Konservativ erhvervsmand snorksover i timen

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg kan forstå, at forretningsmanden Jens Kindberg, som åbenbart også er folketingskandidat for det såkaldte Konservative Folkeparti, her på bloggen er træt af at læse om indvandringens konsekvenser for Vesteuropa.

Det emne har han nemlig selv skrevet om én eneste gang, og så er den potte ude.

Det er en særegen logik, den gode mand trækker på. Skulle emnet migration med alt, hvad dertil hører, herunder dets implikationer for den nye verdensorden, være udtømt med Jens Kindbergs geniale input denne ene gang?

Næppe.

Men når nu geniet er så flink at henvise til min vedholdende interesse for dette delikate emne og tilsyneladende mener, at det for mig og andre JP-bloggere skulle være det »eneste emne på repertoiret«, så bliver jeg en lille smule træt, i hvert fald på egne vegne.

Siden Jens, f. 1982, var en lille dreng, har jeg skrevet min uforblommede mening om alle mulige og umulige emner i og for forskellige medier, de seneste otte år på dette sted. Faktisk så meget, at jeg indimellem ønsker, at jeg kunne have holdt kæft og levet mit liv udenfor spalterne uden at være ham dér Jalving.

Men sådan er det jo; man må gøre det, man er bedst til eller har mest flair for. Kindberg er formentlig bedst til at lave forretning – det er ikke ment nedsættende, men konstaterende – at tjene penge er i mine øjne en kvalitet, ikke en last – jeg er bedre til at lave rav i den og forsøge at bringe lidt perspektiv i debatten.

Siden 2001 har den stået meget på islam og indvandring, det indrømmer jeg. Men jeg kan ikke se andet, end at det er såre naturligt, når du kigger dig ud i verden eller er optaget af, hvad der sker i dit lokalmiljø. Har du børn? Jamen, så orienterer du dig mere mod fremtiden, end sidder med din kæreste og ser Casper Christensen i tv. Det ligger i kortene. Politisk bevidsthed tager udgangspunkt i dit eget liv, sted og din samtid.

Hvad har du så ellers skrevet om, kan jeg næsten høre Jens Kindberg spørge.

Cykling, jeg har ved Gud skrevet om cykling. Jeg har også skrevet om velfærdsstaten, ja, det var vel der, det begyndte, med en konservativ og siden liberal kritik af den afhængighedskultur, som særligt den nordisk-socialdemokratiske velfærdsstat fremmer, mens den forsøger at løse alle folks problemer, indbildte såvel som virkelige. Jeg har skrevet om danmarks- og verdenshistorie, om bøger i tiden, om Henry Kissinger, Martin Luther, Jørgen Leth, Laurent Fignon, Carl Schmitt, Ernst Jünger, Blekingegadebanden, Osmannerriget, om den røde videnskab på universiteter og højere læreanstalter, om journalister, der plagierer, om Det Økologiske Råd, om klimadebatten, om amerikanisering, borgerløn, arvesynd, oplevelsesøkonomi, internet og sociale medier, forskellen mellem Europa og EU, om Kina, Japan, Italien, Sverige, USA, om såvel globaliseringens madkultur som dens mørkere sider, om menneskerettigheder, ytringsfrihed, politisk korrekthed og jeg-ved-snart-ikke-hvad. Men det kræver selvfølgelig, at man følger med og gider læse mit lort. Jeg får penge for det, det er min profession, og jeg har tænkt mig at fortsætte, så længe der findes mennesker og medier, der er villige til at betale for det, jeg gør. Derfor provokerer det mig, Jens Kindberg, at du skriver, at indvandring skulle være mit eneste emne, mens du selv sidder der med rene hænder.

Som ung student var jeg konservativ, men med Murens Fald blev jeg mere liberal og efter den islamiske terrors gennemslag op igennem 00'erne vendte jeg tilbage til det konservative udgangspunkt. De overordnede linjer har farvet min orientering og prioritering af, hvilke spørgsmål der var de vigtigste.

I 2001 kom flyangrebene som lyn fra en klar himmel, selv om der havde været dramatiske forspil langs Afrikas kyster dirigeret af den terroristiske mastermind Osam bin Laden, men der var ikke mange, der straks spottede den islamiske sammenhæng. Heller ikke jeg. I dag læser vi ugentligt om forpurrede terrorplaner, mens flere og flere ulykkeligvis gennemføres i Vesteuropa ved hjælp af lastbiler, automatvåben, mancheter og kebabknive.

Siden årtusindskiftet har også EU's stedse mere imperiale tendenser været iøjnefaldende. Hvis EU er svaret, hvad var så spørgsmålet? Var det: Hvordan skaber vi en føderalisme i strid med Europas historie og værdigrundlag? Var det: Hvordan afvikling vi Europas ydre grænser? Var det: Hvordan skaber vi økonomisk recession?

Som Berlingskes Hans Hauge skrev i en satirisk-alvorlig kommentar på FB:

»Man får ofte det indtryk, at Europa, Norden og Danmark befandt sig i naturtilstanden (a state of war) à la Hobbes, før vi kom i EF (EU). Som om alle var lukkede om sig selv; ingen rejste over grænsen (der var lange køer ved Padborg); det var helt umuligt at rejse, for der fandtes både tyske mark og franske frank – det var helt umuligt med lire. Man skulle veksle penge. Der var ingen, der arbejdede i udlandet; der var ingen, der studerede i andre lande. Man kendte stort set kun andre lande, fordi man kunne tale tysk og fransk, men man havde aldrig talt med tyskere og franskmænd. Alle nationalstaterne var hele tiden på randen af krig mod hinanden, for fredsprojektet omfattede kun De Seks. Der var stort set ingen handel mellem landene. Men så i 1972 blev naturtilstanden ophævet; magten blev overdraget til den store Leviathan, og så var alle lykkelige. Der kom evig fred. Lige indtil nu hvor der er nogen, der er vendt tilbage til naturtilstanden, kaos, uorden, lukkethed, ingen rejser – Heathrow står tom. England opruster og går nok snart i krig, for det gør nationalstater. Det er godt nok uhyggeligt.«

Korrekt. Satire og kritik går hånd i hånd. Det var derfor, jeg skrev negativt om Casper Christensen. Og derfor, jeg skrev positivt om Kirsten Birgits alternative nytårstale.

For mens vi ævler vi løs om det postfaktuelle samfund, lukker vi øjnene for flodbølgen af kendsgerninger og nyheder, vi ikke vil kendes ved. Det er vor tids Tornerosesøvn, der er det største problem, og hvis jeg skal være ærlig, så lader det til, at også du snorksover, Jens Kindberg. Eller måske snarere: Har travlt med alt muligt andet.

Fint nok med sidstnævnte. Men kom igen, når du har lavet dit hjemmearbejde.