og en stigende opdeling i danskernes medieforbrug og –vaner. Fælles for begge er, at de kalder på politisk handling, hvis vi skal sikre, at der fortsat er gode danske medietilbud til alle dele af befolkningen.

Udenlandske aktører tjener flere og flere penge i Danmark. Den udenlandske del af den samlede annonceomsætning er gået fra 3 pct. i 2007 til 28 pct. i dag. For annonceomsætningen på internettet står den udenlandske andel i dag for hele 56 pct. Facebook og Google alene omsætter for 3,7 mia. kr. Det er mange penge, der hvert år hives ud af Danmark.

Samtidig bliver danskerne stadig mere opdelte i deres medieforbrug og –vaner. Vi får ikke længere inputs fra de samme medier og det samme indhold. De medier, der traditionelt har leveret indhold til danskerne – aviser og tv – fylder mindre i danskernes mediebrug. Ligesom befolkningen i stigende grad er delt af en generationskløft. Groft sagt mellem de traditionelle brugere på den ene side og onlinebrugere, primært den yngre del af befolkningen, på den anden.

Et godt eksempel på udviklingen ses i danskernes forbrug af traditionelt tv. De 55-70-årige så i 2016 dagligt 231 minutters traditionelt tv, mens de 19-34-årige så 124 minutter – altså et forbrug på det halve. Den yngste gruppe, de 12-18-årige, er helt nede på 49 minutter dagligt. Opdelingen stiller nye krav til det indhold, public service-medierne skal levere.

Det er på den baggrund, at Socialdemokratiet har fremlagt et udspil for det kommende medieforlig. Med 10 prioriteringer, der skal sikre stærke danske medier, der kan lave godt, dansk indhold til hele befolkningen.

For det første skal de samlede midler til public service fastholdes. Public service-medierne sikrer gode medietilbud til alle danskere. Og styrker dansk sprog, kultur og fællesskab. Så alle danskere har fri og lige adgang til godt og bredt medieindhold. Derfor skal de samlede midler til public service-medierne ikke reduceres. Danmark har fortsat behov for DR som stærk national public service-aktør. Det kan DR godt være uden nødvendigvis at have samme størrelse som i dag. Det er vi åbne for at diskutere.

For det andet er der brug for en retfærdig finansiering. Medielicensen er ens for alle uanset indkomst. Det er ikke retfærdigt. Derfor bør medielicensen erstattes af en skattebaseret finansiering efter finsk model med en medieskat. De sociale hensyn i medielicensen, f.eks. pensionistrabat, skal fastholdes. Og der skal som hidtil laves minimum fireårige aftaler om de økonomiske rammer.

For det tredje skal internationale mediegiganter bidrage til finansieringen af dansk indhold. Investeringerne i dansk indhold kommer ikke af sig selv. Vi er et lille sprogområde. Medieindhold af høj kvalitet på dansk er ingen selvfølge. Derfor er det dybt urimeligt, når Google og Facebook hiver milliarder af kroner ud af det danske mediemarked uden at give noget igen.

For det fjerde er der behov for en DR-reform. Det betyder mere fokus på klassisk public service som nyheder, dokumentarer, kultur- og historieformidling, drama og indhold til børn og unge. Ligesom der er behov for større åbenhed om DR’s økonomi og ledelsesmæssige prioriteringer. Samtidig skal en DR-reform tage fat på den skævhed i forholdet mellem indhold og administration, der er i DR i dag. Derfor skal det kommende medieforlig sikre en modernisering af DR’s organisation med mindre administration og ledelse.

For det femte skal der skabes øget dynamik i medieproduktionen. Det betyder en øget public service-pulje. Puljen skal samtidig gøres dynamisk ved, at det er de private produktionsselskaber, der kan søge i puljen. Hovedparten af indholdet, der produceres af midler fra en styrket public service-pulje, skal være tilgængeligt for danskerne på et public service-medie. Samtidig skal DR’s udlægningskrav øges. Så flere private produktionsselskaber bidrager til produktionen af public service-indhold.

For det sjette skal den lokale og regionale dækning styrkes. Socialdemokratiet ønsker et Danmark i balance. Her spiller også medierne en rolle. Medierne skal i højere grad beskæftige sig med danskeres oplevelser, udfordringer og holdninger i hele landet. Derfor skal DR’s regionale fokus styrkes og TV 2-regionernes digitalisering løftes. Og der skal oprettes en danmarkspulje til at understøtte, at produktionen af film, drama og dokumentarer i højere grad afspejler hele Danmark.

For det syvende er der behov for et markant fokus på børn og unge. De er fremtidens mediebrugere. Og har et helt anderledes medieforbrug end resten af danskerne. Derfor skal indholdet til børn og unge styrkes. Med nye tilbud på digitale platforme. Ligesom der skal oprettes en særskilt børne- og ungepulje under public service-puljen målrettet indhold til de yngre brugere.

For det ottende skal der være ordnede løn- og arbejdsvilkår hos offentligt støttede medier. Når vi som fællesskab støtter medier, skal det bidrage til et sundt arbejdsmarked. Derfor skal ordnede løn- og arbejdsvilkår være en betingelse for at modtage offentlig støtte.

For det niende siger Socialdemokratiet nej til salg af TV 2. TV 2 er danskernes foretrukne tv-kanal. Et salg stiller TV 2 i en usikker situation, og der er stor risiko for, at indholdet udvandes. Derfor skal TV 2 fortsat være på danske hænder. Og den danske stat skal fremadrettet have ejerandel på minimum 51 pct. af TV 2.

Og endelig for det tiende skal de publicistiske medier have et kompensationsbidrag fra public service-medierne. Public service-medierne anvender de private mediers redaktionelle indhold både direkte og indirekte. Derfor skal de publicistiske medier kompenseres i form af en årlig rundsumsbetaling fra licensmidlerne.

De 10 prioriteringer er Socialdemokratiets retning for det kommende medieforlig. Vi skal sikre, at danske medier fortsat kan levere godt og bredt indhold til danskerne. Og fra politisk side tage ansvar for de udfordringer danske medier står i og overfor. Både de internationale mediegiganters indtog på det danske mediemarked og den stigende opdeling i danskernes medieforbrug kalder på politisk handling.

Der har aldrig været større behov for stærke danske medier, der kan levere godt, dansk indhold. Appellere til hele befolkningen. Og styrke dansk sprog og kultur. Danmark har brug for bedre public service. Ikke mindre.

Så vi fortsat har noget at være fælles om.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
DR
JP mener: DR skal ikke detailstyres
Vi har brug for mindre, ikke mere stat i mediebilledet.
Kronik: Nyhedsørkner og hullet i medieaftalen
Erik Nordahl Svendsen
Den nye medieaftale, som blev vedtaget for et par uger siden, har enormt fokus på vest for Storebælt, men den har ikke blik for det egentlige behov hos de regionale og lokale medier.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Amerikansk midtvejsvalg og en fed omgang identitetspolitik

Morten Uhrskov Jensen
USA’s minoriteter tror, at de kan dyrke og få udvidet deres særrettigheder, uden at hvide amerikanere tager til genmæle, en meget naiv antagelse.

Blog: Minoriteter er smukke, majoriteten er grim

Mikael Jalving
Kreafolket lader mere og mere til at holde kaje, når snakken nærmer sig det ømtålelige spørgsmål.

Det er ikke en tegneserie: Vi ses i retten. Mange hilsener Moder Jord

Thomas Gringer Jakobsen
En ny bølge af naturbeskyttelse skyller hen over verden. Bjerge og floder får rettigheder og kan slæbe dig i retten, hvis du gør skade.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her