Politisk hykleri om bådflygtninge

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Europæiske politikere og ministre, herunder vores egen udenrigsminister, var hurtige til at udtrykke deres sorg, da vi så endnu en båd synke i Middelhavet og mennesker i hundredvis drukne. Vores statsminister sagde således, ”Der er tale om en menneskelig katastrofe, der næsten ikke er til at forstå”. Men katastrofen er til at forstå. Den er endda så forudsigelig, at vi burde skamme os. Også selv om Helle Thorning, udenrigsminister Martin Lidegaard og andre toppolitikere har gjort deres bedste for at sige det modsatte.

Da EU nedlagde sit store redningsprogram ”Mare Nostrum” i Middelhavet og erstattede det med grænsepatruljer på havet, kaldet Triton, advarede Læger uden Grænser, og mange andre NGOer og eksperter om, at det ville resultere i en katastrofe.

Men de samme politiske partier, der i disse dage er ude og begræde katastrofen, tog et aktivt valg om ikke at forsætte redningsarbejdet. Som man kan se i referatet fra folketingets europaudvalg fra oktober 2014, så var det dengang regeringens holdning, at man ikke ønskede at forsætte redningsaktioner.

Læs referat fra oktober 2014 her

Ministeren siger således ”Den nye operation, Triton, skal på sigt træde i stedet for den nuværende italiensk-ledede operation, Mare Nostrum. Det betyder, at vi fremover vil have en meget mere kystnær bevogtning på den italienske kyst, og Triton skal primært have fokus på grænseovervågning. ”

Trods advarsler ønskede den danske regering altså ikke at beholde en redningstjeneste. Man ønskede, at skabe en mere effektiv grænsekontrol. De seneste dage har vi så set konsekvenserne af den europæiske beslutning.

Argumenterne holder ikke

Samtidig forsøger beslutningstagerne at vaske hænder ved at sige, at hvis vi hjælper bådflygtninge, så vil der bare komme flere. Argumentet holder ikke. Folk sætter stadig livet på spil. De er desperate og forsøger stadig at flygte uanset hvad. Fakta er, at i år har flere flygtninge søgt over Middelhavet, selv om chancerne for at blive reddet er langt mindre. Det ved de danske politikere også godt – men de siger det modsatte.

Tilbage i efteråret var det regeringens påstand, at store redningsindsatser betyder flere druknede fordi menneskesmuglerne sender flygtninge af sted ”i mere og mere skrøbelige og ustabile fartøjer med en forventning om at blive samlet op”, som det fremgår af referatet fra Europaudvalgsmødet. Igen må jeg konstatere, at fakta fra Middelhavet fortæller, at det argument ikke holder stik.

Vi skal redde flere – nu!

Store ord og topmøder redder ikke de kvinder, børn og mænd, der allerede er på bunden af havet.

Jeg kan kun håbe, at EU allerede nu sidst på ugen går i aktion for at redde flere og standse den katastrofe, der udfolder sig lige foran os.

Men indtil da vil Læger uden Grænser søsætte sin egen redningsaktion. Fra 2. maj vil vi begynde en search and rescue mission i Middelhavet. Vi kan ikke bare se på. Vi håber, at politikerne har det på samme måde, og hurtigst muligt vil gribe ind.