Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Det gik som forudsagt – desværre!

De ikkevestlige efterkommere halter langt bagefter de etniske danskere, hvad angår karakterer i skolen. Og da vi kan forvente, at den muslimske andel af befolkningen stiger, må vi regne med, at flere vil klare sig ringe og derfor vil ligge de offentlige kasser til last.

Artiklens øverste billede
Illustration: Rasmus Sand Høyer

I foråret 2012 udkom Morten Uhrskov Jensens bog ”Indvandringens pris – på vej mod et fattigere Danmark”. Dengang var der stadig diskussion om, hvorvidt indvandringen fra den ikkevestlige verden var en økonomisk succeshistorie. Ganske vist burde der ikke have været den mindste tvivl om, at det var indvandringen ikke, men enkelte forhold fik optimisterne til at fastholde deres lyse syn på fremtiden.

”Indvandringens pris” dokumenterede godt nok klart, at intet tydede på, at især indvandring fra muslimsk dominerede lande ville være et gode for Danmark. Ja, tværtimod kunne bogen vise, at tal for uddannelse og beskæftigelse var langt lavere for indvandrere end for danskere. Det stod allerede at læse i de tidlige udgaver af Danmarks Statistiks nu 11 gange udgivne årlige publikation, ”Indvandrere i Danmark”.

Problemet var måske til at overse, hvis det bare var første generation af ikkevestlige indvandrere i Danmark, der klarede sig meget ringe i snit. For anden generation, efterkommerne, ville vel rette op på skævheden og klare sig nogenlunde på niveau med etniske danskere? Ak nej. Allerede i 2012 stod det lysende klart, at også de ikkevestlige efterkommere haltede langt bagefter danskerne, hvad angik karakterer i grundskolen, efterfølgende uddannelse og til slut arbejdsmarkedsdeltagelse. F.eks. var beskæftigelsesfrekvensen for ikkevestlige efterkommere væsentligt lavere end for danskere, næsten 20 procentpoint lavere i 2011.

Nærmest alle tal og fremskrivninger er blevet bekræftet i den seneste udgave fra Danmarks Statistik ”Indvandrere i Danmark 2017”. Eneste fremskridt er at spore hos efterkommere, der som 30-årige har fået en kompetencegivende uddannelse. Det havde pr. 1. januar 2017 49 pct. af mændene og 70 pct. af kvinderne. Det er en markant stigning for kvindernes vedkommende siden 2007, hvor kun 52 pct. som 30-årige havde en uddannelse. Der er dog fortsat i 2017 langt op til danske mænd og kvinder, som for henholdsvis 73 og 81 pct.s vedkommende havde fået en kompetencegivende uddannelse som 30-årige.

Lægger vi de to køn sammen for hver gruppe og dividerer med to, får vi, at kun lige knap 60 pct. af de ikkevestlige efterkommere har en uddannelse som 30-årige, mens det gælder for 77 pct. af danske unge. Det er en betydelig forskel, som afspejler sig i beskæftigelsen.

Gruppen af ikkevestlige efterkommere er i snit væsentligt yngre end danskerne, hvilket kan forstyrre billedet. Danmarks Statistik har imidlertid gjort det, at man udelukkende har set på de 20-40-årige. Konklusionen er forstemmende. Når danske mænd sættes til indeks 100, ligger de otte forskellige grupper af ikkevestlige efterkommermænd på mellem 76 og 89 altså meget betragteligt efter. Ikkevestlige efterkommerkvinder ligger mellem 64 og 96. Hold i erindring, at vi taler om personer født og opvokset i Danmark – med adgang til den fulde pakke af skatteyderbetalt folkeskole, gymnasium, erhvervsskole, seminarium, universitet mv.

Hvor finder vi den vigtigste årsag til disse ringe resultater? I karaktererne i grundskolen. Danske piger henholdsvis drenge fik i snit for årene 2012-16 6,7 og 7,4 ved grundskolens afgangsprøver. Efterkommerpiger og –drenge fik kun 5,9 og 5,3. Forskellen er betragtelig og vil afspejle sig senere i graden af uddannelse og beskæftigelse.

Lettere desperat kan det nu være, at man spørger: Hvordan går det med tredje generation? Først håbede man forståeligt nok, at anden generation ville rykke. Det har anden generation ikke gjort i nævneværdig grad. Ganske vist er uddannelsesfrekvensen steget, men arbejdsmarkedsdeltagelsen halter alvorligt efter det danske gennemsnit. Men tredje generation da? Så må problemer med tilvænning til en anden kulturkreds da vel være et overstået kapitel eller hvad?

