2017 og flere tæv til eliten

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Den engelske filosof John Gray er svær at sætte i bås. Han er en kras kritiker af enhver ideologisk udskejelse, hvad enten den kommer fra højre eller venstre. Hans bog fra 1998, False Dawn, er nærmest profetisk, idet John Gray i den sætter spørgsmålstegn ved, om ”ét sammenhængende globalt, frit marked, som den vestlige politiske elite havde arbejdet for siden Murens fald…i længden kunne opnå demokratisk legitimitet”, som han selv skriver det i sin analyse i Kristeligt Dagblad.

Og man tør roligt med John Gray sige, at det er, hvad vælgerne i de vestlige lande i 2016 massivt afviste. Kombinationen af en grænse- og skrupelløs kapitalisme og en masseindvandring helt ude af kontrol garanterer, at 2017 vil blive et år, hvor nogle solide planker kan blive føjet til den nuværende elites ligkiste. Et par citater mere fra John Grays artikel:

”Og det hjalp ikke ligefrem Hillary Clinton, at hun kaldte de [halvdelen af Donald Trumps] vælgere ”afskyelige”. Hvad havde hun regnet med? At de ville vende den anden kind til og sige: ”Ja, vi er afskyelige, og det vil vi holde op med”?”

”Jeg ser [EU] som en pseudostat, fordi den ikke kan udføre de helt essentielle funktioner, som skal til, for at en stat kan blive en stat. Ikke mindst sikkerhed. Det er det, vi har set med migrantkrisen – man kan ikke blive en stat, når man ikke kan kontrollere sine egne ydre grænser og holde dem i hævd.”

”I stedet har de [vestlige politisk-økonomiske eliter] opfundet et spøgelse eller en dæmon, de kalder populisme, og hævder, at det er den, der skaber ravage. De udelukker det som en reaktion på deres egen politik.”

Det er kun et udpluk af en lang række kloge betragtninger, og man bør læse artiklen i sin helhed. John Gray er også bekymret over Front National i Frankrig, fordi han langtfra er ”overbevist om, at Front National er blevet så afgiftet for antisemitisme og racisme, sådan som Le Pen ellers hævder. Det kan blive meget farligt.” Det sidste vil jeg ikke håbe, at han har ret i, ganske som jeg har advaret mod den hårde identitetspolitik og slået til lyd for den bløde. Men vi risikerer at få den hårde, etniske variant, hvis ikke vi ændrer kurs i tide.

Det tyder dog intet på endnu. Udenrigsminister Anders Samuelsen for nylig:

”Jeg ser en kæmpe udfordring i at forklare befolkningen fordelene ved globalisering. Når vi som politikere ikke kan løse den opgave, så har vi en tendens til at spille bolden over i hænderne på populisterne.”

Finansminister Kristian Jensen mener, at ”Danmark risikerer at blive en af de største tabere fra bølgen af protektionisme.”

Jean-Claude Juncker, formanden for EU-kommissionen, om Donald Trump efter dennes valgsejr: ”Vi vil være nødt til at undervise den valgte præsident i, hvad Europa er, og hvordan Europa arbejder.”

Og Hillary Clinton kaldte som bekendt halvdelen af Donald Trumps vælgere for ”ynkelige, racistiske, sexistiske, homofobiske og islamofobiske”.

Så nej. Intet tyder på, at eliterne har forstået det endnu, men det kommer de til. Det er faktisk det, der er så storslået ved demokrati. Man kan narre noget af folket hele tiden og hele folket noget af tiden, men ikke hele folket hele tiden.

Og som John Gray så rigtigt siger om eliter: ”Eliter forsvinder aldrig fra politik. Når én elite bliver stædig og stiv i sin tænkning, bliver de bare stødt væk fra tronen og erstattet af en anden elite.”

John Gray er så med rette bekymret for, at det kan blive nogle antiliberale eliter, der kommer til i stedet, og den frygt skal som nævnt ikke underkendes. Vi må så bare arbejde for, at det bliver eliter, der husker på både demokrati og retsstat.

De gamle eliter vil helt af sig selv gå planken ud, spår jeg. De vil for sent opdage, at kursen skal lægges om. År 2017 vil hjælpe dem et godt stykke yderligere på vej.

Godt nytår.