Jyllands-Posten afslører: Sådan gør vi

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Mennesker lader sig let friste. Især hvis de tror, at de kan slippe af sted med det.

Denne tilbøjelighed skulle være velkendt, og den blev blotlagt nok en gang i den lægesag, som Morten Pihl har modtaget Cavlingprisen 2014 for.

Her har man med hjertelæger at gøre, som nyder international anerkendelse og gennem deres arbejde har reddet utallige menneskeliv. De har været omgærdet af en særlig aura af respekt, som er med til at forklare, hvorfor man i årevis accepterede, at disse ledende overlæger kunne kontrollere sig selv.

Ingen tjekkede deres bilag. Det hed sig, at kun overlægerne kunne tage stilling til deres forskningspenge.

Det kontrolarbejde, som hverken Rigshospitalet, andre sygehuse eller Region Hovedstaden foretog, skulle der en journalist fra Jyllands-Posten til at udføre. Det er sket over et langt forløb med grundigt researcharbejde til trods for seriøse benspænd fra systemets side, som har forsøgt at holde afgørende oplysninger tilbage.

Det kræver mod

Morten Pihls serie om ”lægernes tag selv-bord” er således et klassisk eksempel på undersøgende journalistik, hvor korrumperede magthavere afsløres. Den slags journalistik er afgørende for Jyllands-Postens selvforståelse. Vi er til for at kontrollere magthavere af alle slags og for at gøre vores læsere klogere. Det kræver ofte mod. Mod til at gå imod de etablerede meninger og sætte upopulære emner på dagsordenen. Mod til at udfordre også vores læsere. Mod til at stå fast mod trusler mod ytringsfriheden, som vores kolleger på franske Charlie Hebdo netop har betalt den ultimative pris for.

Men mod gør det ikke alene. Skal vores journalistik for alvor sætte dagsorden, kræves det, at den kan overbevise selv skeptikere og sætte debatter i gang. Det forudsætter en stor sikkerhed i dokumentation, research og formidling.

Vi giver os selv nogle metodemæssige begrænsninger på Jyllands-Posten: Vi lyver aldrig, vi bruger ikke skjult kamera, vi dramatiserer ikke, og vi fører ikke kampagner. Derfor ved man også, at historierne holder, når Jyllands-Posten afslører. Der bliver lyttet til os, fordi vi har dokumentation på plads, og fordi vi altid fremstiller sagerne fair og afbalanceret.

Vi benytter den kritisk-undersøgende metode hver dag i den aktuelle nyhedsdækning, og vi satser på samme tid store ressourcer på at grave i sager, hvor vi kan sætte en unik dagsorden. To gravegrupper for hhv. erhverv og politik/samfund er hele tiden i gang.

Jyllands-Postens dedikerede undersøgende indsats er flere gange blevet hædret de seneste år. Blandt de største priser kan nævnes 2010-Cavlingprisen til Lars Nørgaard Pedersen, Asger Westh og Stine Bidstrup for serien ”Hjem fra krigen” om krigsskadede veteraner.

I 2012 gik den nystiftede European Press Prize til Orla Borg, Carsten Ellegaard og Morten Pihl for serien ”Dansk agent i al-Qaeda” om Danmarks deltagelse i den amerikanskledede jagt på terrorister.

Det er ingen tilfældighed, at Jyllands-Postens journalistik anerkendes gang på gang. Årsagen er, at vi har fat i den rigtige metode: Vi tør, hvor andre tøver. Vi udfordrer gerne etablerede sandheder. Men vi gør det altid baseret på en usvigelig saglighed.