Vi har ikke engang berørt den overkriminalitet, som Danmarks Statistik også kan dokumentere. Vi har heller ikke berørt, hvad det betyder for sammenhængskraften i Danmark og for tilliden mellem borgerne.

Svaret er et rungende nej. I ”Indvandrere i Danmark 2014” havde Danmarks Statistik af egen drift fremlagt tallene for tredje generations karakterer. Her taler vi altså ikke om efterkommere, men om efterkommernes børn, hvor mindst en af forældrene både er dansk statsborger og født og opvokset i Danmark. Normalt vil efterkommernes børn blive regnet som danskere og altså falde ud af statistikken. Heldigvis har Danmarks Statistik tal for tredje generation, oprindelig på grund af et politisk ønske fra Dansk Folkeparti.

Tallene for 2014 viste, at tredje generation stort set klarede sig lige så ringe som anden generation. I parentes bemærket er der i al almindelighed tale om en ret betydelig inflation i karaktererne, og det bedste er derfor at se på alle relevante karakterer for det givne år. I 2014 kunne Danmarks Statistik konstatere, at danske drenge og piger ved grundskolens afgangsprøver fik henholdsvis 6,6 og 7,3 i snit, ikkevestlige efterkommere fik 5,2 og 5,8, og endelig ikkevestlige efterkommeres børn, tredje generation, 5,3 og 5,8. Så godt som ingen forskel overhovedet fra anden til tredje generation. Danmarks Statistik skrev i forbindelse hermed, at man ville følge udviklingen de kommende år, da datagrundlaget var spinkelt i 2014, nemlig 258 unge ved grundskolens afgangsprøve.

Danmarks Statistik holdt imidlertid ikke, hvad man lovede. Hverken i 2015 eller i 2016 var karaktererne for tredje generation medtaget i den årlige publikation. Det fik Dansk Samling til i april 2017 at bestille en særkørsel over disse karakterer. Nyheden ramte visse af medierne, og det er helt forståeligt. Der er nemlig stadig ikke nogen forbedring at spore hos tredje generation i forhold til anden generation. Danmarks Statistik har heldigvis genoptaget praksis med at offentliggøre karaktererne for tredje generation, og her er det seneste resultat:

Ved grundskolens afgangsprøver i 2016 (de senest tilgængelige tal) fik danske drenge og piger henholdsvis 6,9 og 7,7 i karakter i snit. For tredje generation hed det 5,6 og 6,3, præcis det samme som for anden generation. Der er med andre ord ingen forbedring i tredje generation, og karaktersnittet er langt under danske elevers snit.

Disse sølle resultater for tredje generation vil med sandsynlighed grænsende til vished sætte sig videre hen på uddannelserne og på deltagelsen på arbejdsmarkedet. Det er ikke rimeligt at antage andet, når man ud fra anden generations præstationer kan se, at lave karakterer ved grundskolens afgangsprøver betyder lavere uddannelsesgrad og lavere arbejdsmarkedsdeltagelse.

Pew Research Center offentliggjorde i slutningen af november forskellige prognoser for udviklingen i den muslimske befolkningsandel i de europæiske lande. Det er særligt anden og tredje generation med oprindelse i lande med overvejende muslimsk baggrund, der klarer sig meget ringe på uddannelserne og arbejdsmarkedet. Ifølge Pew har Danmark i dag (2016) 5,4 pct. muslimer. Hvis al indvandring fra muslimsk dominerede lande standsede i dag, ville andelen af muslimer stadig være steget til 7,6 pct. i 2050 (fordi gruppen er yngre og får relativt flere børn). I et ”middelscenarium” ville det hedde 11,9 pct. af befolkningen i Danmark, og i et højscenarium ville det være 16,0 pct.

Indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at vi er ved at standse indvandring fra muslimsk dominerede lande – hvad enten denne indvandring sker som følge af flygtninge eller som familiesammenførte. Lad os derfor antage det midterste scenarie, hvor den muslimske andel af befolkningen vil være steget fra de nuværende 5,4 til 11,9 pct., noget mere end en fordobling. Det vil betyde, at en væsentlig større del af den befolkningen i Danmark vil klare sig ringe og derfor vil ligge de offentlige kasser til last i højere grad. Det viser de hidtidige erfaringer fra ikke bare første og anden generation, men altså også fra tredje generation.

Vi har ikke engang berørt den overkriminalitet, som Danmarks Statistik også kan dokumentere. Vi har heller ikke berørt, hvad det betyder for sammenhængskraften i Danmark og for tilliden mellem borgerne. Disse forhold kan ikke måles og vejes som karakterer, uddannelsesniveau og beskæftigelse – men de er der stadigvæk.

Det er ikke for sjov, hvad der sker i Danmark i disse år.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.