Den økologiske forretning

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Dette er en opfølgningsblog på min sidste landbrugsblog, som omhandlede krisen hos landmændene.

Flere og flere økologiske varer bliver lagt i indkøbskurven. Og i modsætning til i halvfemserne bliver der ikke længere kigget skævt til os eller tænkt: ”Øko-flipper”, når vi f.eks. vælger den økologiske svinefars frem for den konventionelle.

Vi har alle vores årsager til at vælge økologiske varer. Det kan være de færre tilsætningsstoffer, den bedre dyrevelfærd, eller at økologien giver renere drikkevand og mindre sprøjtegift i den danske undergrund.

Det bliver ofte påpeget, at de økologiske landbrug stadig ikke kan producere lige så effektivt som konventionelt landbrug, og at økologiske landbrug derfor i mange år vil være dyrere end konventionelle. Det er rigtigt. Men erfaringerne viser også, at forbrugerne er villige til at betale en højere pris. Og det mindre udbytte kan opvejes af et større fokus på fødevarernes kvalitative kvaliteter end på de kvantitative kvaliteter. Det hænger også fint sammen med, at vores landbrug er blevet så lille en størrelse, at vi ikke længere udelukkende kan indstille os på efterspørgslen i Japan. Vi skal også fokusere på, hvad vi selv ønsker at få serveret.

Prioriteter og forventninger

Vi skal også være ærlige og erkende, at mange af vore økologiske frugter og grønsager er langt dyrere på co2-kontoen end tilsvarende ikke-økologiske varer. Danske økologiske tomater forurener f.eks. 11 gange så meget som ikke-økologiske spanske tomater. Umiddelbart burde vi derfor konkludere, at danske økologiske frugter og grøntsager er noget skidt. Sådan ser jeg det ikke. Problemet hænger sammen med den måde, vi prioriterer på og med vores forventninger.

Vi forventer at kunne købe jordbær i december, friske tomater i februar, osv. I min bog handler en del af den økologiske tankegang også om at tilpasse sine madvaner til årstiderne. Personligt mener jeg ikke, at en tomat produceret i et dansk drivhus giver mening. Producér tomater der, hvor der bør produceres tomater, og lad så Danmark producere de frugter og grøntsager, der giver mening her i landet. F.eks. kartofler, kål, æbler og pærer.

Endeligt er det også korrekt, at økologiske landbrug ikke giver mere natur eller mere biodiversitet. Hvis det er det, man ønsker, er der kun en vej at gå: At nedbringe det samlede landbrugsareal.

Vælg de løsninger, der ligger lige for

I dag er over 60 procent af den danske muld på en eller andet måde dyrket. Som jeg tidligere har skrevet om, er dette kæmpe areal stadig ikke nok til give overskud til dansk landbrug. Et landbrug, hvor vi i mange år har betalt en høj pris i form af gylle og andre ubehageligheder og nu kan se, at arbejdspladserne bliver eksporteret til Tyskland og Polen. Det giver ganske enkelt ikke mening, at et landbrug, som optager over halvdelen af Danmarks areal ikke vil forarbejde produkterne her i landet.

Fra landbruget har holdningen i mange år været, at løsningen er mindre krav og en udvidelse af gårdene. Hvis det var rigtig, at flere pesticider og mere kvælstof ville sikre landbruget og de danske arbejdspladser, kan man jo undre sig over, at de økologiske virksomheder er dem, der generelt klarer sig bedst i landbruget. Økologi skaber et sundere og bedre landbrug, så hvorfor ikke starte med at omlægge mere af det konventionelle landbrug til noget, der rent faktisk virker: Økologiske landbrug.

Vi skal som samfund turde stå ved, hvad vi vil have. En ting er rene råvarer, en anden er sunde virksomheder. Endvidere har vi også et moralsk ansvar. Et ansvar for, at vi altid bør forsøge at gøre det bedre og mere bæredygtigt end tidligere.