Et nationalkonservativt manifest

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Denne uge har budt på hele to liberalistiske angreb på konservatismen. Begge angriber en karikatur af konservatismen og er for så vidt ikke værd at beskæftige sig med - men om ikke andet fik de mig inspireret til at skrive et indlæg om en ikke-karikeret nationalkonservatisme.

Det bliver sikkert langt. Og at kalde det et manifest er lige lovlig pompøst, men nu prøver jeg. Først et par afklaringer.

Man er ikke konservativ, hvis man ikke er national. Derfor plejer jeg ikke at skelne mellem konservatisme og nationalkonservatisme. Det nationale fortæller måske noget om nuancer og betoninger, men helt grundlæggende er en ikke-national konservatisme mest af alt en form for tankespind.

Man er ikke konservativ, hvis man ikke også er liberal. Værdien af individers frie udfoldelsesmuligheder er en uafviselig erfaring, og en konservatisme, der afviser så basale historiske indsigter er så radikal, at den ophører med at være konservativ. Det er selvfølgelig væsentligt at påpege, at moderne liberalisme er en antikonservativ, rationalistisk utopi, men det skal ikke få konservative til at forkaste grundlæggende liberale pointer.

Konservatismen er dansk, og den er samtidig. Der er i al væsentlighed intet universelt over konservatismen. Der er ikke nogen fælles konservatisme for Indien og Danmark. Eller for Danmark i dag og i Vikingetiden. Når vi taler om konservatisme herhjemme, handler den om dagens Danmark.

En konservativ er reaktionær, men ikke bagstræberisk. En reaktionær vil ikke rulle tiden tilbage. Sådan noget er meningsløst. En reaktionær kigger tilbage og konstaterer, at noget engang var bedre. Er opmærksom på, hvad der er værd at bevare, og hvad der er gået skævt. I modsætning til den progressive, der lider af en naiv fremskridtstro.

Konservatismen er først og fremmest en samling af empiriske indsigter. Det skal forstås i bredeste betydning. Erfaringer om, hvad det gode er. Erfaringer om, hvad der konstituerer et lykkeligt liv og et godt samfund. Eksempelvis er frihed ikke en absolut konservativ værdi. Men det er en erfaring, at frihed er et godt udgangspunkt for menneskelivet. Og for et samfund.

Hvilke empiriske indsigter drejer det sig om? Her er et par stykker.

Kulturel homogenitet er en forudsætning for både fred og frihed. Mennesket har et utroligt potentiale for ondskab, men det har vist sig, at ondskaben i vidt omfang kan tøjles ved, at vi organiserer os i fællesskaber, hvor vi deler sprog, kultur og værdier. Fordi vi er så ens, har vi tillid til hinanden og giver plads til frihed og forskellighed. Derfor er nationalstaten den afgørende forudsætning for både orden og tolerance.

Familien er udgangspunktet for mennesket. Vi fødes ikke som individer, men i familier. Omsorg, opdragelse, dannelse, sjæleudvikling og alt det vigtigste for et menneske tager udgangspunkt i familien. Derfor bør vi som samfund understøtte familien. Går familien i opløsning, gør samfundet det samme.

I Danmark bygger vores inderste moralske overbevisninger på et protestantisk fundament. Vores opfattelse af sandt og falsk, godt og ondt og frihed og ansvar har alt sammen et protestantisk udgangspunkt. Bortkaster vi protestantismen, bevæger vi os ud i et risikabelt eksperiment.

Mennesker har brug for pligter. Et godt liv er et liv med pligter i det nære. Vi har brug for at vide, at noget er rigtigt, og at noget er større end os selv. Hvis ikke vi er i stand til at finde en forpligtende mening med tilværelsen, bliver vi ramt af sjælesygdomme.

Der er findes ingen frihed uden orden. Den ultimative ufrihed er fraværet af orden.

Uddannelse er både til for den enkelte og for samfundet. En forudsætning for en velfungerende demokratisk orden er borgere med et grundlæggende vidensniveau. Uddannelse giver os personlig glæde og gør os i stand til at skabe mere værdi for andre.

Det småborgerlige liv er et klogt udgangspunkt for de fleste. At blive gift, få børn, et arbejde, spise aftensmad sammen, passe haven, spare op til pensionen, holde sammen med sin familie, og i det hele taget gøre som folk er flest. Det kommer man langt med.

Assimilation af indvandrere er nødvendigt. De skal ikke blive protestanter på den fortænkte Uffe Østergaard-måde. De skal rent faktisk blive til protestanter. Ikke i første generation, men i anden eller tredje.

En fri markedsøkonomi er en fornuftig organiseringsform. Den gør den økonomiske magt decentral og skaber velstand til gavn for alle.

Ligesom store kulturelle forskelle kan skabe spændinger, kan økonomisk ulighed gøre det. Det er en selvstændig værdi, at der er lille økonomisk forskel på mennesker. Samtidig er det en selvstændig værdi at belønne initiativ og dygtighed. Der findes ingen optimal balance mellem de to hensyn.

Skønhed har både intrinsisk og samfundsmæssig værdi. Det betyder noget, hvad vi omgiver os med. Stort set alt byggeri siden 1940 har lavere æstetisk værdi end det, der blev bygget før. Arkitektur uden sjæl giver fattigere mennesker.

Kunst uden æstetisk værdi er kunst uden værdi. Den modernistiske kunst er på én gang et udtryk for et moralsk forfald og med til at skabe det.

Monarkiet binder os sammen som folk. Det minder os om den fælles fortid og den fælles fremtid.

Den bedste form for læring er indlæring. Udenadslære, terperi og fagfaglighed er nødvendige udgangspunkter for enhver boglig uddannelse.

Mennesket er for komplekst til at blive sat på formel. Regulariteter findes i naturvidenskaben; mennesket, derimod, har en fri vilje.

Naturen har selvstændig værdi. Og det er vores pligt at bevare den til vores efterkommere.

Statens kulturpolitik bør først og fremmest handle om kulturbevaring. At videregive vores kulturelle arv til nye generationer og gøre os bevidste om, hvad vi skylder vores forfædre og vores børn.

At have en identitet som enten mand eller kvinde er det klogeste udgangspunkt. Forstyrrer vi vores kønsidentitet, risikerer vi let at forstyrre vores sjæl. Identiteten er særligt følsom i barneårene.

Mennesket er et åndsvæsen. Sjæl og ånd vejer tungere for os end materielle forhold.