Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Danmark er klar til disruption

Danmark og den danske model har mange ting for sig i forhold til mange andre lande, når det gælder den teknologiske revolutions møde med arbejdsmarkedet. Det

Illustration: Martin Frøsig

Troels Lund Poulsen (V), beskæftigelsesminister | Karsten Dybvad, adm. direktør, Dansk Industri | Claus Jensen, forbundsformand, Dansk Metal

Som medlemmer af regeringens disruptionråd diskuterer vi løbende, hvordan Danmark er rustet til at gribe mulighederne i en verden, der forandrer sig. Den fjerde industrielle revolution er allerede over os med robotteknologi, 3D-print, data og digitalisering, der bliver en mere og mere integreret del af produktionen og de produkter og services, vi sælger. Det er det, der bliver kaldt industri 4.0. Også det danske arbejdsmarked er naturligvis til debat, og fra tid til anden hører vi debattører og meningsdannere tale om, at nu er det på tide, at vi får Flexicurity 4.0 eller Den danske model 4.0. Men heldigvis har den danske model allerede vist, at den er tilpasningsdygtig til at håndtere de forandringer, vores arbejdsmarked har undergået – og kommer til at undergå.

Selvfølgelig skal vi ikke hvile på laurbærrene og opfatte vores arbejdsmarkedsmodel som hugget i granit. Men det ligger i den danske models natur, at vi aldrig kan blive ved med at gøre, som vi plejer. Den danske model er født som et dynamisk redskab, som arbejdsmarkedets parter løbende skal føre ajour, og som konstant er i forandring.

Det er vores vurdering, at vi i Danmark har gode forudsætninger for at implementere nye teknologiske landvindinger, fordi vi har en dynamisk arbejdsmarkedsmodel, hvor arbejdsmarkedets parter i fællesskab finder pragmatiske og smidige løsninger, der tilgodeser både virksomheder og medarbejdere. I mange andre lande tyer man til lovgivning, og afhængigt af hvordan de politiske vinde blæser, løber enten arbejdsgivere eller lønmodtagere af med en – dog ofte kortsigtet – sejr. Prisen er konflikt, mistillid og et ødelagt samarbejdsklima, som koster konkurrenceevne og innovationskraft.

Verden har tidligere set tre industrielle revolutioner. Den første fandt sted, da traditionelle håndværk i løbet af 1800-tallet kunne suppleres med industriproduktion. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af det 20. århundrede fulgte den anden industrielle revolution. Her gav kemikalier, elektricitet, samlebånd, jernbanedrift, telefon- og radiokommunikation og mange andre nybrud også nye banebrydende muligheder. Endelig blev den tredje industrielle revolution en realitet i årtierne efter Anden Verdenskrig. Elektronik og tidlige computersystemer skabte grundlag for de første store automatiseringsløsninger, og robotterne gjorde deres indtog.

Med den igangværende fjerde industrielle revolution er tidligere teknologiske gennembrud suppleret med nye, banebrydende muligheder. Kogt ind til benet er det mest afgørende bidrag, at digitaliseringen endegyldigt integreres i den fysiske verden. Robotter bliver selvoptimerende. Data bruges til at forudsige produktionsstop, som dermed kan afværges, inden de finder sted. 3D-printere gør det muligt at producere mindre emner, som før ville have været dyre eller krævet masseproduktion. Alt er forbundet i netværk, kommunikationen på tværs af landegrænser er hurtigere end nogensinde.

Det ligger i den danske models natur, at vi aldrig kan blive ved med at gøre, som vi plejer.

Alle de industrielle revolutioner har naturligvis påvirket arbejdsmarkedet. Nogle fag er døet ud, mens andre er opstået. Som da typograferne blev afløst af grafikere i løbet af ganske få år.

Den væsentligste strukturelle forandring, som i dag kendetegner vores arbejdsmarked, indtraf, omtrent samtidig med at den anden industrielle revolution rullede henover verden. I 1899 blev grundstenen lagt til den danske model i form af Septemberforliget, der ofte omtales som arbejdsmarkedets grundlov. Forliget fastslår, at arbejdsgiverne har ledelsesretten, mens lønmodtagerne har ret til at organisere sig og føre deres forhandlinger kollektivt.

En altafgørende fordel ved vores arbejdsmarkedsmodel er netop aftalernes dynamiske natur. Evnen til løbende tilpasning er årsagen til, at vi allerede i dag har, hvad der kan betegnes som den danske model 4.0, fordi vores fælles model fordrer, at de ansvarlige repræsentanter for arbejdsmarkedets parter fylder rammerne ud og forhandler nye kompromiser og løsninger, når verden banker på, samfundet forandres og behovene på arbejdsmarkedet ændrer sig.

