Sommer og terror

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

De fleste har nok allerede hørt om den unge øksemand i Bayern, der gik amok i et lokaltog i går aftes og sårede 19 mennesker, flere af dem kritisk, mens han angivelig råbte ”Allah-u-Akbar!” – det efterhånden velkendte kampråb fra islamister i alle aldre, mest udbredt blandt de unge af slagsen. Gerningsmanden, en 17-årig afghansk asylansøger, blev skudt af politiet under sin flugt, hvilket allerede har fået en rødgrøn politiker i Tyskland til at undre sig over, hvorfor politiet dog ikke sparede hans liv. Han var jo trods alt blot et barn og mente det nok ikke så alvorligt.

Terroren fortsætter med syvmileskridt i Vesteuropa. Det er forbandet at skulle konstatere det, og jeg må være ærlig at sige, at jeg langt hellere ville nøjes med at sidde og spise en Filur-is i varmen.

Tænk, hvis man var så privilegeret at kunne leve uforstyrret videre. Men, ak, livet – og døden – marcherer videre, og nye fronter åbner sig, sådan som historiker Bent Blüdnikow udtrykte det i mit sommerprogram på Radio24syv i fredags.

Med lastbiler, økser, knive, alle mulige, forhåndenværende midler i lufthavne, busser, toge, overalt, hvor der er vantro vesterlændinge, gerne en slags low budget-jihad, discount-terror a la angrebet sidste år i en Ikea-butik, hvor gerningsmanden såmænd brugte IKEAs egne knive. (Serviceoplysning: Dette dobbeltmord skal ikke forveksles med den selvmordsbomber, der lidt tidligere på sommeren blev dømt til fem års fængsel for at have købt ind i IKEA for at kunne fabrikere en bombe – en trykkoger, acetone og runde stålkugler – men heldigvis blev standset af de svenske myndigheder).

Samtidig forlyder nu i en parlamentarisk rapport fra den franske nationalforsamling, at de muslimske terorrister, der gik til angreb på den parisiske natklub Bataclan i november sidste år – udover at dræbe mere end 100 mennesker – også torturerede flere af gidslerne oppe på andensalen. Her skal mænd være blevet kastreret, kvinder skamferet, ligesom øjne skal være blevet stukket ud og testikler være blevet propper ind i ofrenes munde. Nogle af disse overgreb skal angiveligt være blevet filmet til brug for Islamisk Stat.

Hvad er det for terrorister, der også torturerer deres ofre sådan? Hvad er det for mennesker?

I mandagens program af Je Suis Jalving var ph.d. i historie Christian Egander Skov inde på, at vi ikke skal psykologisere gerningsmanden i Nice og afskrive ham og hans ligesindede som galninge. For dermed afpolitiserer og trivialiserer vi deres motiver, som ikke er specielt personlige, men dybt politiske, og møntede på at skabe skræk og rædsel for Allahs selvudnævnte håndlangere iblandt os ved hjælp af aggressiv jihad, somi denne Utube-video beskrives som tredje fase af jihad med reference til Muhammeds egen tid.

Er disse gerningsmænd, der bliver ved med at dukke op i vor midten og i selve hjertet af Europa, i menneskerettighedernes land nr. 1 – medlemmer af en dødskult eller sinistre kræfter fra mørket, sådan som vor justitsminister og vor statsminister udtrykker det.

Eller er de noget meget mere jordnært: Revolutionelle soldater i Allahs navn, partisaner med en større sag end socialismen og kommunismen tilsammen. En sag, der ikke alene er politisk, men bestemt også religiøs, moralsk og eksistentiel. En sag, der skriger på desperate, dødbringende handlinger, understøttet af Koranen, fremmet af sharia, indvandring, universelle velfærdsydelser, social segregering og strukturel undertrykkelse af kvinder?

Jeg hælder mildest talt til det sidste.

Hvis vi skal bekæmpe fjenden, er vi nødt til at identificere denne. Men den er ikke islam. Det siger justitsminister Søren Pind. Vi er ikke i krig med islam. Uanset hvad har islam som bekendt intet med islam at gøre.

Flere synes at være optaget af, at vi er vor egen værste fjende på grund af Vestens krige i Irak, Afghanistan og Syrien. Terror hævdes på en eller anden måde at være vores egen skyld. Nemesis, så kan vi lære det!

Er terror vores egen skyld – eller er denne fortolkning netop udtryk for politisk eskapisme, ja, for solipsisme, den tro, at vi selv er årsag til alt, at verden drejer rundt om os og ingen andre, og at alle andre, selv de mest bestialske gerningsmænd, i grunden er en slags ofre?

Har vi skabt dem selv – eller er det omvendt den udbredte politiske korrekthed, vore magthaveres multikulturelle fantasi og den massive indvandring de seneste 30-40 år, der har skabt terrorens grobund?

Igen hælder jeg mod sidstnævnte. Om vi så trak hver eneste soldat og hver eneste nødhjælpsarbejder, hver eneste virksomhed, hver eneste konsulent ud af Mellemøsten og Afrika, ville vi stadig blive mødt med terror i det pivåbne Vesteuropa. Disse krigere vil have os ned med nakken, og de er allerede godt på vej.

Ulykkeligvis skal mange flere terroranslag til for, at et tilstrækkeligt flertal af danskerne – og alle andre vesteuropæere – tager skeen i den anden hånd.

Forpulet, at vi er så fatsvage.