Casper Christensen og civilisationens forfald

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi er vores kultur. Og én af tidens mest markante kulturpersonligheder er Casper Christensen. Kulturpersonlighed skal selvfølgelig forstås i den bredeste betydning af ordet, for jeg mener intet agtværdigt med det. Dertil er det for længst blevet forfladiget og vulgariseret af personer som netop Casper Christensen.

Hans bidrag til dansk kultur består af let fordøjelig underholdning af lav kvalitet. Der var Husk lige Tandbørsten - et gakket, meningsløst og exceptionelt fordummende underholdningskoncept kopieret rent fra udlandet. Efterfølgeren Tæskeholdet var alt det samme, men tilsat ubegavede, grænseoverskridende provokationer og en stribe vulgære, seksualiserede indslag, såsom stripperen ’Jade Laila.’ Et kulturelt niveau, der ellers kun findes på tankstationer i Vestsjælland.

Herefter havde Christensen fundet sin vinderformel, der appellerer til idioten i os alle. Ham, der griner af overkarikerede personer, der kommer overkarikeret galt afsted, som i Langt fra Las Vegas eller Klovn. Førstnævnte er en fornærmende ringe kopi af Seinfeld med et vulgært twist i form af en medvirkende pornomodel og sidstnævnte en charmeløs version af Curb Your Enthusiasm. Til gengæld fik vi importeret dåselatteren til fædrelandet, og det er jo smukt.

Sammenfattende har Christensens kulturproduktioner fået danskerne til at grine, men samtidig gjort os fattigere. Åndeligt, kulturelt og menneskeligt. Den gennemgående tematik er det fornedrede, karikerede menneske. Enfoldige, tåbelige og egoistiske karakterer i en verden uden nogen mening, udover sex, penge, gak og underholdning. Et trist og usselt billede af virkeligheden. Og gu har det betydning, at det er den slags kulturprodukter, vi bliver fodret med. Casper Christensen er ikke bare et bare produkt af sin importerede kultur. Han skaber den også.

Skulle jeg spekulere i, hvilket slags menneske, der er udkommet af for meget Casper-Christensen-tv ville jeg pege på den karakterstik, journalisten Anne Grethe Rasmussen for et par år siden leverede, efter at have overværet en række danske kendisser på cafe i København. Støjende, infantile, overfladiske, grove, sexistiske og uhæmmet selvpromoverende. Den ene beskrevet som en entertainer i 40erne, der er eftertrykkeligt berømt og som var på vej til at blive gift med sin lige så kendte vens halvt så gamle datter. En ung kvinde som han - offentligt proklameret i selskab med faderen- »boller i røven«. Det vulgære og brovtende i uskøn forening. Ikke engang moderne kunst kan følge med på en sådan fornedring.

Hvis det lyder som forfald, ligner forfald og promoverer forfald, så er det nok fordi vi har at gøre med forfald. I den udvidede, normative betydning af ordet: som fetichering af ødelæggelsen af mennesket som noget særligt. Fremstillingen af mennesket som moralsk amputeret, som knækket, afstumpet, pinligt og svinsk, er mere end bare sjov. Det er opløsning af menneskevæsenet som bærer af det gode og smukke i livet.

Der er publikum til den slags, bestemt. Det har der altid været – vi mennesker dyrker ikke kun det opbyggelige og ophøjede, men tiltrækkes også af det lave og det grimme. Men vi skal huske, hvad det er. Kalde trolden ved navn.