Flere burde ønske danske muslimer glædelig Eid

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Vores muslimske landsmænds Ramadan er ovre. Den sidste måned har mange fastet, og i de her dage fejres muslimernes Eid-fest. En fest, som minder lidt om den julefest, som det store flertal af danskere naturligvis fejrer.

Men hvor det naturligvis er en festtid for de fleste danskere, når julen fejres fra midten af oktober, så skaber det altid en nærmest hysterisk debat og virak, når vores landsmænd med andre traditioner fejrer deres højtider. Det kan vi ikke være bekendt.

Lad mig begynde et helt andet sted end i Danmark. Henover julen sidste år flygtede jeg fra kravlenisser, flæskesteg og Glyngøre sild i mærkelig lage. Jeg rejste til Marokko, hvor 99 procent af befolkningen er muslimer. Udover at marokkanerne var ekstremt venlige, og at landet er varmere end Danmark ved juletid, oplevede jeg et land, som måske ikke ligefrem fejrede jul, men som i flere områder i Marrakesh og Essaouira, hvor jeg befandt mig, havde butikker og restauranter med julepynt. Ofte blev jeg ønsket glædelig jul af mennesker, der slet ikke fejrer jul.

I to indkøbscentre i Marrakesh var der store juleinstallationer, hvor marokkanere stod iført røde nissehuer og hvor marokkanere – med og uden tørklæde - stillede op til familiefoto foran julemanden, nisser, gaver og kunstig sne. Det nummer jeg oftest hørte på de restauranter og barer jeg frekventerede, er angiveligt det helt samme nummer, som oftest spilles i radioen i Danmark i december, ”Last Christmas” med Wham. Jeg fandt flæskesteg i enkelte supermarkeder, og jeg spiste rigtig bacon næsten hver morgen på den café, som hurtigt blev min yndlingscafé. Var dette sket i Danmark, havde Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti straks råbt ”knæfald” – og sådan grinede jeg lidt ironisk over marokkanernes ”knæfald” for kristne og vestlige værdier, mens jeg nød dem og tænkte, at det faktisk var sødt og sjovt, og måske kunne vi ligefrem lære bare lidt af de marokkanerne.

Sidste år ønskede statsminister Lars Løkke Rasmussen vores muslimske landmænd glædelig Eid. Dengang gik Dansk Folkeparti i selvsving med deres klassiske og uklædelige kritik af alle, der faktisk taler pænt til og om vores muslimske landsmænd. Igen i år har Lars Løkke Rasmussen tweetet og ønsket ”Eid Mubarak”. Naturligvis har han det. Men lur mig; inden jeg når, at skrive denne klumme færdig, har Dansk Folkeparti igen kritiseret statsministeren, ligesom en gruppe danskere i det efterfølgende kommentarspor givetvis har svinet Lars Løkke Rasmussen til – og måske er betegnelsen ”landsforræder” endda allerede anvendt.

Den samme virak og hysteriske stemning opstår, når private danske virksomheder er med til at fejre Eid-festen. Efterfølgende kan vi læse i kommentarsporet på virksomhedens facebookside, at en række danskere går i kollektiv ekstase og foragter virksomhedens tiltag – for ”vi” skal ikke fejre muslimernes fest. Men hvorfor ikke?

Muslimerne i Danmark udgør ca. 5 pct. af befolkningen. Rigtig mange af dem er danske statsborgere og med det faktum, burde diskussionen sådan set være afsluttet. For danske statsborgere er nu en gang danske statsborgere – og vi kan naturligvis ikke rangere statsborgere ud fra religion. Vi er jo et ordentligt land – er vi ikke!?

Jeg argumenterer ikke for, at der skal være lige fokus på fejringen af jul og Eid. Selvfølgelig skal der ikke det i et land, hvor traditionerne har været baseret på kristne værdier i mange år. Jeg argumenterer heller ikke for, at der skal udstedes muslimske helligdage i forbindelse med Eid, ligesom jeg heller ikke argumenterer for, at alle danskere skal tage del i Eid-festerne: Jeg argumenterer for, at vi er nødt til at acceptere, at vores landsmænd har en fest, som betyder noget for dem. At Bilka skal pynte op, lave særlige Eid-tilbud eller særlige Eid-kager, hvis de vil, og at det i hvert fald ikke kan komme andre ved, om private virksomheder tager del i vores landsmænds fest.

Jeg argumenterer også for, at vores statsminister naturligvis skal ønske vores landsmænd glædelig Eid. For de danske muslimer er, om enkelte danskere vil det eller ej, netop danskere, og skal selvfølgelig i ligeså høj grad som kristne, ateister, jøder eller andre danskere repræsenteres af vores statsminister. Alt andet vil netop være forkert. Alt andet vil vi ikke kunne være bekendt.

Så glædelig Eid til vores muslimske landmænd. Nyd festen, gaverne, familien og hinanden og tak til statsministeren for, at han i det her tilfælde ikke lader sig forføre af en utilstedelig folkestemning, men viser sig som hele landets statsminister. Og lad os håbe at resten af ministerholdet hurtigt følger op med egne hilsner til deres muslimske landsmænd.