Hård tatoveret porno til aftenkaffen

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

”Live og liderlig”, ”I kødet på porno”, ”Pornoquizzen”, ”Sprøjteorgasmens gåde”, ”Besat af porno” – den kriseramte kanal DR 3 er nu for alvor trådt i karakter som slamkanal. Man ser sig i konkurrence med TV3 og leverer nu blød porno til de yngre danske seere.

Og vi betaler alle sammen til felttoget.

Serien ”Live og liderlig” lagde ud i mandags. Det er et slam-realityshow maskeret som dokumentar, hvor man vil se nærmere på den danske pornobranche, hvor »linjerne mellem brugere og udøvere« angiveligt er »begyndt at flyde sammen. Det er nu blevet muligt at blive betalt for at lave porno bare ved hjælp at et enkelt klik på en mus«, som det så morsomt hedder.

Vi følger en lille forkommen håndfuld udøvere af såkaldt webcam-porno i deres hverdag. De er alle studerende i en eller anden forstand og opretholder et standsmæssigt forbrug ved at dele hård porno ud til 30 kr. i minuttet.

Maria på 30 med tre børn »tænder«, som det hedder i foromtalen, »på dominans og fistinghænder« – og hvis det ikke siger Dem noget, så betragt Dem som et heldigt menneske, der er kommet igennem tilværelsen uden visse skrammer. Maria – til formålet kaldt FJ Ginger – ligger på sin seng foran sin bærbare og fægter hjælpeløst med nogle isterninger og en gaffel, mens hun forsøger at overbevise sig selv om, at det er lige så godt, som det er grænseoverskridende. Man skal jo altid udfordre sine grænser, ikke? Sagen er, at det er tarveligt og snusket ud over alle grænser. Om et par af de øvrige deltagere hedder det, at »de ydmyger slaver, mens flæskestegen står i ovnen«.

Programmet udleverer planmæssigt sine medvirkende – det er nok derfor tilrettelæggerne har syntes, at de burde takkes i rulleteksterne.

Det er hårdt at sidde igennem, men jeg er nok heller ikke en del af målgruppen. Man må spørge sig: Hvem er egentlig målgruppen? For hvem er ”Live og liderlig” lavet? Man ved jo, hvor segment-bevidst DR er. Er programmet lavet for kunderne, så de kan se lidt bag om kulisserne? Er det for potentielle ”iværksættere” inden for området? Eller er det bare for os ”bornerte”, så vi kan blive rigtigt godt forargede?

Onde tanker går til DR’s ledelse, som forvalter vore penge, og det er mere end 30 kr. i minuttet. Gælder alle midler for at få seere?

Med nyhedsprogrammet Deadline ved man, hvad man får: »Udfordrende og overraskende perspektiver på dagens og tidens væsentligste historier«, som det hedder i selvforståelsen.

Deadline i tirsdags handlede blandt andet om premierminister Netanyahus i sig selv »udfordrende og overraskende« tale forleden i den amerikanske kongres, hvor han i utvetydige vendinger undsagde den atomaftale med Iran, som præsident Obama er ved at indgå.

Egentlig en ganske speciel situation, at en udenlandsk regeringsleder således inviteres til at kritisere et lands præsident i landets eget parlament, men sådan er USA, og sådan har forholdet mellem Israel og USA altid været særligt, omend det lige for tiden ikke er det bedste.

De nævnte forhandlinger om en atomaftale med Iran kan minde én ubehageligt om München-forhandlingerne i 1938. Iran er og forbliver med det siddende regime en slyngelstat, som man ikke kan lave holdbare aftaler med, så præsident Obama befinder sig på et meget farligt territorium.

Man forstår Netanyahus desperation. Han taler ikke længere til den siddende amerikanske præsident, men snarere til den kommende, og så naturligvis til Kongressen – i håb om, at den kan og vil lægge aftalen hindringer i vejen. For ham handler det ikke længere om politik, men om overlevelse.