Den korte forklaring på vores arbejdsmarkedsstrukturs langtidsholdbarhed er især de løbende overenskomstforhandlinger – men også vores tradition for trepartsforhandlinger. Nedenfor følger konkrete eksempler på, hvordan begge forhandlingstyper i praksis nutidssikrer og gavner samfundet.

Overenskomstforhandlingerne gennemføres med få års mellemrum og sikrer, at nye behov absorberes i den danske model, fordi de bringes ind til forhandlingsbordet af henholdsvis tillidsrepræsentanter og arbejdsgiverrepræsentanter. Lad os give et par konkrete eksempler.

Både arbejdsgivere og lønmodtagere har de senere år erkendt, at der er et stigende behov for, at flere tilegner sig nye kompetencer, så dansk erhvervsliv kan gribe mulighederne i de nye teknologier. Det var blandt andet derfor, vi ved overenskomstforhandlingerne i 2017 forbedrede uddannelsesmulighederne markant. Industriansatte med læse- og skriveudfordringer får bedre mulighed for at blive løftet, ufaglærte kan videreuddannes til faglærte, og faglærte og funktionærer kan løftes til videregående niveau.

Når det gælder trepartsforhandlinger, så løser staten i fællesskab med arbejdsmarkedets parter centrale udfordringer for samfundet. Mest kendt er aftalen, som har sikret hovedparten af de danske lønmodtagere en arbejdsmarkedspension som følge af Fælleserklæringen fra 1987.

Men også i de senere år har trepartssamarbejdet løftet vigtige opgaver. I 2016 indgik parterne en aftale om bedre integration af flygtninge, herunder en såkaldt Integrationsgrunduddannelse (IGU), som sluser flygtninge mere effektivt ind på arbejdsmarkedet.

I sensommeren 2016 blev der indgået en trepartsaftale, som skulle forebygge rekrutteringsudfordringer bl.a. med bedre opkvalificeringsmuligheder for ledige og sikre op mod 10.000 flere praktikpladser, så flere unge motiveres til at tage en erhvervsuddannelse.

Senest indgik parterne i efteråret 2017 en aftale, der styrker mulighederne for, at flere lønmodtagere kan blive opkvalificeret, så de kan imødekomme de krav, som nye, avancerede produktionsteknologier stiller til medarbejderne. Trepartsaftalen rummer initiativer for ca. 2,5 mia. kr. over fire år til efter- og videreuddannelse.

Den danske model har vist sig tilpasningsdygtig gennem alle ”revolutionerne” og er det også i dag.

Danmark vil i år formentlig nå et rekordhøjt niveau for vores beskæftigelse – med flere arbejdspladser end nogensinde før. Samtidig er arbejdsløsheden lav – for unge såvel som ældre.

Her skiller vi os ud fra mange andre lande, hvor meget rigide regler for at ansætte og afskedige gør, at arbejdsgiverne ofte er tilbageholdende med at ansætte ikke mindst de unge i et fast job.

Fleksibiliteten i den danske model betyder også, at vi har langt flere tidsubegrænsede, faste ansættelser i Danmark sammenlignet med andre lande – og det har relativt nye fænomener som platformsøkonomi faktisk ikke ændret på.

Endelig har det danske arbejdsmarked også været karakteriseret ved, at danske lønmodtagere på alle niveauer de seneste år har oplevet en fremgang i deres realløn i kraft af de overenskomster og lokale aftaler, som arbejdsgivere og lønmodtagere har indgået.

Fortsat succes kræver naturligvis, at alle parter bakker op om den århundrede lange tradition for forhandlingsvilje og indgåelse af kompromiser. En tradition, vi kan være stolte af, fordi vi frem for at revolutionere med bål og brand i stedet har reformeret vores arbejdsmarked i fællesskab, når nye behov opstod.

Vi har et ansvar for at værne om vores forgængeres arv til at udvise tillid og villighed til at forhandle og søge kompromiser, for den tilgang har i årtier sikret udvikling, velstand og gode arbejdspladser i Danmark.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Amerikansk midtvejsvalg og en fed omgang identitetspolitik

Morten Uhrskov Jensen
USA’s minoriteter tror, at de kan dyrke og få udvidet deres særrettigheder, uden at hvide amerikanere tager til genmæle, en meget naiv antagelse.

Blog: Minoriteter er smukke, majoriteten er grim

Mikael Jalving
Kreafolket lader mere og mere til at holde kaje, når snakken nærmer sig det ømtålelige spørgsmål.

Blog: Rigsadvokaten ryster retsstaten

Birthe Rønn Hornbech
Rigsadvokaten indrømmer, at han er stik i rend dreng for regeringen. Det kan ikke fortsætte.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her