Nedbryd fordommene om B-mennesker
Vi er dovne. Vi sover længe. Vi bliver A-mennesker, når vi får børn, og det er da bare et spørgsmål om disciplin at lære at gå tidligt i seng og stå tidligt op.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
"Morgenmenneske - At være det er tegn på høj moral. Hvis man går i seng klokken 4 om morgenen og står op klokken 8, er man doven, men hvis man lægger sig i sengen klokken 9 om aftenen og forlader den klokken 5 næste morgen, er man aktiv".
(Gustave Flaubert, Ordbog over fordomme, 1850).
Der er mange fordomme om B-mennesker. Vi er dovne. Vi sover længe. Vi bliver A-mennesker, når vi får børn, og det er da bare et spørgsmål om disciplin at lære at gå tidligt i seng og stå tidligt op.
Du er doven
Jeg er B-menneske, og jeg er ikke doven. Jeg er et disciplineret menneske, som når de mål, jeg sætter mig. Jeg blev civilingeniør, da jeg var 24 år og ph.d. som 27-årig, og jeg har snart haft mit firma, Super Navigators, i 10 år. Jeg arbejder bedst om eftermiddagen og aftenen, og jeg ville dø, hvis jeg skulle tjekke ind på den samme arbejdsplads hver dag klokken otte. B-mennesker er ikke dovne. Vi har bare samme energiniveau klokken otte om morgenen, som et A-menneske har klokken ti om aftenen.
Du sover længe
Nogle mennesker tror, at B-mennesket sover hele tiden. Prøv at google ”B-menneske”, og du vil se artikler fyldt med billeder af sovende teenagere eller trætte voksne mennesker. Har du nogensinde set et billede af et produktivt B-menneske? Og nej, B-mennesker sover ikke længe. En døgnrytme er uafhængig af, hvor meget du har brug for at sove. B-mennesker sover således ikke mere end A-mennesker. Vi foretrækker bare at sove på nogle andre tidspunkter. Og hvorfor skulle det være bedre at sove fra kl. 22-06 end fra kl. 01-09?
Du bliver A-menneske, når du får børn
Jeg er B-menneske, og jeg er ikke blevet mere A-menneske af at have tvillinger på 1,5 år. For mig har morgenstund ikke guld i mund. Jeg hader morgener og elsker mine eftermiddage og aftener.
Du kan tilpasse sig 8-16 samfundet
Der er en tæt relation mellem døgnrytme og velbefindende, og mange B-mennesker oplever socialt jetlag, når de forsøger at tilpasse sig samfundets A-rytme, både hvad angår børnenes institutioner, skoler og arbejdspladser. Professor Till Rönneberg er professor i kronobiologi og hans forskning dokumenterer, at det har store helbredsmæssige konsekvenser for B-mennesker at tilpasse sig det traditionelle 8-16 samfund. B-mennesker indtager generelt flere opkvikkende stimulanser såsom kaffe, nikotin og sukker. Andre uheldige konsekvenser kan være brug af sovemedicin, alkohol samt en følelse af ikke at passe ind, hvilket kan medføre stress og stressrelaterede sygdomme. Eksempelvis har 31-40-årige B-mennesker en øget risiko for at udvikle en depression. 8-16 samfundet giver B-mennesker helbredsproblemer.
De samfundsmæssige rammer understøtter kun mennesker, der arbejder 8-16. Det gælder både børnehaver, skoler og en del arbejdspladser. Samfundet diskriminerer B-mennesker.
Lad os ændre strukturerne og institutionerne, så de også passer til B-menneskene frem for, at B-menneskene tilpasses nogle rigide A-tidsstrukturer fra landbrugets og industrisamfundets tidsalder.
Ved at tilgodese menneskers forskellige døgnrytmer vil vi få en bedre hverdag, bedre læring, bedre helbred, højere livskvalitet og produktivitet samt en bedre infrastruktur, når vi ikke bruger vejene på samme tid hver dag.