Putins Rusland er en trussel mod Danmark og andre civiliserede lande
Danmarks ambassadør i Moskva mener ikke, Rusland udgør en trussel mod Danmark. Han tager alvorligt fejl
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Danmarks ambassadør i Moskva, Thomas Winkler, mener ikke Rusland udgør en militær trussel mod Danmark. Det synspunkt udfolder han i en kronik i Berlingske Tidende i en grad, så man bliver i tvivl om hvorvidt han er Danmarks ambassadør i Rusland eller Ruslands ambassadør i Danmark.
I stedet for at opruste og svare igen på Ruslands agressive fremfærd bør vi søge dialog og samarbejde. Det er desværre en meget naiv tilgang til Putins Rusland.
Det er naturligvis meget rigtigt, at der ikke er nogen fare for at Rusland landsætter tropper i Køge Bugt. Til gengæld udgør Rusland en meget konkret trussel, når det gælder cyber-angreb og korporlig chikane af medlemslande i NATO. Eksempelvis er Forsvarsministeriet blevet hacket af russiske hackere. Den slags foregår naturligvis med Kremls vidende og støtte. Vores baltiske naboer oplever ligeledes cyber-angreb, men også reelle militære trusler. I 2014 blev en estisk officer bortført i Estland af russiske efterretningsagenter og efterfølgende sat for en russisk domstol. Dertil kommer de talrige krænkelser af luftrummet over de tre baltiske lande som russiske jagerfly foretager.
Stabiliteten i Europa bliver truet af Rusland, fordi landet forfølger sine nationale interesser ved hjælp af våbenmagt og uciviliserede bøllemetoder. Husk på, at det er er ganske usædvanligt, at et land foretager en annektering af et andet land. Det er sket meget få gange siden 2. Verdenskrig. Sidst det skete, var da Saddam Hussein forsøgte at annektere Kuwait og indlemme det i Irak som landets 19. provins. Det er dén klub af banditter som Putin har meldt sig ind i med annekteringen af Krim-halvøen. Problemet for Danmark er at Rusland er så tæt på som det er. Det kalder naturligvis på en fornyet trusselsvurdering og et svar i form af styrkelse af de danske militære kapaciteter.
Samtidig er det værd at forholde sig kritisk til, hvor rationel Putin egentlig er. Han er givetvis ikke skingrende skør som førnævnte Saddam Hussein, men annekteringen af Krim var i hvert fald ikke en økonomisk rationel beslutning. Det samme kan siges om engagementet i det østlige Ukraine. Tværtimod er den lille halvø blevet en økonomisk møllesten om hovedet på Kreml. Faktum er at integrationen af Krim i Rusland medfører stribevis af urentable anlægsprojekter, der dog alle har det til fælles, at de forgylder Putins indercirkel, hvilket naturligvis også er en form for rationalitet.
Det er vanskeligt at se, at man kan komme nogen steder med dialogkaffe med Putin. De bøllemetoder som Putin betjener sig af kan kun imødegås med håndfaste modsvar - herunder viljen til at kunne forsvare sig selv indenfor rammerne af NATO. Rusland har ganske rigtigt en dårligt organiseret hær og et væsenligt lavere forsvarsbudget end NATOs. Forskellen er blot, at Rusland er villig til, uden nogen form for moralske skrubler, at bruge hæren. Den russiske hær kan på trods af sin tvivlsomme beskaffenhed skabe overordentligt meget frygt, kaos og ustabilitet i Europa. Det er også en trussel mod Danmark og derfor er en styrkelse af det danske forsvar ikke en koldkrigsrygmarvsreaktion sådan som ambassadør Thomas Winkler beskriver det, men istedet rettidig omhu i forhold til at beskytte kongeriget mod en fornyet russisk trussel.