Mine favoritspisesteder i Københavns indre by
Alt skal ikke handle om politik, så hvor skal man tage hen og spise?
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Jeg har primært skrevet om politik, boliger og fremtiden. I starten af min blog skrev jeg mere holdningsprægede indlæg, såsom ”alt handler ikke om dig”. Det indlæg beskrev præcist, hvorfor jeg ikke kan være andet end konservativ, og hvorfor jeg lige præcis er konservativ helt ind til benet.
Denne blog handler om mine favoritsteder i indre by. Jeg opholder mig meget i Københavns centrum, som også er en af mine valgkredse. Mit kontor ligger på Chr. IX’s Gade, et stenkast fra Kongens Have og med Den Kongelige Livgarde marcherende forbi hver eneste dag. Selv når jeg har vigtige møder, bliver jeg aldrig irriteret af musikken, for det er så livsbekræftende at gå hen til vinduet og kigge ned på de marcherende unge mænd og kvinder. Det imponerer også de udenlandske gæster, jeg fra tid til anden har på besøg. Jeg har dog stadig ikke forstået, at soldaterne skal akkompagneres af flere betjente, for jeg tror ærlig talt godt, at 30-40 soldater med M16-geværer kan passe på sig selv i hovedstaden. Men jeg har altid slået tanken hen med, at vi i Danmark har noget unødvendig bureaukrati, som gør, at soldaterne ikke selv må gå rundt med geværerne, uden at politiet holder øje med dem og sikrer trafikken, for det kan militæret vel ikke?
Når tiden ikke bruges på kontoret, forretningsrejser eller andet forretningsrelateret, gør jeg ofte brug af byen. Så hermed kommer mine favoritsteder i indre by.
Pastis
Den bistro, som ligger tættest på mit kontor, er Pastis. En helt suveræn lille perle af en bistro. At sidde på cafeen en varm sommerdag og kigge ud på biltrafikken, som sneglende bevæger sig ned af Gothersgade, og på cyklisterne, som suser forbi, som var det cyklerne, der havde hestekræfter. Men denne lille perle af en bistro vækker mindelser til mine franske venner i Lyon. Croque monsieur, chèvre chaud, moules og selvfølgelig min favoritstarter østers. Stemningen er altid rigtig god på stedet, og jeg vil nok betegne den som en af mine klare favoritter. Det er let at tale sammen på stedet, og kvaliteten af maden er god.
Restaurant Palægade
Det er sjældent – eller rettere, det er aldrig sket, at jeg har inviteret min kæreste ud at spise smørrebrød. Så når jeg får smørrebrød er det ofte med venner eller forretningsforbindelser. Da restauranten var nyåbnet, fik jeg en frokost med Rune Kristensen, som er en af de tidligere bloggere på avisen. At sidde udenfor på Palægade eller indenfor i det overordentlig flot indrettede lokale er virkelig en fornøjelse. Man kan sagtens tale privat, da der er en fornuftig afstand mellem bordene, så man behøver ikke at bekymre sig om sine samtaleemner på stedet. Smørrebrødet er vitterligt smørrebrød og ikke håndmadder, som nogle af de ”billigere” etablissementer serverer. Så det altid Palægade, jeg ender på, og nu så mange gange, at jeg er endt med at være på fornavn med ejerne Rasmus og Simon. Jeg kan i hvert fald varmt anbefale stedet for den gode betjening og den gode mad.
Papirøen
Mine favoritter omfatter ikke kun pæne restauranter, hvor jeg kan nyde god mad og vin eller øl, men blandt favoritterne er der også plads til de steder, hvor jeg opholder mig på en solbeskinnet dag, som vi jo heldigvis nu får flere og flere af.
Papirøen, det gamle papirlager for aviserne, er blevet omdannet til et rent madmekka af forskellige muligheder. Lyst til mexicansk, japansk, koreansk eller en alm. indianer i kano? De små madvogne tilbyder alle noget forskelligt, og det er helt nede på jorden. Det er ikke stedet, hvor jeg tager hen med forretningsforbindelser, men her kan kæresten og jeg sagtens tage forbi til en frokost i solen.
Hvis jeg endelig skal komme med noget kritik, så er det, at Frank Jensen nu vil fjerne dette sted. Stedet, som tusindvis af mennesker gør brug af, hvor der er fornøjelse at få til billige penge. En ret koster 60 kr., hvilket er utrolig billigt, når øllene i Nyhavn få hundrede meter væk koster 75 kroner. I min optik skal København kunne rumme alle, og jeg vil håbe, at Frank Jensen gør brug af en af mine ideer og bygger på Refshaleøen i stedet for at ødelægge endnu et åndehul i København.
Torvehallerne
Da Torvehallerne åbnede, var det med henvisning til de sydeuropæiske markedspladser, hvor byens borgere kunne handle råvarer. Men det er ikke just Sydeuropa, jeg tænker på, når jeg besøger Torvehallerne. Næ, der er nok lidt mere Gentofte over det, men det kan også accepteres, for jeg nyder boderne i Torvehallerne.
De få dage, hvor jeg selv laver mad, er jeg tit forbi Torvehallerne for enten at hente muslinger, laks, krydderier eller oste. Det er virkelig et godt ”supermarked”, men priserne ligger desværre lidt højere end i Netto.
Det virkelig gode ved Torvehallerne er om sommeren, når der er madboder udenfor, hvor man kan sidde med vennerne og tale over et glas vin, mens man smager på de forskellige udendørsboders relativt beskedne udvalg af mad. For udvalget af ”to go”-mad kan desværre slet ikke måle sig med Papirøen. Men den hyggelige atmosfære gør, at jeg varmt kan anbefale det.