I kan godt have respekt for andre mennesker, selv om I har jeres børn med
Hvis man ikke ønsker at sætte grænser for sit barn eller tage ansvar for den adfærd, barnet har i vores fælles rum blandt andre mennesker, så må konsekvensen være, at man lader være med at tage barnet med.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Der findes en mærkelig forventning hos nogle forældre om, at resten af verden skal indrette sig efter deres børn. Som om almindelige regler for opførsel ophører i det øjeblik, man træder ind i en butik med en barnevogn eller et barn i hånden. Men det er de færreste butikker, som er indrettet efter børns præmisser. Det er ikke legeområder eller steder, hvor ansatte skal agere pædagoger for børn, hvis forældre ikke selv gider tage ansvaret.
Jeg har arbejdet i butik i flere år, og jeg har for længst mistet tal på, hvor mange gange man har stået tilbage og tænkt: Hvordan kan voksne mennesker synes, det her er i orden? Børn, der smadrer testere, river ting ned fra hylderne og hopper rundt mellem udstillinger, mens forældrene ikke reagerer. Tøj smurt ind i snavs og kastet tilbage i bunker i prøverummene. Halvspist mad efterladt mellem varerne. Is, der drypper ned på gulve og inventar, fordi nogen synes, det er vigtigere, at deres barn bliver underholdt end at lære dem almindelig hensyn.
Problemet er ikke børnene. Problemet er forældre, der ikke sætter grænser for dem. Børn lærer den adfærd, de får lov til at slippe af sted med. Hvis et barn får lov til at løbe rundt mellem udstillinger, smadre testere, ødelægge varer eller skabe kaos blandt andre mennesker, uden at der bliver grebet ind, så er det ikke et spørgsmål om, at “børn bare er børn”. Det er et spørgsmål om forældre, der forventer, at omgivelserne skal acceptere det, de selv burde have stoppet for længst.
Det mest opsigtsvækkende er næsten ikke selve opførslen, men reaktionen, når nogen endelig siger fra. For i det øjeblik, en medarbejder beder en forælder om lige at holde øje med sit barn, rydde op efter sig eller tage lidt hensyn til varerne og menneskerne omkring sig, bliver det ofte opfattet som et personligt angreb. Og så kommer fornærmelsen. Den obligatoriske sure Trustpilot-anmeldelse om arrogante medarbejdere og et sted, “hvor børn tydeligvis ikke er velkomne”.
Hvis man ikke ønsker at sætte grænser for sit barn eller tage ansvar for den adfærd, barnet har blandt andre mennesker, så må konsekvensen være, at man lader være med at tage barnet med. Det kan ikke være butikkernes opgave at absorbere følgerne af manglende opdragelse og voksnes ansvarsfralæggelse.
Problemet stopper heller ikke i butikkerne. Man møder den samme mangel på hensyn i den offentlige transport, på restauranter og andre steder, hvor mennesker opholder sig sammen, og hvor man ofte også har betalt for en oplevelse. Alligevel virker det nogle gange, som om almindelige normer for opførsel og respekt bliver sat ud af kraft, så snart der er børn involveret.
De færreste forventer perfekte børn, der sidder musestille med rank ryg og hænderne foldet. Men når man tager sine børn med ud blandt andre, må det stadig være på de voksnes præmisser. Det kræver, at man som forælder lærer sine børn noget så grundlæggende som hensyn. At man passer på tingene omkring sig, respekterer andre mennesker og forstår, at man ikke er alene i verden.
For i sidste ende handler det ikke om, at børn ikke må være til stede. Det handler om, at fælles rum kun fungerer, hvis mennesker tager hensyn til hinanden. Og når voksne mennesker ikke længere føler ansvar for den måde, deres børn opfører sig blandt andre mennesker, så forsvinder ikke bare roen og respekten. Så forsvinder forståelsen for, at man ikke er alene i verden.